Lagmansgården – et forbillede for institutionsbyggeri i Finland
Anttinen Oiva Architects har tegnet en ny døgninstitution midt inde i den finske skov, hvor den forener arkitektur, natur og terapi for unge med særlige behov.
Finland har med Lagmansgården etableret en ny arkitektonisk og pædagogisk standard for døgninstitutioner til unge med behov for intensiv anbringelse og specialundervisning. Institutionen er udviklet på baggrund af omfattende forskning fra Finnish Institute for Health and Welfare (THL) med ambitionen om at skabe en model for fremtidens social- og specialpædagogiske byggeri.
Beliggende i fyrreskovene på Finlands vestkyst tilbyder døgninstitutionen et trygt og hjemligt miljø for unge med behov for intensiv anbringelse og specialundervisning.
Lagmansgården er tegnet af det prisbelønnede finske arkitektfirma Anttinen Oiva Architects og integrerer boliger, undervisnings- og terapifaciliteter i en naturorienteret helhed. Tanken er, at erfaringerne fra Lagmansgården vil blive anvendt i fremtidig udvikling af nye døgninstitutioner.
Lagmansgården rummer 20 værelser fordelt på fire boenheder samt undervisningslokaler, fritidsarealer, administration og fælleskøkken med spisesal. Bygningskomplekset er organiseret omkring et centralt gårdrum, der åbner sig mod søbredden og skaber visuel og fysisk kontakt til landskabet.
- Arkitekturen i Lagmansgården repræsenterer en ny måde at tænke udformningen af krævende institutioner og læringsmiljøer med særlige behov i Finland. Målet har været at skabe et helhedsorienteret miljø, der understøtter de unges udvikling og rehabilitering, siger arkitekt og partner Selina Anttinen fra Anttinen Oiva Architects i en pressemeddelelse.
Træbyggeri med lokal forankring
Byggeriet er primært opført i træ med synlige konstruktioner i CLT (cross laminated timber) og krydsfiner. Materialevalget trækker på den lokale byggetradition og bidrager til en taktil og sanselig atmosfære.
En rolig, sammenhængende tagform samler de forskellige funktioner under ét arkitektonisk greb. Den enetages struktur, de forlængede tagudhæng og en afdæmpet materialepalet skaber et hjemligt og overskueligt miljø – væsentlige parametre i et terapeutisk orienteret byggeri.
Det lyse ståltag med stående false skjuler tekniske installationer og indskriver sig diskret i skovlandskabet. Indvendigt er der arbejdet med varme træoverflader, fleksibelt og robust inventar samt farvesætninger, der spejler skovens grønne og jordnære toner.
Funktionalitet og fleksibilitet har været styrende for selve indretningen, hvor varme træoverflader og fleksibelt, slidstærkt inventar skaber en komfortabel og uformel ramme. Farvesætningen afspejler nuancerne i den omgivende skov.
- Fællesskab og tryghed – samt følelsen af at kunne forme sit eget miljø – spiller en afgørende rolle for at kunne skabe gode rammer for unge mennesker. Personalet har været aktivt involveret i planlægningen, og de unge har bidraget konkret, blandt andet ved at fremstille sofaborde til opholdsstuerne i boenhederne, fortæller Anttinen.
Lavt CO₂-aftryk og driftssikkerhed
Lagmansgården er ifølge bygherren Senate Properties det hidtil laveste CO₂-byggeri i organisationens portefølje. Ud over et dokumenteret lavt klimaaftryk har projektet haft fokus på energieffektivitet samt enkle, vedligeholdelsesvenlige og langtidsholdbare løsninger.
Bygningen opvarmes med jordvarme, og et solcelleanlæg på grunden producerer vedvarende energi til driften. Kombinationen af massivtræ, energieffektive installationer og robuste materialer positionerer projektet som et referencebyggeri inden for bæredygtigt institutionsbyggeri.
- Arkitekturen og disponeringen understreger en hjemlig atmosfære og et tæt fællesskab med en tydelig terapeutisk tilgang i alle boenheder. De fysiske omgivelser har stor betydning for både de unges og medarbejdernes trivsel, udtaler til slut Carl-Johan Strömberg, direktør for Lagmansgården.
