Dansk Designmuseum renoveres efter alle kunstens regler

Renoveringen af de historiske rum i Designmuseum Danmarks fredede bygning fra 1750’erne – i herskabelig stil med højt til loftet – er ved vejs ende, og under 3 Days of Design kunne man åbne dørene for offentligheden i den del af museet, der ligger ved hovedindgangen ud til Bredgade. Hele renoveringsprocessen er først færdig i 2022. Det var især museets 3.000 kvm gulve af granit, som trængte til en udskiftning, selv om hele museet trængte til en kærlig hånd og siden opførelsen er blevet renoveret løbende.

 

Da bygningerne er fredede, har renoveringen været nænsom og tro mod den oprindelige stil. Den seneste renovering var i 1920’erne, hvor Ivar Bentsen og Kaare Klint var hovedansvarlige, og det er deres stil, som man i dag udviser stor respekt over for. Gennem de senere år har man renoveret kloaksystem, tag, museumsplads, skulpturport, billetsalg og administrationsbygning. Nu er turen så kommet til gulvene.

Fundamentet totalrenoveres, og man støber et moderne energioptimerende varmeanlæg ind i et nyt betondæk med ny rørføring og elkabling. Indgangsparti, toiletter, lyssætning og udendørsarealer moderniseres, ligesom vinduerne istandsættes. Vægge og lofter har også fået en omgang.

 

Renoveringen har indbefattet et samarbejde mellem forskellige faggrupper, hvor Designmuseum Danmarks har stået for rollefordelingen. Hovedentreprenør er Einar Kornerup A/S. Som rådgivende ingeniørfirmaer står I.L. Consult ApS og H.J. H Rådgivende Ingeniører A/S.

 

- Fra museet side har vi sat et bygherrehold i tæt samarbejde med vores rådgiverteam med bygningskonstruktør Søren Brandt i spidsen for samarbejdet med alle delentrepriser – med forskellige eksperter til at rådgive på billedhugger-konstruktionen og sandstensarbejdet. Alt sammen rådført med Slots- og Kulturstyrelsen, siger museumsdirektør Anne-Louise Sommer, som understreger, at projektet består af tre dele, som alle bliver prioriteret i den nænsomme transformation.

 

Den første del er det store gulv- og varmeprojekt, som man gik i gang med sidste år.

 

- I august 2020 kontraherede vi og satte gang i renovering af 3.000 kvadratmeter gulve, hvor en ustabil undergrund (gammel havbund) i stigende grad gennem flere årtier har udfordret bygningens fundament og dermed den arkitektoniske ramme for vores museums virke.

Da arbejdet gik i gang, i september 2020, begyndte vores entreprenør i den ene fløj af museet med opgravning og sikring af fundamentet og udskiftning af det historiske dampbaserede gulvvarmesystem fra 1920’erne til nyt moderne og energivenligt varmesystem, fortælle Anne-Louise Sommer og fortsætter:

 

- Og denne proces er så fortsat rundt i alle fløje i det, vi kalder museumsfirkanten. Her er fundamentet banket op og nyt dæk lagt med varmeslanger, mens alle marmorfliser, der blev lagt som del af Kaare Klints store transformationsprojekt i 1920’erne, er taget op og genlagt efter de tegninger og opmålinger, som den dag i dag findes i museets arkiv. De mange sætningsskadede marmorfliser er erstattet af helt nye fra det Nordnorske marmorbrud i Fauske. 

 

Flere delentrepriser

Den anden del ses i museets ydre, hvor vi bl.a. løfter en stor opgave med at nyhugge og restaurere bygningens historiske sandstens-udsmykninger i facadernes gavltrekanter.

 

- Opgaven er, at billedhuggere rekonstruerer de forskellige udsmykningsdele, hvor de to facaders 1700-tals frontoner, oprindeligt udført af billedhugger J. C. Petzold, er den største opgave, en mod Bredgade og en mod Amaliegade. Det arbejde sker under professor og billedhugger, Morten Stræde, der har kunstnerisk tilsyn og dygtige stenhuggerne på opgaven, som selvfølgelig ikke vil stå helt færdig i 2022, da stenhuggerarbejde er en tidskrævende proces, siger Anne-Louise Sommer og fortsætter:

 

- Vi har udbudt opgaven som delentrepriser, så flest mulige af de danske stenhuggere kunne byde på opgaven. I det ydre og indre af museumsfirkanten males desuden vinduer og ordnes el og meget andet, der gør at arkitekturen får et smukt løft ind i fremtiden med respekt for bygningskulturarven. 

 

Den tredje del af renoveringen er genetableringen af det indre, og når man åbner i juni 2022, sker det med en komplet relancering og modernisering af alle museets udstillinger og ankomstområder.

 

- Hele gæsterejsen gentænkes med mange års erfaringer og brugerstudier. Det bliver også et ambitiøst åbningsprogram, som spænder over museets tre fløje: 1: samtiden og fremtiden, hvor skiftende udstillinger sætter samtidens design på scenen og viser nye veje ud i fremtiden, 2: de historiske samlinger vækkes til live i vores magiske ”wunderkammer” samt en 3. fløj med skiftende udstillinger om dansk designs storhedstid i midten af det 20. århundrede, som det f.eks. kan ses netop nu i vores samarbejde med Louisiana og Kunsten i Aalborg, siger Anne-Louise Sommer, der oplyser, at renoveringen er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden og C. L. Davids Fond og Samling. Det har kostet 85 mio. kr. at renovere gulvene, og budgettet er blevet overholdt. 

