Plads til alle kræver nytænkning i storbyen

Læs også interview med Nikoline Dyrup Carlsom om indretningen af Dansk Design Center: Flerfaglighed og fleksibel indretning

Indretningen er naturligvis ikke tilfældig. Spacon & X er nemlig ikke en traditionel tegnestue med hovedfokus på arkitekternes faglighed. I stedet har man valgt at kombinere en lang række fagligheder inden for både intellektuelle og praktiske discipliner.

Det fortæller Nikoline Dyrup Carlsen, der er arkitekt MAA. Hun har stiftet tegnestuen sammen med sin mand Svend Jacob Pedersen, der er uddannet kunsthistoriker og har arbejdet med scenografi og i reklamebranchen. De driver i dag tegnestuen med tredjepartner Malene Hvidt, som har baggrund fra mode- samt arkitekturbranchen. Desuden har virksomheden faghåndværkere, oplevelsesøkonomer, antropologer, indretningsarkitekter, konstruktører, designingeniører og administratorer tilknyttet – enten fast eller som underentreprenører. I den sammensætning skal man også finde nøglen til halvdelen af virksomhedens navn. Spacon & X refererer nemlig til de engelsksprogede begreber for tværfaglighed og rumlig omdannelse.

Slurp: Foto af Hans Bærholm

Arbejde på tværs
Den rumlige omdannelse kommer vi til. Men først tværfagligheden. Den er nemlig en stor styrke, fortæller Nikoline Dyrup Carlsen.

- Det giver os mulighed for at betragte en opgave fra alle sider og arbejde modsat af, hvad man normalt gør som tegnestue. Mens en arkitekt ofte starter med et idealprojekt, der så hele tiden bliver skrællet lag fra, når det går igennem hænderne på bygherrer, ingeniører og konstruktører, kan vi i stedet hele tiden lægge nye lag og inspirationer på, efterhånden som vi bearbejder projektet. Det betyder rent praktisk også, at vi kan påtage os totalentrepriser og større projekter end vores størrelse lægger op til.

Diversitet i centrum
Tegnestuen er opbygget ud fra en helhedstankegang – og det samme skal byernes kontorer og hjem være, mener Nikoline Dyrup Carlsen.

- Folk flytter til byerne.  I takt med at kvadratmeter bliver mere og mere eksklusive, bliver de også dyrere. Det truer mangfoldigheden i vores byer, og her bliver multifunktionalitet, fleksibilitet og delte rum vigtige værktøjer, så vi kan imødegå udviklingen mod homogene kvarterer, hvor man kun bor med sin egen socialgruppe, siger arkitekten, der ser et stærkt behov for at stille spørgsmål til, hvordan vi forbruger vores rum – og til hvilke formål, vi bygger.

- Der bliver bygget en masse døde kvadratmeter. Korridorer, vendepladser og den slags. Nogle skal der ikke meget til at ændre døde kvadratmeter til levende fællesarealer, hvor beboere kan møde hinanden. Man skal skabe et tilhørsforhold for beboerne, men det skal være i rammer, hvor man selv kan vælge, hvor stor en del af fællesskabet, man skal deltage i. Identiteten er vigtig. Jeg er selv vokset op i et socialt boligbyggeri fra 1970erne, og den type byggeri gik ofte galt, fordi der ikke var tænkt identitet ind i det. Meget nyere byggeri er præget af en industriel tankegang, hvor optimering har været vigtigere end en grundfortælling for beboere og brugere, siger Nikoline Dyrup Carlsen.

Wood Wood: Foto af Hans Bærholm

Nye familiemønstre
Nikoline Dyrup Carlsen understreger, at det meget ofte er rentabelt at arbejde med det identitetsprægede og pladsoptimerende tankesæt – også selv om slutbrugerne ikke er velhavende.

