Teamet bag NORTO er Sara Moth, forretningsudvikler hos NORTO, sælger og teknisk rådgiver, Bjørn Sørvad Jensen og Peter Nielsen, digital marketing koordinator.
NORTO leverer bæredygtige løsninger af restafskær fra limtræsproduktion
Design- og interiørvirksomheden NORTO leverer løsninger til projekter, hvor man efterspørger både æstetiske og bæredygtige produkter. En aktuel case er Idrætshøjskolen og Idrætsefterskolen i Vejle.
Greenwashing ligger meget fjernt for den nordiske design- og interiørvirksomhed NORTO, som har gjort det til sin levevej og eksistensberettigelse at producere bæredygtige produkter og løsning af restafskær af limtræ. Restafskæret er nemlig FSC-certificeret træ, som ellers ville have været brændt og dermed bidraget til et negativt CO2-aftryk.
– Det er vigtigt for NORTO, at vi kan give noget tilbage til naturen, hvad angår en recycling af restaffald fra en anden produktion, så alle ressourcer bruges optimalt. Det er hele tanken bag vores eksistens, selv om det ikke er en nem opgave, siger Sara Moth, forretningsudvikler hos NORTO, der sammen med sælger og teknisk rådgiver, Bjørn Sørvad Jensen, og Peter Nielsen, digital marketing koordinator, udgør teamet i virksomheden i Vinderup.
Det tiloversblevne limtræ kommer fra trævirksomheden, VTI A/S, som i over 40 år har produceret limtræ til møbel- og vinduesindustrien samt til byggemarkeder.
– Vi får leveret restafskæret på paller, hvor fra det indgår i vores produktion af vores efterhånden brede interiørlinje – fra køkkener, gulve, væg- og loftbeklædning. Det er frasorterede klodser, vi fingersamler, hvor man kan hvor man kan synlige årringe, marv og knaster, hvilket mange kunder godt kan lide, forklarer Sara Moth og påpeger, hvor meningsløst det ville være, hvis de ca. 12 tons kvalitetstræ fra afskær ikke skulle bruges til noget.
Nyt liv til gammel hal
NORTO lægger vægt på den storytelling, som virksomheden kan bidrage til via deres upcyclede produkter. Blandt en lang række af kunder ses bl.a. Trifork, som har fået vægge og gulv i sit nye hovedsæde, TSB1, en Smart Building, hvor bl.a. gulvet kommer fra restafskær fra vinduesprofiler, hvor man kan se de synlige fingersamlinger i gulvet.
En anden aktuel case er Vejle Idrætshøjskole og Vejle Idrætsefterskole, som har fået renoveret og akustikforbedret sin gamle idrætshal fra 1958.
Ginnerup Arkitekter har anvendt lamellignende træpaneler fra NORTO, som passer godt ind i tegnestuens helhedsplan om bæredygtigt byggeri og renovering. Foto: PR
– NORTO blev kontaktet af Ginnerup Arkitekter, som står bag istandsættelsen og omdannelsen af hallen til også et kulturelt opholdssted for eleverne, forklarer Sara Moth og understreger, at det både giver god mening og skaber værdi, når NORTO kan genanvende naturmaterialer som fyrretræ – fra skove i Skandinavien – til bæredygtige produkter fremstillet med en passion for godt håndværk.