 

 

Fliser vippede

Renoveringsprojektet har været undervejs længe, og som bygningskonstruktør Søren Brandt fra Tegnestuen Søren Brandtudtrykker det, har det i lang tid været kendt, også for museets gæster, at museets marmorgulve var nødlidende.

 

- Fliserne lå løst, og de vippede, når man bevægede sig hen over gulvene, ligesom en meget stor del af fliserne var knækket. Årsagen skulle findes i, at gulvkonstruktionen havde sat sig betydeligt, og nærmest hang mellem facade og hovedskillerum, og problemet var accelererende, siger han.

 

Søren Brandt forklarer desuden, at hele den platform, som udgjorde museets udstillingsareal, var i fare for at kollapse.Designmuseum Danmarks gulve var forsynede med et gulvvarmeanlæg fra 1922, som ikke længere virkede særlig godt og samtidig ikke var til at servicere.

 

- Gulvarmesystemet var endnu en tikkende bombe under museet. Da pandemien gjorde det muligt at lukke museet i en periode, var det således gulvkonstruktionen og gulvvarmeanlægget, der blev fokuseret på. Muligheden for at foretage så et omfattende arbejde som total udskiftning af museets gulvkonstruktion inklusive nyt gulvvarmeanlæg i én sammenhængende proces var optimal, siger Søren Brandt og fortsætter:

 

- Når gulvkonstruktionen totaludskiftes i en fredet bygning, er det naturligvis helt afgørende, at gulvene efter endt renovering fremstår så tæt som muligt på de oprindelige, og det har været en stor udfordring. Allerede inden byggestart kunne det konstateres, at en meget stor del af de eksisterende fliser i schlesisk marmor var knækkede og ikke genanvendelige.

 

Læs også:

DTU forvandler ikonisk byggeri til rum for ny læring

 

Marmor godkendt af Slots og Kulturstyrelsen

I forbindelse med renoveringen antog man, at en stor mængde fliser ville gå til ved demontering – uanset hvor forsigtigt de blev behandlet. De eksisterende fliser havde tilmed forskelligt format og nuancer og kunne derfor ikke umiddelbart blandes i samme rum.

 

- Med forventning om et tab af omkring 50% af de eksisterende fliser, var det nødvendigt af lægge en plan for, hvor de eksisterende fliser skulle og kunne genanvendes, og hvor der måtte skaffes en alternativ marmor, som kunne godkendes af Slots og Kulturstyrelsen. Planen blev at samle de eksisterende marmorfliser i Bredgadefløjen og Amaliegadefløjen – og at lægge nye fliser i format som de gamle i de to længer. Det var ikke muligt at skaffe marmor som den eksisterende. Uanset om bruddet stadig kan levere, er stenen meget afvigende fra museets gulve. Den sten, der blev valgt i stedet, kommer fra Fauske-bruddet i Norge og hedder Hermelin, siger Søren Brandt.

 

Den største forskel i forhold til før renoveringen har ifølge museumsdirektør Anne-Louise Sommer, været, at den har været baseret på kvalitet.

 

- Vi håber, at man vil mærke den grundlæggende sans for materialerne, som vi og vores rådgivere og håndværkere er gået til fornyelsen med. Man vil også kunne mærke, at COVID har sat sit præg på den måde, vi leder vores gæster rundt, og det faktum, at den enestående have bliver et mere aktivt centrum i bygningskomplekset. Haven skal fremover spille en langt større rolle for besøget. Oven på det håber vi at overraske, siger Anne-Louise Sommer og fortsætter:

 

- Vi er lige nu i gang med at gentænke alt indhold og udstillinger, så de rammer samme kompromisløse, høje og nytænkende niveau, som den historiske bygning vil repræsentere. Vi ønsker at skabe et univers, der hylder design og håndværket i alle dets facetter, på en betagende, sansemættet og eksperimenterende måde, der henvender sig til alle, store og små, lægfolk og eksperter. En del af grundideen er også at se hele nyopstillingen som et eksperiment, som vi løbende vil forbedre og forny i tæt samspil med vores gæster, uddannelser og designfeltet. 

Spørger man billedhugger, professor Morten Stræde, som er tilsynsførende på sandstensrenoveringen, der er foregået parallelt med den øvrige renovering, er det et meget stort restaureringsarbejde, som tager flere år, da man også skal sikre sig den stilhistoriske kulturarv. Man bruger i dag kiselbundet kalksten frem for kalkbundet, som holder bedre og ikke forvitrer på grund af vind og vejr. Med på opgaven er også arkitekt og stenhugger Mette Marciniak, billedhuggerne Jacob Alrø, Eva Hjort og Viktor Emil Dupont Billund og kunsthistoriker Oskar Feldbæk Kristensen. 

 

- Vi står – både stenhuggere og konservatorer – fortsat og arbejder på fuldt tryk med at renovere og rekonstruere de indtil i dag forvitrede sandstensfriser i et særligt indrettet værksted i en af længerne på Designmuseum Danmark. Friserne er et dekorationsbillede med en kæmpestor fortælling, der strækker sig med symbolik fra jødedommen kristendommen kommende ind fra hver side mod midten, siger Morten Stræde, som viser Byggeri+Arkitekturs udsendte, hvordan teamet på opgaven rekonstruerer frisen ved hjælp af en slags modellervoks oven på gipsafstøbningen – ler som gamle dage bruger man ikke længere.