- Det har altid interesseret mig som arkitekt, at arkitektur ikke kun er æstetisk. Det drejer sig også om blandt andet sociale og økonomiske elementer. Det gør mig stolt af mit fag, når vi er stand til at bringe de elementer i spil. Vi fik for eksempel en opgave på Amager, hvor vi skulle omdanne et tidligere filmlager til luksuslejligheder. Vi foreslog i stedet studieboliger, og vi kunne vise, at det var rentabelt. Det er et projekt, der netop lægger vægt på diversitet, identitet og udnyttelse af ellers døde kvadratmeter, hvor forbindelsesgange er blevet udstyret med siddenicher, siger arkitekten, der påpeger, at diversiteten også kan rykkes ind i den eksisterende boligmasse.

Læs også portræt af arkitekt og designer Johan Carlsson: Vi har et ambivalent forhold til ordet interiør i Danmark

Gør op med monofunktionaliteten
- Vi kan sagtens udnytte de eksisterende kvadratmeter bedre, så vi kan holde en by som København i en menneskelig skala. Det kan være boliger til sammenbragte familier eller et generationsbyggeri, hvor ensomme ældre, der gerne vil til byen, deler med familiemedlemmer.  Man skal tænke fleksibiliteten ind inden for de kvadratmeter, der er til rådighed, så man kan imødekomme forskellige behov, og det kræver, at vi må gentænke den måde, vi bruger pladsen på i den eksisterende bygningsmasse. Vi skal gøre op med monofunktionaliteten i vore hjem. Hvert rum har adskilte funktioner, men sådan behøver det ikke at være. I sammenbragte familier er det dyrt at have et ekstra værelse stående til rådighed. Men man kan ved hjælp af skydedøre eller udklappelige rummøbler lave et værelse, når børnene er der og udnytte pladsen til andre formål, når børnene er hos den anden forælder, siger arkitekten.

Hun praktiserer selv, hvad hun prædiker. Sammen med ægtemanden har hun indrettet familiens hjem med kombirum, hvor kontorer, senge og legemiljøer kan trækkes ud af vægge, og hvor et gæsteværelse kan skabes midlertidigt med forhæng og lysvirkninger.

- Vores lejlighed er 100 kvadratmeter. Med ændringerne fik vi følelsen af dobbelt så meget plads, og vi fik mere luft. Det samme kan lade sig gøre de fleste steder. 

Space 10: Foto af Alastair Philip Wiper

Stil spørgsmål
Spacon & X har vist, at det er muligt at kombinere de store tanker med en ned-på-jorden-tankegang og en konkurrencedygtig tilgang til opgaverne. Det skyldes blandt andet flerfagligheden og et fokus på hele processen allerede fra de første løse streger sættes til et projekt.

- Vi disrupter indad i stedet for at følge vore vaner. Vi diskuterer hele tiden de skridt, vi tager, med de forskellige faggrupper i huset. Det betyder, at vi har overvejet alle dele af et projekt, fordi vi hele tiden forstyrrer os selv i processen, og det betyder igen, at bygherre slipper for bøvl og overraskelser.  Der er blevet tegnet meget lort gennem tiden, fordi arkitekterne ikke er blevet forstyrret nok. Men alle kan lære, at gøre, som vi gør. Man skal hele tiden stille spørgsmål til sig selv og gøre sig umage. Og så skal man ikke slippe sin faglighed som arkitekt, men bruge den i samarbejde med andre faggrupper. I stedet for at ligge på en hylde, skal man være på hele reolen.

Fakta:
Spacon & X's navn står for Spatial Conversion & Cross-disciplinarity. Arkitekt- og designvirksomheden tager sig af en bred vifte af opgaver. Fokus er på multifunktionalitet, nye materialer – som virksomheden ofte selv finder frem til og bidrager til udviklingen af, brug af digitale løsninger og samarbejde mellem et bredt udvalg af faggrupper

Blandt projekterne kan næves:

- Indretning af Dansk Design Center og Space10
- Indretning af butikker for blandt andet Wood Wood, Mads Nørgaard og Slurp
- Boligprojekter for blandt andet Lennart Lajboschitz og Danica Pension
- Diverse innovationsprojekter for Ikea
- Flere privatvillaer i Hellerup, Gentofte og Charlottenlund