<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Daniel Hayden: Man skal vide, alt har en betydning
Daniel Hayden: Man skal vide, alt har en betydning

Daniel Hayden: Man skal vide, alt har en betydning


Én af Daniel Haydens første opgaver hos Dissing + Weitling architecture bestod i at tegne lister i 1:1 til samlingerne på Storebæltsbroens over 60 meter høje ankerblokke. Det minutiøse arbejde ser Daniel Hayden i dag som en vigtig del af sin arkitektoniske opdragelse – bevidstheden om, at selv den mindste detalje spiller en rolle i helheden.

 

For arkitekt og partner i tegnestuen Dissing + Weitling, Daniel Hayden, skal tilgangen til en opgave altid være, at dette er et unikt projekt, hvor du kan trække på hele din viden og kontaktflade fra tidligere opgaver.

 

- Hvert eneste byggeprojekt varierer i skala og funktion, og det er muligheden for at skabe den mest optimale og samtidig uventede løsning på den enkelte opgave, som er drivkraften i mit arbejde. Jeg tegner og designer stadig meget selv, og det er en fantastisk fornemmelse at skabe og hele tiden bygge videre på sin viden. Den skabelsesproces holder én ung og interesseret, fremfor hvis man begynder at gentage sig selv.

 

”Danmark passede godt til mig”

Daniel Hayden er vokset op i Massachusetts i USA, og under et udvekslingsophold i København i 1982 var han meget fascineret af tidens store fokus på social bæredygtighed, hvor den væsentligste udfordring var at optimere plads og rum – fremfor at bygge større, flottere og højere. Efter han færdiggjorde sin uddannelse på RPI i 1984 blev Daniel Hayden ansat i et arkitektfirma i Philadelphia, og efter tre år blev han partner. Men da han forelskede sig i en dansk pige, valgte han at tage et års orlov, hvor han arbejdede for Kieler Arkitekter i Danmark.

 

- Det føltes rigtigt, og jeg blev hurtigt overbevist om at blive. Jeg havde en god mavefornemmelse i forhold til den danske mentalitet, samtidig med at der var efterspørgsel efter de kompetencer, man har med sig som ung amerikansk arkitekt. Så jeg besluttede mig til at sælge aktierne i mit amerikanske firma og flytte til Danmark, og det er nu 24 år siden.

 

Holdarbejde

Daniel Hayden har nu i 22 år været hos Dissing + Weitling, de sidste 13 år som partner, og han har lige fra begyndelsen oplevet en særlig ånd i virksomheden:

 

- Først og fremmest har hensynet til de små detaljer præget mig som arkitekt, hvor man hele tiden optimerer de enkelte dele. Men samtidig er selve fælleskabet om at finde de bedste løsninger meget inspirerende, og den holdånd har altid været en vigtig drivkraft i Dissing + Weitling. I dag er der kommet mere fokus på den enkelte arkitekt, hvilket kan være en fordel i forhold til at sælge et projekt, men det har aldrig været min stil – at man skal råbe højere end de andre. Den del af dansk kultur passer godt til mig.

 

Kunsten at give mere end forventet

- Det er vigtigt at kunne tænke ud af boksen – og ikke lade sig begrænse på forhånd. Man skal selvfølgelig altid ramme en balance mellem program, budget og vision, så man får både hjerne og hjerte i sine projekter. Men alting udvikler sig – stederne, brugerne og teknologien bag – og derfor er udfordringen at kunne se de nye muligheder i det enkle projekt, hvor man bruger sin viden fra andre projekter til at finde den helt rigtige, unikke indgangsvinkel. Målet er at sætte alting sammen til en helhed for den enkelte bygherre – fremfor at lave et vartegn for sig selv, fortæller Daniel Hayden og uddyber:

 

- Min grundlæggende ambition er at forbedre det daglige liv for brugerne ud fra deres behov. Det er derfor ikke noget bedre end, når man får feedback fra folk, der er glade for min indsats. Jeg besøgte for nylig et boligprojekt i Horsens, hvor jeg talte med beboere, og i dag ca. 20 år efter er de stadig virkelig glade for boligerne. Og man kan mærke, at arkitekturen i sin helhed fra den overordnede stemning til materialer og detaljer holder endnu. Så har man gjort sit arbejde godt.

 

Når bygninger fortæller historier

Ecco Hotel og konferencecenter i Tønder er et godt eksempel på, at når man bruger tid til at sætte sig ind i de individuelle kunders situation, så er det nemmere at skabe en løsning, der er noget helt andet end forventet. Her lykkedes det for Dissing + Weitling at overbevise bygherren om, at deres bygning skal afspejle virksomhedens historie og kerneværdier.

