Nyt indsatsområde gør op med traditioner i byggeriet

Både vinduer og døre kommer som færdige elementer og klar til montering, når de skal sættes i et nybyggeri. Men andre elementer som ventilationsrør, loftsplader og vindspærrer kommer i standardmål, der skal tilpasses det enkelte byggeri ude på byggepladsen, inden de bliver en del af bygningen.

Et nyt indsatsområde hos bygge- og anlægsbranchens klyngeorganisation We Build Denmark vil udfordre, om det er den rette måde at gøre tingene på  – eller om man kan øge brugen af præfabrikerede emner.

-  Vi har tradition for at præfabrikere nogle dele af bygningen, mens andre bliver tilpasset på byggepladsen. Vi vil gerne vide, om det skyldes tilfældigheder og tradition eller om der er særlige årsager til det, siger Lene Mariane Nielsen, der er innovationskonsulent for den bæredygtige byggeproces hos We Build Denmark.

Hun er involveret i det nye indsatsområde ”Teknologier til ressourceoptimering” som har til formål at nedbringe klimabelastningen – og det er et område med stort potentiale, mener hendes kollega i projektet Jonas Søndergaard, der er innovationskonsulent for digitalisering og grøn omstilling.

- Alt fra kabelbakker og til komponenterne til en indvendig væg kan produceres på forhånd og leveres klar til montering. Udenlandske studier viser, at man kan spare mellem 25 og 50 procent af byggetiden ved at producere off-site, blandt andet fordi der kan udføres flere processer sideløbende. Dermed sparer vi klimaet for blandt andet ekstra byggepladsdrift og transport, siger han.

Ikke kransporsarkitektur

Arkitekter og andre yndere af byggeæstetik behøver ikke at frygte mareridt om  fortidens kransporsbyggerier, hvor samlebåndsprocesser sikrede hurtigt og billigt men ofte ikke videre smukt byggeri. Arkitekturen behøver nemlig ikke at lide, blot fordi flere bygningsdele forarbejdes off-site og ikke på byggepladsen. 

- De fleste bygningsdele, som kan præfabrikeres, påvirker ikke bygningens arkitektur. Det handler om at optimere arbejdsgange og gøre op med traditioner. Arkitekturens udtryk bliver ikke ændret af, at ventilationsrørene bliver leveret færdigskåret og klar til montering fremfor i dag, hvor de i reglen leveres i standardlængder og skæres til på byggepladsen, siger Jonas Søndergaard.

Men selv i facadedelen og andre synlige dele af byggeriet vil data fra BIM-modeller og andre teknologier kunne skabe grundlag for en optimering af ressourceforbruget uden at det vil gå ud over den arkitektniske kvalitet. 

.- Modellerne indeholder så meget data, at vi bør arbejde med datadrevet produktion fremfor tegningsdrevet produktion. Objektet kan produceres efter modellen, og dermed undgår vi spild fra en standardstørrelse, siger Jonas Søndergaard.

Bæredygtig gevinst

De to innovationskonsulenter beskæftiger sig i første omgang med det, de kalder de lavthængende frugter. En af dem er ventilationsrørene, der i dag leveres i standardlængde til byggepladsen. Tanken er at spareklimmamæssige, økonomiske og tidsmæssige ressourcer ved at skære efter mål hos producenten, der så leverer dem som samlesæt.

- Samlesættet vil skabe væsentlig mindre affald eller helt optimalt intet affald. Det vil blandt andet minimere transport af affald og energi til bearbejdning drastisk, siger hun.

- Udfordringen er, at ventilationsrørene vil blive dyrere fra producenten, hvis de skal leveres som samlesæt. Derfor er det vigtigt at få vist værdiskabelsen på tværs af værdikæden og skabt en business case, der underbygger både økonomi og klima til gavn for flere parter i byggeriet, siger Lene Mariane Nielsen.

Hendes kollega understreger, at teknologien er vigtig for at nedbringe ressourceforbruget og affaldsmængderne.

 

- Teknologien skal hjælpe os, ellers når vi ikke de målsætninger, vi skal. Vi skal forsøge at komme foran klimakravene i stedet for at halse efter dem, siger Jonas Søndergaard.