Marmor som materiale skal have en ny og større rolle

Susan Moser

Susan Mosers morfar stod bag den Ankerske Marmorforretning i en årrække, og derfor er der for hende store følelser forbundet med den del af Københavns Nordhavn:

- Marmormolen har sit navn efter vores nu forsvundne marmorfabrik i Frihavnen og det største marmorbrud i Norden, og for mig at se burde der næsten stå i lokalplanen, at der skal anvendes marmor her, ligesom man har set med tegl visse steder – man burde hylde materialet langt mere i områdets arkitektur.

Susan Moser har netop overtaget som direktør for Fauske-marmorbruddet i Norge, hvorfra man har eksporteret marmor siden 1880’erne via netop den Ankerske Marmorforretning. På den måde mødes fortiden og nutiden, og for Susan Moser er det marmorens meget langtidsholdbare kvaliteter, som gør, at i dag, hvor alt byggeri skal granskes gennem en bæredygtighedslinse, at marmor bør få en større udbredelse – og ikke kun som bordplader og gulvbelægning – men også som facadebeklædning.

- Jeg vil gerne ændre folks holdning til marmor som facadebeklædning. De sidste 70 år har vi bygget huse i beton med en ophængt beklædning af natursten yderst, og da laget af isolering er blevet stadigt tykkere, har det medført kraftigere og længere stålankre til at bære stenene. Den brug af stål og beton er ikke bæredygtig, men der er et alternativ, udtaler Susan Moser, der som ekstern vejleder på DTU har været involveret i flere projekter med selvbærende ydervægge i netop marmor fra Fauske, som fungerer perfekt sammen med en indvendig letvægtskonstruktion af eksempelvis CLT, fortæller hun:

- Ydervægge i marmor har den nødvendige styrke og holdbarhed til at kunne bruges som udvendig selvbærende mur – og afhængigt af formater og øvrig vægkonstruktion kan der også bygges i højden. Med en ydervæg af natursten og f.eks. CLT i en letvægtsstruktur bagved, så har man en facadestruktur med et meget lavt CO2-aftryk og meget lang levetid. På den måde får marmor som materiale ikke bare en pyntefunktion, men man går tilbage til det, man gjorde før i tiden, hvor der blev bygget i massiv sten. Som en ekstra bonus får vi også udnyttet de sten, som ikke egner sig til store plader.

 

 

Designmuseum Danmark under den store renovering i 2020-2022. Foto af Designmuseum Danmark

Marmor er langsigtet tænkning

Susan Moser håber, at arkitekter vil gribe mulighederne for at tænke ud af boksen, da fordelene ved marmor bliver tydeligere over tid.

- Marmor er ikke et billigt materiale, men det vigtigste er, at man får en meget holdbar overflade med lav vedligeholdelse, hvilket gør marmor oplagt til gulve i lufthavne, domiciler eller hoteller hvor hundrede eller tusindvis af mennesker dagligt færdes. I Københavns Lufthavns udvidelse valgte man beklageligvis mørkt træ til gulvene, og det giver en højere udgift til drift og vedligeholdelse sammenlignet med marmorgulve, siger Susan Moser og pointerer, at marmor fra Fauske eller andre holdbare natursten i det hele taget er oplagt til gulve, da marmorgulve fungerer optimalt med gulvvarme sammenlignet med trægulve.

 

Bygninger skal ikke ligne hinanden

Marmor fra Fauske har siden 1880’erne været kendt for den lyserøde Norwegian Rose, og Susan Moser oplever stor interesse for den for tiden, men den lyserøde sten følger i højere grad modeluner end eksempelvis den grå Hermelin-marmor, som er anvendt på gulvene i Dansk Design Museum og Gardamoen lufthavn i Norge:

- I Nordeuropa er vi generelt lidt konservative, og Norwegian Rose er oftest brugt som et dekorativt element, men det er også fint – og jeg vil ønske, at arkitekter vil udnytte marmor mere som et ekstra æstetisk element, såsom bånd på facaden, på soklen eller som vinduesindfatninger. Marmor kan møde alle æstetiske udtryk, og da alle sten er unikke, giver det automatisk et byggeri en særlig dynamik.

 

 

Ureddplassen, Bodø, Norge. Foto af Lars Grimsby

Susan Moser har som CEO for Fauske Marble by Moser allerede sat sit præg på virksomheden, da hun ønsker at bruge det, som bruddet tilbyder som udgangspunkt fremfor at lade købernes ønsker diktere produktet:

- Hidtil har man sorteret sten efter efterspørgsel, hvor indkøberne nøje udvælger det udtryk i marmoren, som de ønsker. På årets Marmomac-messe i Verona valgte vi at fremvise de rå blokke, og det var bemærkelsesværdigt, at den mest uensartede blok fik mest positiv opmærksomhed  – hvor en tyk, sort lavastensåre løber på tværs igennem blokken og bryder den lineære, ensartede struktur. Ved at bruge det, som bruddet giver, arbejder vi for det første bæredygtigt, samtidigt med, vi gør vi plads til fantasi og kreativitet i anvendelsen af blokkene – således man kan udnytte det dynamiske og levende udtryk fremfor at fokusere på det ensartede, fortæller Susan Moser.

Fauske Marble by Moser samarbejder med en fabrik i Sverige, som skærer marmorblokke op til plader, men ellers ønsker man ikke selv at sælge plader, da det er med til at indskrænke mulighederne for de projekterende fra hele verden.