
Det danske landskab vil som følge af Den Grønne Trepartsaftale undergå de største forandringer siden landboreformerne. Foto: Lillan Thomsen
Nyt projekt vil løfte landskabskvaliteten i Den Grønne Trepart
Landskabsarkitekter, byudviklere og forskere vil analysere og anvise, hvordan arkitektfaglige kompetencer og landskabelige kvaliteter kan skabe høj værdi i de lokale grønne treparter.
Med støtte fra Dreyers Fond kan Københavns Universitet, Arkitektforeningen, Danske Landskabsarkitekter og Dansk Byplanlaboratorium nu igangsætte projektet ’Landskabsarkitektfaglige kompetencer i det åbne land – analyse og strategi’. Formålet er at undersøge, hvordan landskabsarkitektoniske kompetencer kan integreres i udviklingen af det åbne land i forbindelse med implementeringen af Den Grønne Trepartsaftale.
Den Grønne Trepartsaftale, også kendt som ’Aftale om et Grønt Danmark’, indebærer en omfattende omlægning af det danske landskab over de næste 20 år. Aftalen sigter mod at reducere landbrugsarealet med mindst 400.000 hektar, hvilket svarer til cirka 15 % af det nuværende landbrugsareal, og omdanne disse områder til skov, vådområder og anden natur.
Fokus på flerfunktionalitet og lokal forankring
Projektet skal belyse, hvordan kravene til landskabelige kvaliteter og samspillet mellem forskellige funktioner i det åbne land, især i forbindelse med skovrejsning, kalder på landskabsarkitekters kernekompetencer. Det inkluderer viden om rumlige løsninger, stedets særlige kvaliteter, inddragelse af lokale aktører og skabelse af stærk lokal forankring samt bevarelse og udvikling af landskabets oplevelsesmæssige kvaliteter.
- Kampen om arealerne er i de seneste år intensiveret. Den Grønne Trepartsaftale vil øge presset yderligere, men vi ser aftalen som en enestående mulighed for at genbesøge det danske landskab og samtidig bidrage til, at vi når vores klima- og miljømål, siger Ellen Braae, professor i landskabsarkitektur ved Københavns Universitet og projektleder, i en pressemeddelelse.
Ellen Braae forklarer:
- Det er vigtigt at forene Trepartens skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde med nogle af de mange andre dagsordner, som skal indfries i det danske landskab. Og samtidig gøre det på en måde, hvor vi inddrager lokale borgere og løfter landskabets oplevelsesværdi. – Netop her kan landskabsarkitekternes kompetencer gøre en stor forskel.
Landskabet ved LKV Innovation House, Østbirk. Landskabsarkitekt: DETBLÅ. Fotos af Ellen Braae
Landskabet ved LKV Innovation House, Østbirk. Landskabsarkitekt: DETBLÅ. Fotos af Ellen Braae
Strategi præsenteres på Byplanmødet i Vejle
Projektet indledes med en eksplorativ analyse, som ledes af Laila Kildegaard, indehaver af Steder skaber folk og tidligere direktør i Kommunernes Landsforening.
I sommeren 2025 gennemføres interviews med mindst syv kommuner: Odense, Vordingborg, Middelfart, Mariagerfjord, Holstebro, Lejre og Varde. Formålet er at indhente viden og sikre forankring på politisk, ledelsesmæssigt og medarbejderniveau. De indsamlede data analyseres hen over sommeren, og der udarbejdes en række anbefalinger. De første konklusioner præsenteres i starten af oktober 2025 på Byplanmødet i Vejle.
Læs flere artikler om landskabsarkitektur og byrumselementer, der skaber rammer for trivsel, biodiversitet og klimasikring