EternalSundown af Mads Vegas_Foto af Mathias Peter Christian v Kongshaug Productions
Lys i vinter-København
Copenhagen Light Festival betyder, at smukke lysinstallationer lige nu pryder havnen, gaderne, Københavns smukke bygninger og historiske seværdigheder.
- Festivalens ide er at lysets magi opstår på baggrund af mørket, siger projektleder Catja Thystrup.
Lys på Nikolaj af Jimmy Klarskov, Kenneth Pedersen, Kimm Zederkof og Christian Nerild_2Foto af Mathias Peter Christian v Kongshaug Productions
- Lysfestivaler kan være ret farverige og lyse, men vi benytter lejligheden til at gøre det på dansk. Vi kan ikke lide at overdrive, men elsker det sensitive og poetiske lys.
Festivalen indeholder ca. 30-40 værker fordelt rundt om i indre by og langs med havnen, som man kan opleve på egen hånd – f.eks. på vej fra hjem fra arbejde – eller på guidede vandreture og bådture.
Celebration of Darkness af Jesper Kongshaug_Foto af Mathias Peter Christian v Kongshaug Productions
København er den perfekte scene til at opleve lyskunst. Direktør Anne Bay tilføjer:
- Hvad mange ikke ved er, at København faktisk er mørkere end de fleste storbyer. De stolte, danske lystraditioner indebærer en sparsom, men også mere nænsom bybelysning. Sammen med den indre bys smukke gamle bygninger skaber dette mørke de perfekte rammer for eksperimenter, kunst og oplevelser med lys.
Festivalen udnytter danske lyskunstkompetencer, der indebærer en særlig følsomhed for samspillet mellem lys og mørke, det underspillede og det vilde og samspillet mellem lys, mennesker og rum/arkitektur, og skal rumme alt fra det let fordøjelige over det eksperimenterende. Copenhagen Light Festival samler alle gode kræfter – danske og udenlandske lyskunstnere og -designere, studerende, relevante organisationer samt kommercielle spillere – omkring et stort, fælles projekt.
Læs også: Farvet vinduesglas – en arkitektonisk svinestreg
Grøn laser af Martin Ersted_Honouring af Jakob Kvist_Filtrering af gadelamper (af festivalen)_ Foto af Mathias Peter Christian v Kongshaug Productions
I Tivoli kan man opleve en række nye oplevelser med lys i forbindelse med en helt ny sæsonåbning: ”Vinter i Tivoli”, mens festivalens hovedsponsor Louis Poulsen byder på en række oplevelser omkring hovedkvarteret på Gammel Strand. Københavns Kommune har været en central aktør og støtte i festivalens opstart.
Festivalen strækker sig fra 2. februar til 2. marts, og støttes også af Københavns Kommune. Man kan få et overblik over alle begivenhederne og de over 40 specielle værker på festivalens hjemmeside www.copenhagenlightfestival.org.
Fakta om Copenhagen Light Festival 2018
- Fra den 2. februar til 2. marts 2018
- Fortrinsvis gratis lysinstallationer, -events og -aktiviteter i byen
- Guidede lysture til fods og i Strömmas kanalbåde
- copenhagenlightfestival.org
- Facebook Copenhagen Light Festival – the official site
- Instagram #Copenhagenlightfestival2018 og #Cphlightfestival2018
- Værkerne opleves bedst helt tæt på til fods og på cykel
- Hovedsponsor er Louis Poulsen
Flow af Tokyo Blue_2_Foto af Mathias Peter Christian v Kongshaug Productions