Landområder vil ikke være Københavns teknikrum

Det åbne landskab er blevet hjerterkort i udformningen af fremtidens energianlæg. Landsbyer der ellers står i en samfundsudvikling præget af fraflytning og manglende ressourcer og mange gange har banket på en presset landbokommunes dør for at få udviklet området, står pludselig overfor milliardinvesteringer i deres område.

Så bør der være det perspektiv, at når de her milliardinvesteringer planlægges, så skal de lokale, der bor der, også skal være med til at bestemme, hvordan det kan bidrage til at udvikle området, siger Michelle Nielsen-Dharmaratne, adm. direktør og partner i  landskabsplanlægnings-virksomheden Urland sammen med Christian Achermann.

Urland er eksperter med lang erfaring i udvikling af helhedsplaner for vindmøller og solcelleanlæg og at åbne land for både energiudviklere og kommuner. Man kæmper både for inddragelse af borgerne i udviklingen af landområder og for de æstetiske løsninger.

- De steder, man bygger energianlæg, skal også kunne noget, som at man kan løbe en tur langs vindmøllerne. For 10-15 år siden ville de her områder være spærret af. Men det er alt for store områder ikke at have adgang til. Vi har ikke råd til, at så store områder går tabt i forhold til det rekreative. Men det har både værdi at gøre noget ude i selve området, men det giver også værdi at få midler til et udviklingsprojekt for hele området, forklarer Christian Achermann.

 

Luft for bekymringerne

Der er ikke den landkommune, som Urland ikke har arbejdet i, siger de to landskabsarkitekter. De har været med til at udvikle vindmøller og solcelleanlæg over hele landet.  

- Vi kan give det en form, og vi kan give folk en måde at snakke om det her på. Så det kommer til at handle om alle nuancerne: Hvad drømmer man om, og kan man på en eller anden måde tilpasse anlægget, så tingene går op, fortæller Michelle:

- Sammen med de lokale udarbejder vi et idékatalog. Det kan være en ny børnehave eller en mere sikker skolevej for børnene. Til energiudviklerne siger vi: Når I alligevel skal bygge vindmøllerne, kan vi tænke merværditanken og se, hvad man ellers kan bruge området til, og Christian tilføjer:

- Vi har været ude til borgermøder i landsbyer, der ligger langt fra storbyen. Når man kommer ud til borgermøder, får man rimelig kort og kontant at vide, hvad man synes om tingene.

- Det er vigtigt at lytte til bekymringerne og kortlægge dem. Hvor er det, man ikke ønsker at have vindmøller eller solceller og så forsøge at tilpasse projektet. Før i tiden var det mere låst på forhånd, men nu sidder vi med i den tidlige fase og siger, I skal ikke låse det for meget fast, før vi har været inde og tegne på det og tale med de lokale.

 

Ikke flere sportshaller

Urland foretrækker at arbejde med at lægge små nye kvaliteter i byerne.

- Vi går måske lidt forsigtigt til, hvad det er for en fysisk forandring. For der er blevet bygget for mange ting, hvor man har tænkt, at man kunne investere sig ud af det, f.eks. haller der står tomme bagefter, siger Christian Achermann.

Michelle Nielsen-Dharmaratne tilføjer:

- Når man kommer ud i landområderne, har de ofte været i gang i ti år og er vant til at de selv skal drive det. Vi møder en realisme for hvad er hverdagsnært for dem. Vi lytter til dem og hjælper med at prioritere det, de allerede har på bordet og måske skabe en rød tråd.

Mange landsbysamfund mangler samlingspunkter. Det kan være så simpelt som en lille legeplads, og skal helst være noget der er proportionalt med stedet, fortæller Christian:

- Siden vi startede Urland i 2010 har det været en stille og rolig rejse sammen med bygherrer om ikke kun at udvikle noget teknisk, der skal producere nogle megawatt, der skal også arbejdes med planlægning og udvikling i en bredere forstand, så de kæmpe investeringer også giver noget til området.

I starten var det bare et sted, man kørte ud og satte noget op.

Landskabsplan for fire lokale lodsejere på Fyn. Urland

 

Modspil til det tekniske landskab

Opstillingen af vindmøller herhjemme på rækker i landskabet er kommet ud af en insisterende tradition herhjemme. Men for solceller er der lige nu ikke nogen lovgivning om, hvad de skal opfylde æstetisk, så der sparker vi ind i hele det tekniske lag, fortæller Michelle Nielsen-Dharmaratne:

- Her tegner vi på en helt anden måde og giver modspil, så man ikke opstiller solceller langs en vej ind til en landsby og laver korridor, hvor man slet ikke kan se naturen.

Vi sidder også med i et Plan 22+ om at lave den landskabsæstetiske vejledning på opsætning af solceller. Det handler om også at få struktur på det tekniske landskab.

- Lige nu er den største udfordring for anlæggene dog længden på klagesager. Der bliver faktisk ikke opført særlig meget, fordi klageprocesser og behandlingstiden er så lang. Kommunerne har ikke ressourcerne til at løfte den store opgave.

Christian Achermann runder af:

- Og det kan godt gøre en lidt bekymret for, hvordan det kommer til at gå med den grønne omstilling i Danmark.