Hvordan ser seniorbofællesskaber ud for mænd?

Havestole i plastik er sat ud på græsset i et af havestykkerne rundt om seniorbofællesskabet Ovalen. Sammen med plantekrukker i den overdækkede rundgang er det små tegn på, at beboere er ved at flytte ind i det nye bofællesskab med 50 boliger på to etager.

Som en knopskydning på Roholmparken i Albertslund, tæt på Vestskoven, bliver Ovalen nabo til rækkehuse, almene boligejendomme, skole og indkøbsmuligheder.

Her i den første indflytning kommer beboerne både fra nærområdet, Jylland og så langt væk som Bolivia, fortæller Ole Skjelmose og Rikke Møller Andersen, arkitekter hos Vandkunsten, der har tegnet Ovalen:

- Ovalen er ret unik, fordi den er et helt nyt bofællesskab og en ny mulighed i et almennyttigt byggeri uden en lang historisk venteliste, da alle har kunne skrive sig op med det samme.

Gribe og holde mennesker aktive

Men hvorfor flytte i bofællesskaber? En Realdania undersøgelse har vist, at mere end 100.000 ældre føler sig ensomme og på den baggrund tog foreningen initiativ til at støtte udviklingen af alternative boformer, der kan give livskvalitet i seniorlivet. Ovalen er et af de syv projekter. Det skal rumme et aktivt seniorbofællesskab for en bred og mangfoldig gruppe. Fra erhvervsaktive til pensionister, fra par til enlige. Derfor er de mindste af lejlighederne også økonomisk overkommelige at bo i på sin folkepension, og da det oftest er kvinder, som vælger bofællesskaber til, har Ovalen haft fokus på at tale til mænd.

- Det, et bofællesskab kan tilbyde, handler først og fremmest om at gøre hverdagen nemmere. Komme ud af det store tomme hus og være fælles om rum og faciliteter, man kan flytte ud af boligen. Tøjvask, spise sammen, lave ting i værkstedet eller ordne haven osv. Men der skal også være plads til at krybe ind i sit eget private rum, fortæller Rikke Møller Andersen, som har udarbejdet byggeriets værdiprogram sammen med Andel.

Realdanias undersøgelse viste blandt andet, at mænd vægter at være aktive og foretrækker en fleksibilitet i fællesskabet.

- Derfor er der valgt at fordele 12 % af byggeriets areal til fællesarealer, som er en ret høj andel. Netop for at give plads til at kunne lave konkrete aktiviteter sammen.

Når arkitekturen skal løfte fællesskaber

Bygningens lejligheder ligger i to etager, med svalegang og fire overdækkede indgange til det fælles gårdrum, hvor indgange til boligerne ligger.

- Den ovale form kom ret hurtig på plads, fordi den passer ind i parkens lysninger og den ovale form spiller op til meget af det andet byggeri herude, som er stænger og klodser. Konceptet løser opgaven bedst muligt og skaber en ro ligesom en klostergård, siger Rikke Møller Andersen:

- Den ovale form har ingen hjørner at putte sig i, men giver et åbent og overskueligt rum, hvor alle kan se alle. Med den ovale form har alle et udsyn til fællesarealet. Du kan se om der er lys ovre i fælleslokalet, om der er nogen i værkstedet eller i gården.

- Det kommer sig også af at vi har arbejdet en hel del med graduering af fællesskabet og privathed. I indretningen af lejlighederne betyder det, opholdsrum og soveværelser ligger i ovalens yderkant. Mens indgangen til boligen ligger ind mod det fælles gårdrum. Alle fællesrum ligger i forbindelse med de fire indgangspartier, så man har en fleksibilitet i at indgå i fællesskabet. Du strejfer det naturligt og kommer forbi på vej ud og hjem, hvor du kan hilse på og se om der sker noget, du har lyst til at deltage i.

Uden regler og pligter

Noget af det, mænd i undersøgelsen lagde vægt på, er nemlig at kunne bo i et fællesskab på egne præmisser.

- Vi har arbejdet med fællesskaber på tre niveauer, hvor 1. grad er at være ’lidt sammen’ som ligger på hilseniveau, når man henter sin post eller lige går forbi. 2. grad er ’tæt sammen’, som når man laver noget sammen om en hobby eller fællesinteresse. 3. grad er ’alle sammen’ som i aktiviteter, hvor alle er inviteret med.

