På MIND Museum bliver arkitekturen en del af fortællingen
C.F. Møller Architects har transformeret en historisk hospitalsbygning til et museum, hvor bygningens rum, materialer og historiske lag optræder som aktive elementer i museumsoplevelsen om psykiatrien i Danmark.
På et tidspunkt, hvor transformation af eksisterende bygninger spiller en stadig vigtigere rolle i arkitekturen, viser et nyt museumsprojekt i Middelfart, hvordan eksisterende bygninger kan bidrage med mere end CO₂-besparelser og bevaring af kulturarv. C.F. Møller Architects står bag transformationen af MIND Museum – Danmarks Psykiatriske Museum, hvor en tidligere patientbygning fra 1888 er omdannet til et moderne museum, hvor arkitekturen selv er en del af udstillingen.
Bygningen ligger i det historiske hospitalsanlæg Teglgårdsparken og har gennem mere end et århundrede dannet ramme om skiftende syn på psykisk sygdom, behandling og omsorg. I stedet for at betragte bygningen som en neutral ramme om udstillinger anvender projektet dens rum, materialer og historiske lag som aktive elementer i museumsoplevelsen.
Rune Bjerno Nielsen. Foto af MEW
– Mange museer fortæller historier om steder. På MIND Museum er stedet selv en del af fortællingen, siger Rune Bjerno Nielsen, partner og arkitekt hos C.F. Møller Architects.
– Bygningen rummer spor af skiftende opfattelser af psykisk sygdom, behandling og samfund. Vores ambition har været at synliggøre disse spor og samtidig skabe et museum, der er relevant og velfungerende i dag.
Den oprindelige gangstruktur, patientstuerne og det rumlige hierarki er bevaret, så besøgende bevæger sig gennem museet efter den samme logik, som engang organiserede hverdagen på hospitalet. Historiske farvesætninger og materialer understøtter fortællingen om institutionens atmosfære, mens nye interventioner skaber de nødvendige rammer for et moderne museum.
Et centralt element i projektet er ønsket om at synliggøre bygningens tre arkitektoniske lag. Den oprindelige hospitalsarkitektur fra slutningen af 1800-tallet, moderniseringen af hospitalet i 1970'erne og et nyt nutidigt lag udviklet specifikt til museet fremstår alle tydeligt aflæselige frem for at blive samlet i ét ensartet arkitektonisk udtryk.
– Vi ønskede, at besøgende skulle opleve, at arkitektur ikke er statisk, siger Rune Bjerno Nielsen.
– Bygninger udvikler sig over tid. I stedet for at udviske disse forandringer har vi brugt dem til at fortælle en rigere historie om institutionen og det samfund, der har formet den.
Foto: Kirstine Mengel
Foto: Kirstine Mengel
MINDwalk-trappen
To arkitektoniske greb spiller en særlig rolle i museumsoplevelsen. Det første er en ny hovedtrappe, der leder besøgende fra foyeren op til stueetagen. I foyeren er der lavet en gennembrydning i muren, hvilket skaber dels en siddeplint dels kig til billettering og MINDwalk-trappen. Det andet greb er netop denne MINDwalk-trappe, som skaber forbindelse mellem stueetagen og kælderen og videre ned til de gamle forbindelsestunneller. Hvor MINDwalk på sigt skal etableres. Sammen skaber disse greb nye rumlige forbindelser og oplevelser og understøtter museets fortælling om sindet, institutionslivet og de skjulte historier under hospitalet.
Læs også:
Julian Weyer, arkitekt og partner hos C.F. Møller Architects om nyt landskabskoncept for DannevirkeProjektet afspejler en bredere udvikling inden for arkitekturen, hvor eksisterende bygninger i stigende grad betragtes som værdifulde ressourcer frem for begrænsninger.
– Det handler om at identificere det, der skaber værdi, og bygge videre på det. Eksisterende bygninger rummer kulturel viden, rumlige kvaliteter og materielle ressourcer, som fortjener at være en del af fremtiden, siger Rune Bjerno Nielsen.
For MIND Museum har denne tilgang resulteret i mere end en museumsombygning. Den har skabt et sted, hvor arkitektur og udstilling bliver uadskillelige, hvor bygningen ikke blot huser historien om psykiatrien, men er medfortæller.
