Kapellet ved Frederiksberg Hospital er fra 1954 og har længe trængt til en opdatering på flere niveauer. Arkitektforeningen har inviteret nogle af tidens mest lovende arkitekter, kunstnere og kunsthåndværkere, der sammen har skabt en sanselig bygningsoplevelse, der viser, hvordan man med et relativt begrænset budget og en ressourcebevidst tilgang kan transformere stedet til nye anvendelsesmuligheder.

Transformationen af kapellet er første skridt mod at åbne op til det nye bykvarter for borgerne på Frederiksberg og i København. Projektet skal stå som et eksempel på, hvordan man kan arbejde mere bæredygtigt med transformation. At renovere, transformere og genbruge bygninger er ikke bare en trend, men en nødvendighed ifølge Arkitektforeningens direktør Lars Autrup.

- Det giver ingen mening at rive så meget ned, som vi gør i dag, når vi ved, at byggeriet har et kæmpe ressourceforbrug og samlet set står for ca. en tredjedel af vores CO2-aftryk og ca. en tredjedel af det samlede affald herhjemme. Meget af det, som rives ned, er endda af god både håndværksmæssig og arkitektonisk kvalitet. Derfor har vi brug for eksempler på, hvordan vi med så få materialer som muligt kan renovere, transformere, reparere og vedligeholde vores huse, til inspiration for alle, fortæller Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen i en pressemeddelelse.  

 

En ny tilgang til transformation

I transformationen af kapellet undersøger gruppen af arkitekter, kunstnere, håndværkere m.fl., hvor langt de kan komme med at rense, beskære, behandle og forarbejde de materialer: sten, murværk, overflader, døre og vinduer, der er der i forvejen. Ligesom de bestræber sig på at tilføje bygningen så lidt nyt som muligt – udover hvad der kan ”sankes” fra grunden eller andre byggepladser, kældre m.v.

- Når bygninger i fremtiden skal kunne transformeres og tilpasses igen og igen, giver det ikke mening at arbejde med alt for fastlåste programmer. Derfor har vores tilgang været at nærme os bygningen langsomt, tilbringe lang tid på stedet, gå helt tæt på materialer og detaljer og sammen analysere og diskutere os frem til, hvad der er bedst for bygningen og haven. Økonomisk har vi flyttet midlerne fra materialer til mennesketimer: Tid og nærhed for alle involverede er blevet prioriteret frem for nye indkøb. Man kan sige, at vi søger tilbage til en byggeskik, hvor tid, viden og omhu er i fokus, fortæller kunsthistoriker Marianne Krogh og arkitekt MAA Sidsel Gelting Hodge, som har ledet og kurateret transformationen.

 

 

De tre hold bag KAPELLET GENFORTALT

Den tværfaglige gruppe består af tre udøvende hold, der er udvalgt gennem et åbent call til at stå for transformationen.

Hold 1: Tegnestuen Verna, billedkunstner Julie Falk og forfatter og kulturgeograf Emmy Laura Pérez Fjalland.

Hold 2: Tegnestuen A Part of Sum, kunstner og tømrer Line Hvidbjerg og arkitekt og murerlærling Lasse Buus. Desuden bidrager kunsthåndværker Karoline Bachlar.

Hold 3: Hahn Lavsen, kunstner Rasmus Søndergaard Johannsen og billedvæver Marianne Noer.

 

Fra den 12. september – 31. oktober 2025 vil KAPELLET GENFORTALT være åbent for publikum torsdage fra kl. 14 – 20 og lørdage fra kl. 10 – 16. Ud over de faste åbningstider vil Arkitektforeningen invitere til en række arrangementer i løbet af åbningsperioden.

KAPELLET GENFORTALT er en del af initiativet Agenda Earth, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljø og landskaber. Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond, og det er støttet af Dreyers Fond. Projektet er desuden støttet af Statens Kunstfond, Bestles Fond, Knud Højgaards Fond samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.