 

- Vi mente, at her var der en chance for at vise en virkelig unik virksomhed i Danmark, og derfor tegnede vi det hus, som Ecco efter vores mening skulle have. Hvor bygningen reflekterer virksomhedens kerneværdier i forhold til bærdygtighed, fokus på det menneskelige og materialevalget, ligesom arkitekturen også forholder sig til det omkringliggende marsklandskab, hvorfra man stammer. Ecco er som bygherre vant til at se på hele produktionskæden, så det har været logisk at have fokus på bæredygtighed og detaljer i projekteringen, fortæller Daniel Hayden og konkluderer:

 

- Det er i virkeligheden ambitionen for alle projekter, igennem åbenhed, dialog og samarbejde at finde en løsning, der er bedre, end man på forhånd kunne forvente. Og det er super inspirerende for alle, når det lykkes.

 

Den sociale dimension

I 1996 vandt Dissing + Weitling en international konkurrence for det første fælles EU ambassadekompleks i Nigerias hovedstad Abuja, og her viser nationernes kulturelle forskellighed sig i bygningens enkeltdele, såsom indretningen, kunsten på væggene og haveanlæg. Samtidig er der stor symbolsk værdi i udformningen, da alle lande uanset størrelse har den samme udtryk udadtil – som et rækkehus – men hvor de større nationers bygning er forlænget bagud med flere gårdrum for at tilgodese et større areal behov. Bygningen symboliserer således ligeværdigheden i fælleskabet, og hvilket også kan ses i, at landene deler deres gårdrum med naboerne og på den måde har man faktisk brug for hinanden for at være komplette. Daniel Hayden fortæller:

 

- Som amerikaner har det været meget spændende at arbejde med den sociale dimension i arkitekturen, hvilket mange ser som en typisk skandinavisk tilgang. Da vi afleverede vores forslag til udvidelsen af Bispebjerg Hospital, som er et virkelig exceptionelt område i København, så fik jeg kommentaren fra vores amerikanske og spanske samarbejdspartnere, at ”man kunne ikke have forventet en så fin argumentation for en nations kultur fra selv en ægte dansker”. Nogle gange kræver det muligvis en person med en anden baggrund at se de store værdier i vores eksisterende bygninger og måde at tænke arkitekturen på.

 

Bæredygtighed på flere niveauer

På FBAB – Dissing + Weitlings vindende forslag til Fremtidens Bæredygtige Almene Boliger i Seest ved Kolding er målet været at flette bebyggelse og landskab sammen til en helhed, hvor de landskabelige kig og terrænets skrånende bevægelser bevares og skærpes, samtidig med at rammerne lægger op til tilfældige møder og sociale aktiviteter for beboerne.

 

- Når man bygger på den tidligere ”fyrværkerigrund”, hvor der er mange følelser involveret, så skal projektet også være noget særligt. Og det har været et yderst lærerigt projekt for os som tegnestue, da vi har forsøgt at indtænke bæredygtighed i alle aspekter af processen. Projektet har været et godt eksempel på hvordan, vores passion for en idé og de rigtig samarbejdspartnere kan skabe noget, der er både dybt bundet i traditioner og nytænkende samtidigt. Hvor teknikken ofte spiller en stor rolle i bæredygtige bygninger, så har vi her forsøgt at underspille de tekniske systemer, siger Daniel Hayden, som i sin tid kontaktede firmaet Eentilen, der som kombineret tegnestue og digital fabrikationsværksted gør det muligt at ”printe” træhuse direkte fra en 3D Revit model til en CNC fræser, hvor de enkelte dele bliver skåret ud.

 

Den arbejdsform giver en hidtil uset fleksibilitet for designere, som har mulighed for løbende at skabe små nuanceforskelle mellem bygninger, ligesom man kan se det komplette hus, inden produktionen sættes i gang. Daniel Hayden forklarer:

 

- Et enkelt træhus kan være meget dyrt at udvikle, så det er spændende at være med til at skabe en byggeproces med træ, hvor vi bibeholder respekten for alle deltaljer i bygningen, men tænker ud af boksen. Kunsten er at finde en alternativ løsning, som løser et problem uden at gå på kompromis. Og hvis jeg overhovedet kan gøre en forskel på et projekt, så gør jeg det. Sådan må man arbejde, selvom det indtjeningsmæssigt ville være nemmere nogle gang at bare lade entreprenøren finde en løsning. Som vores verden er skruet sammen i dag er det umuligt at fakturere al den ekstra tid, man bruger på detaljerne, men det er samtidig lige præcis det, der giver glæden og gejsten.