Værket ‘Kirsebærbæltet’ består af 50 grønne københavnerfliser med et mønster af hexagoniske blomstersilhuetter der breder sig ud over fortovet i Folehavekvarteret, Valby.
Nyt socialt bæredygtigt og klimabevidst kunstværk til det offentlige rum
Billedkunstner Mille Kalsmoses værker kredser ofte om identitet og forbundethed, og hun har nu skabt et nyt bygningsintegereret og socialt bæredygtigt udsmykningsværk; ‘Kirsebærbæltet’. Værket er lavet i tæt dialog med lokalområdets beboere.
Torsdag d. 7. april var der vernissage med deltagelse af Camilla Van Deurs, Stadsarkitekt for Københavns Kommune, her sammen med billedkunstner Mille Kalsmose.
Kunst i det offentlige rum har traditionelt været domineret af mandlige kunstnere. Ser man f.eks. på Københavns Kommune er kun 8 % skabt af kvinder. På landsplan er tallet endnu lavere. Kalsmose’s værk er et godt eksempel på en kvindelig billedkunstner der med sin udsmykning sætter varige spor i det offentlige rum.
Og netop fodsporet har været centralt i Kalsmoses proces. De spor der forbinder os med hinanden, naturen og fortiden. Området Folehaven har tidligere bestået af marker og blev siden et klassisk københavner arbejderkvarter. Foruden kirsebærblomsten, som er navngiver til området, har Kalsmose inkluderet tidslen i fortovsflisens udsmykningsmønster. En ydmyg, nøjsom og stædig vækst der allerede er at finde i områdets naturlige fauna. Gennem udsmykningsmønstret har Kalsmose flettet kirsebærblomsten og tidslen sammen med planter fra de lokale beboeres hjemstavn.
Et godt eksempel er den Syriske Rose der er udvalgt af mor og datter Mira og Isra og som vækker minder til bedsteforældrene i Syrien. Rosens stængler er inspireret af typiske danske vej-planter og symboliserer familiens nye rødder i kvarteret.
Det harmoniske udtryk i fortovsflisernes mønster skyldes det matematiske fænomen, der kaldes Turingmønstret. Denne mønsterdannelse opstår spontant i plante- og dyreverden, og skaber på den måde orden på basis af tilfældigheder og forskelligheder. Matematikeren Alan Turings teori havde ikke alene stor betydning for idéhistorien, men står også tilbage som verdens første computereksperiment.
I Kalsmose arbejde er det digitale tæt forbundet til den fysiske verden, og koblingen benyttes bl.a. til at beskrive relationer mellem mennesker samt relationen mellem individ og fællesskab.
Endelig bidrager Kalsmoses værk til kommunens vision om at nedbringe sit CO2 forbrug. Fortovsudsmykningen udfordrer nemlig ikke alene den klassiske københavnerflises udtryk - men også dens funktion. For alle værkets fliser er bearbejdet således, at absorberer CO2 og i sammenspil 50 nyplantede kirsebærtræer, bidrager til Folehavens grønne profil.
