PLH og Nordland designer nyt, fleksibelt domicil

På en skråning lidt uden for Smørum er den danske frøvirksomhed DLF flyttet ind i et nyt, globalt hovedsæde. Med kapacitet til 140 arbejdspladser har DLF’s medarbejdere deres daglige gang i den 5.000 m2 store bygning, som er tegnet af PLH Arkitekter og Nordland Arkitekter.

Da projektet blev skitseret i 2022, var det på den ene side vigtigt at skabe et unikt domicil for DLF, forklarer arkitekt og partner i PLH Arkitekter, Lars Toksvig. Firmaets fokus på frøavl, landbrug og forskning skulle afspejle sig i arkitekturen med et ”teknisk drivhus-udtryk”, som han formulerer det. Naturlige materialer som træ og sten er derfor blevet blandet med industrielle hightech-designgreb og speciallavede laboratorier.

Samtidig var det på den anden side vigtigt for PLH Arkitekter at designe en bygning, som ikke var for fastlåst i sit formsprog og kunne være fleksibel i sin indretning for at imødekomme alle virksomheders evigt forandrende behov, eller hvis domicilet en dag skulle få nye lejere. Det skyldes, at bygherren var AP Ejendomme, et datterselskab til AP Pension, som ejer bygningen og dermed ikke DLF.

– Hvis en bygning skal holde i 100-200 år og være en god og langsigtet investering for et pensionsselskab, skal man tage højde for at disponere huset, så konstruktionen og kernerne med toiletter, trapper og flugtveje samt kontorindretningen er fleksibel, siger Lars Toksvig.

Det gør PLH Arkitekter ved at lave skitser ud fra forskellige fremtidsscenarier. Til det eksisterende projekt ligger der derfor tegninger klar både til reducering og udvidelsesmuligheder for DLF, hvis de skulle få brug for flere kvadratmeter. Hvis andre lejere en dag flytter ind, er der også planer for det. På den måde er bygningen fremtidssikret og i den forstand bæredygtig, selvom der er tale om nybyggeri, fremhæver Lars Toksvig og lægger ikke skjul på, at det er nemmere at tegne et hus til én lejer.

– Det svære er at tegne et hus, der kan omdannes til et flerbrugerhus, hvis det på sigt bliver nødvendigt. Den øvelse lægger vi meget vægt på ud fra et langsigtet, bæredygtigt synspunkt.

Vil gerne bygge mere i træ

I arbejdsprocessen med et todelt fokus mellem specialdesign og samtidig have øje for andre fremtidsscenarier bliver de afgørende grundpiller arkitektonisk kvalitet og identitet, mener Lars Toksvig. Det særlige ved byggeriet er blandt andet de forskudte etager på det kuperede terræn, den store atrium-trappe i midten og ikke mindst brugen af træ i byggeriet, nævner han.

– Vi bruger kun aluminium, beton og stål, hvor det giver mening. Indvendigt er vi gået mere og mere over til at få så meget træ ind som muligt, siger Lars Toksvig.

Det skyldes primært to årsager: Træ begrænser CO2-forbruget og giver et mere behageligt indeklima, mener han. Alligevel ville de gerne være gået ”fuldt ud”, som Lars Toksvig siger og forklarer, at PLH Arkitekter og Nordland Arkitekter oprindeligt havde tegnet domicilet og råhuset som en ren trækonstruktion. Den plan var dog for dyr og ressourcekrævende grundet kravene i Danmark.

– Der er simpelthen så mange regler omkring brand, der er unødige hårde i Danmark. Det er for dyrt at bygge i træ herhjemme i forhold til projekter i vores nabolande som Tyskland og Sverige, mener Lars Toksvig og ser det som en begrænsning, som er ærgerlig for brugen af træ i byggeriet.

Resultatet er, at rene trækonstruktioner er sjældne, og i stedet ender træ for det meste med at blive brugt som beklædning og facademateriale, bemærker han.

– Det er en kvalitet, at vi kan bygge i træ for at nedbringe CO2-aftrykket. Det bliver derimod en uærlig og fordyrende arkitektur, når vi prøver at bygge i træ, men må pakke hele facaden ind.

Selvom ambitionen om en ren trækonstruktion ikke kunne indfries, er Lars Toksvig dog godt tilfreds med, at facadens karnapper og facadekassetterne er af træ. Sidstnævnte er blevet præfabrikeret og færdigleveret af producenten Lindner Scandinavia AB. Den modulære facade har medvirket, at prisen kunne holdes nede, forklarer Lars Toksvig og fremhæver til sidst vigtigheden i at inddrage og engagere alle samarbejdspartnere for at optimere og planlægge byggeriet ordentligt og få mest muligt ud af ressourcerne.

– Vi har med dette projekt fået større erfaring med at arbejde med modulære facadeelementer og samarbejde tæt med leverandører og entreprenører og dermed bedst muligt balancere både æstetik og det rentable.