- I bygningsdesignet betyder det, at der skal være muligheder for at trække sig tilbage og bare kigge på. Her giver stien langs bygningen, svalegangen på 1. sal og de små indhug ved boligernes indgangsdøre giver muligheder for at være trukket tilbage, men stadig vil ens samboerne naturligt komme forbi og kunne vise interesse og omsorg.

Skoleliv og folk cykler forbi

Fra Boligselskabet AKB var et ønske om, at der kan vokse et kvarterfællesskab med resten af byen og Ovalen kan vise alternative boligtyper til de ældre, der bor i rækkehuse, som er blevet for store, fortæller Ole Skelmose

- En cykelsti løber lige forbi den ene side af bygningen og skaber kontakt, og bygningen åbner sig for det større fællesskab med sine fælles arealer ud mod parkstien og Kvartersparken, hvor man kan lave loppemarked eller spise ude.

Arkitekturen skaber rammerne til aktive fællesskaber, men hvordan pligter og regler laves er op til beboerne for at give den frihed, som mange ældre stadig ønsker sig.

Fra kollektiver til frivillige fællesskaber

Bofællesskaber ligger på tegnestuens rygrad, helt tilbage fra Jystrup Savværk, op til blandt andet Balancen i Ry og Grønne Eng i Ørestaden, som er vidt forskellige.

- Det går fra 1970ernes kollektiver, som opstod af en gruppe mennesker, der valgte at flytte ind sammen i et bofællesskab til de nutidige konceptbofællesskaber som f.eks. Eco-village, hvor Vandkunsten har tegnet Skråningen ved Roskilde og Grønne Eng i Ørestaden. Det er en mere tidssvarende version af bofællesskaber, hvor man ejer sit rækkehus i en bebyggelse med fokus på fællesskabet. De forskudte huse ligger med fælleshuse omkring sig og deles også om faciliteter som delebil. Så vi har afprøvet mange koncepter for at skabe levende hverdagsfællesskab, siger Rikke Møller Andersen.

Den ovale figur er dog ikke den nemmeste at bygge.

- Det har været udfordrende med de runde facader, limtræskonstruktioner og gesimsbånd, men blev løst ved at opdele alle lejlighederne i ens moduler og facaden i mindre elementer, helt ned til metalbåndet i samarbejde med entreprenøren Bo-Hus, fortæller Ole Skjelmose.

Den lille by

Der er arbejdet en del med at finde den rette størrelse for bygningen og gårdrummet, så det intime ikke forsvinder. Er det for stort, flyder det ud og man kan ikke overskue det, forklarer Rikke Møller Andersen.

Alle indgange i bofællesskabet ligger ind mod gården, der kan gro til at blive en grøn oase.  Udefra ser man ind i gården gennem de fire høje indgangspartier, hvor trækonstruktionen er synlig med sine fritlagte bjælker og omvendt giver de levende udkig. Foran den fælles café er lagt an til at bygge et orangeri til at dyrke grøntsager i. I værdiprogrammet er der valgt tre grundværdier for bofællesskabet: Kloge hænder, Grønne fingre og Åbne arme, som fællesarealerne kan rumme - værkstedet, haven og bløde rum til mere stille ting.

- Med gårdrummet former huset den lille by. Du har trapperne ned til det fælles rum, som alle beboere kan se ind i, ligesom pladsen i den lille by. Alle kan følge med i hvad der sker. På denne måde kan man være hjemme i sin egen bolig og samtidig føle sig som en del af det hele, forklarer Rikke Møller Andersen.

Rammerne er man fælles om at udfylde

Et fælles engagement hos beboerne skal nu udfylde rammerne og indhold i fællesskabet.

- Derfor giver designet plads til, at beboerne selv kan færdiggøre det. Og det er dejligt nu her hvor vi ser det, hvor et par er flyttet ind, at de har deres egne havemøbler med og krukker.

Vi talte undervejs om, at Ovalen kunne være en bolig for en mand med sin Harley, for at sige det forsimplet. En mand, der stadig er aktiv, kan lide at rumstere i værkstedet og fikse ting i bygningen sammen med andre. Og det sjove er, at der faktisk flytter en mand ind med motorcykel, slutter Ole Skjelmose.