Grøn omstilling af det byggede miljø – vi har et ansvar for at dele viden
For nylig lancerede ForskByg en rapport med en række hovedindsatser, og aktørerne bag rapporten er klar til handling og inviterer til samarbejde – der er behov for den nyeste viden samt koordinering af målsætninger på både den lange eller korte bane.
Martha Katrine Sørensen, sektionsleder på Teknologisk Institut
Vi kan hurtigt blive enige om, at det byggede miljø er afgørende for den grønne omstilling. Det er bestemt også blevet til flere rigtig gode projekter i byggebranchen, men fælles for disse er, at indsatserne ofte er set fra forskellige siloer og har fokus på CO2 eller på ressourcer.
Så hvordan kommer vi fra nålestik til helhedsorienterede beslutninger og ikke mindst udbredelse? Og fra projekter, der reducerer klimaaftrykket eller ressourceforbruget, over i en helt anden liga – og skala – hvor vi inddrager langt flere aspekter som f.eks. arealanvendelse, biodiversitet og social bæredygtighed – nødvendige aspekter, hvis vi i 2050 skal have en planet i balance.
Mette Glavind, direktør på Teknologisk Institut og formand i ForskByg
Viden, praksis og holistisk tankegang
For nylig lancerede ForskByg en rapport i samarbejde med DARE. Rapporten indeholder en række hovedindsatser til det byggede miljø, som vi bør have fokus på i den grønne omstilling. Udover DARE og ForskBygs medlemmer, som består af alle de danske videninstitutioner, som arbejder med det byggede miljø, så har relevante aktører fra hele værdikæden i byggebranchen været involveret i kortlægningen. Det er med andre ord indsatser, som både inkluderer perspektiver fra en verden af viden og en verden af praksis – hvilket er helt afgørende, hvis vi skal sætte ind de rigtige steder!
For vi skal betragte det byggede miljø samlet – altså arealanvendelse, mobilitet, bygninger, infrastruktur og byer, og når vi taler om miljøpåvirkninger så inkluderer det både CO2, ressourcer, biodiversitet og toksicitet og favner også den sociale bæredygtighed. Gør vi det, er der en bedre mulighed for at løse konkrete udfordringer ét sted, uden at skabe nye problemer et andet sted. Det kræver en helt ny måde at tænke, samarbejde, handle og bygge på.
Det rejser en række spørgsmål om, hvordan vi sikrer samarbejdet på tværs af det byggede miljø, og hvilke kompetencer, der skal bringes i spil. Hvilken viden, værktøjer og metoder skal der udvikles og anvendes, så vi kan træffe de rigtige beslutninger både på strategisk og nationalt niveau - og i de enkelte projekter?
En radikal omstilling
Det er en radikal omstilling, vi står overfor. Vi skal reducere klima- og ressourceaftryk, øge biodiversiteten og begrænse toksiciteten. Vi skal faktisk derhen, hvor vi forstår, at menneskets behov ikke er hævet over naturens økosystemer. Det er en fundamental, men nødvendig omstilling af vores mindset, hvor vi i fremtiden ikke længere kan argumentere med, at naturhensynet ikke kan betale sig. Det betyder konkret, at miljøeffekterne fra vores handlinger ikke må overstige jordens muligheder for genopretning på den korte bane. Eller som en af panelisterne sagde til lancering af den føromtalte rapport, hvor et panel bestående af Realdania, Ungeklimarådet, Alternativet, Klimarådet, Aalborg Universitet og NCC debatterede – vi skal bygge til mere end én art – underforstået, at vi ikke kun skal se på menneskets behov, når vi bygger!Og så er der fortsat et behov for viden og samarbejde. Selvom det efterhånden kan lyde som en kliché, så er silotænkning og ”vi gør som vi plejer”, stadig ret udbredt i byggebranchen, hvor forskellige kulturer og beslutningsprocesser blokerer for samarbejde. Men det kan vi simpelthen ikke blive ved med, for så kommer vi ikke i mål med at omstille branchen – hvilket der var bred enighed om blandt oplægsholderne, hvor adfærd og praksis også var i fokus. Som Helga Grønnegaard fra Urland påpegede, så er arealerne under pres. Så hvordan balancerer vi, at alt imens vi ønsker at trække landbrugsarealer ud til øget natur og lavbundsjorde ud til vådområder, så er der behov for øget produktion til husdyr, fødevarer og bioressourcer til energi og produktion af materialer?
Invitation til handling!
Den gode nyhed er, at vi oplever stor opbakning til arbejdet med omstillingen. Vi oplever enighed. Enighed om, at det er nødvendigt at tænke helhedsorienteret og ikke arbejde i siloer. Enighed om, at samarbejde er nødvendigt. Og det er bestemt en start! Men vi skal huske, at i jagten på det perfekte må vi ikke blive handlingslammede.For det er tid til at handle. Og vi er klar – både til at handle og til at samarbejde og dele vores viden. ”Vi” er alle aktørerne bag arbejdet med rapporten – vi er klar til handling og inviterer andre til samarbejde, herunder Byggeriets Handletank, We Build Denmark, brancheorganisationer og alle andre der vil være med.
Vi kender også næste skridt! Det er et roadmap, som giver status på de enkelte, udpegede områder, og viser vejene frem mod at holde sig indenfor planetære grænser. Et roadmap, hvor der kan prioriteres i de 35 enkelte aktivitetsområder fra rapporten, og hvor der er samtænkning mellem hele det byggede miljø og hvor både CO2, biodiversitet, toksicitet, ressourcer og social bæredygtighed er i fokus. Samtidig er der behov for større viden og koordinering af, om vi sigter efter resultater på den lange eller korte bane – der er brug for begge!
Ansvar for at dele viden
Hvorfor dette budskab fra en række videninstitutioner tænker du måske? Det er fordi vi også har et ansvar og en stor rolle i at få bragt den viden, vi kender og udvikler i spil. Det byggede miljø består af mange aktører og mange beslutningstagere. Vi er én af dem og repræsenterer endnu flere – og vi ser det som vores fornemmeste opgave at sikre, at alle kender og har adgang til den nyeste viden.Men, når alt kommer til alt, så skal vi helt ned på individniveau og tage udgangspunkt i vores egen verden, og hvad vi kan gøre for at igangsætte transformationen. Derfor bør vi alle stille os selv det her spørgsmål, hver dag inden vi går i seng – hvad skal jeg i morgen, som gavner den grønne omstilling?