Ny cirkulær togstation designet og bygget af studerende
Hvis man ankommer med tog til Roskilde Festival, vil man i år kunne opleve en helt ny DSB-station, som arkitektstuderende fra Det Kongelige Akademi har designet ud fra cirkulære principper, og elever fra bygningssnedkeruddannelsen på NEXT i Herlev har været med til bygge.
For Roskilde Festival er det centralt at være med til at styrke det kreative og kunstneriske vækstlag i Danmark, og derfor har man samarbejdet med DSB og 25 studerende fra Det Kongelige Akademi om redesign af festivalens stationsområde på camping.
- Forberedelserne til designet startede sidste sommer, hvor de studerende foretog registreringer og rapporteringer af togrejsen på forskellige tidspunkter af døgnet fra midt på dagen til nattens peak, når alle skal hjem. Her har man haft fokus på, hvad der fungerer samt, hvordan man kan gøre rejsen til en tryg og rar oplevelse. Og den måde at starte design-processen op på har vist sig at være et rigtig godt redskab for os, som vi kan tage med os på andre projekter, som vi har ude i fremtiden, siger festivalens kunstfaglige chef, Signe Brink Wehl.
Unge arkitekter har arbejdet med cirkulære materialer og helheden i landskabet
For festivalen har det været interessant at få et bud på en togstation fra nye, spirende arkitektvirksomheder, og i oplægget var man interesseret i at lave et vartegn, men fra festivalens side blev overrasket over, hvordan alle arbejdede med en stor respekt for kontekst og landskab:
- Det har været inspirerende og spændende at følge med i de studerendes proces. Der har været meget nuancerede og eksperimenterende bud på en ny togstation, men det er gjort med en nænsomhed og respekt, hvor man har været mere optaget af ansvarlige materialevalg og helheden i området, fortæller Signe Brink Wehl og fortsætter:
- Den nye togstation har en selvstændig port, som kommer til at fungere som letgenkendeligt mødested, samtidig med, at man får et storslået vue ud over campingområdet. Fra porten er bygningen vredet, så den ikke ligger parallelt med sporet, og den halvcirkel, der opstår, opleves som en horisontal favn, et kram i landskabet. Det skal være æstetisk og behageligt at bevæge sig gennem stationen, og dens transparens betyder, at der i kø-infrastrukturen altid er noget at kigge på.
Læs også:
På Det Cirkulære Laboratorium kunne man på Roskilde Festival opleve en pavillon med paneler, der er groet i svampekultur, mycelium
Modulær tænkning til en midlertidig by
Roskilde Festivals vigtigste krav til arkitekturen har været det cirkulære – at stationen er nem at tage ned og stille op igen – samt at den skal kunne holde til at blive brugt mindst tre år i træk.
- Vi opfører jo hvert år en midlertidig by, og det kan vi udnytte til at bygge med en fleksibilitet i designet, hvor der f.eks. er plads til justeringer efter en årrække. På den måde bliver der indtænkt læring – ligesom det giver muligheder for at eksperimentere og teste nye ting af. Der er et stort potentiale i at designe med en bevidsthed om, at vores samfund udvikler sig, og at der om 15-20 år vil være nye behov, siger Signe Brink Wehl.
Det cirkulære byggeri kræver til gengæld en anden grundighed i byggeprocessen og produktionen, da man skal kunne adskille alt efterfølgende. Derfor var eleverne fra bygningssnedkeruddannelsen på NEXT i Herlev også med i designprocessen fra start.
- Det har været vigtigt for projektet, at der er tæt samarbejde mellem faggrupperne. En af de opgaver, eleverne fra bygningssnedkeruddannelsen har løst, er at bygge en konstruktion, der er robust, men samtidig ikke kompleks, så forskellige teams kan tage den ned og bygge den op igen næste år. Det kræver en gennemtænkt, modulær opbygning og et særligt blik for, hvordan man kan genanvende materialer, siger Signe Brink Wehl.
Fokus på processen og tværfaglighed
Martin Marker, programansvarlig for bachelorprogrammet på Arkitektur, By og Landskab på Det Kongelige Akademi glæder sig over de konkrete erfaringer, som de studerende har fået i løbet af projektet.
- For os betyder samarbejdet om togstationen, at de studerende får mulighed for at omsætte teori til praksis ved at skabe et reelt projekt uden for computeren. Vi tror på, at samarbejdet mellem bygherre, håndværkere og brugere under studiet er med til at forstærke deres evner til at skabe bedre løsninger i fremtiden.
Som underviser har det for Martin Marker har det været spændende at planlægge et forløb, hvor det ikke handlede om den enkelte studerende som formgiver, men hvor hele holdet af studerende er én stor gruppe, der samskaber.
- Her er der ingen konkurrence med vindere og tabere, men en proces, hvor alle har arbejdet mod en fælles aflevering af tegninger og modeller, fysisk og 3D. Vi tror på, at de studerende med forløb som dette, står endnu bedre rustet, når de møder praksis efter studietiden.
Et vigtigt element i processen har været byggemøderne med Roskilde Festival og DSB, hvor de studerende har fremlagt deres undersøgelser og fået direkte feedback fra specifikke fagligheder f.eks. omkring sikkerhed, krav til opsætning/nedtagning etc. Især følelsen af at man som studerende også har kunnet udfordre og inspirere Roskilde Festival og DSB har været en lærerig proces. Martin Marker slutter af:
- Stationen vil være den første af i alt tre iterationer, som alle partnere har forpligtet sig på at gennemføre. Det betyder, at vi på sommerens festival sender et hold af arkitektstuderende og designstuderende afsted for at snakke med brugere af stationen, hvilket vil danne udgangspunkt for næste semesters opgave, som bliver næste års station. Ideen om et levende stykke arkitektur, som vil kunne forbedres år for år, er inspirerende i en verden, hvor projektet som oftest ”står færdigt” på åbningsdagen.
