
Mari Brandl, direktør for Renovering og Bygningsfysik i Rambøll.
Rambøll øger fokus på genbrug og transformation
Rambøll vil bringe fordelene ved renovering frem for nybyg helt ned i øjenhøjde. Et projekt med almene boliger er med til at vise vejen.
Med 50 år på bagen levede tre boligblokke på Nellemosevej i nordvestsjællandske Asnæs hverken energi- eller beboelsesmæssigt op til nutidens standard. Energimærket hed E, og beboerne måtte trækkes med blandt andet dårlig ventilation og skimmel. Det fik Vestsjællands Almene Boligselskab til at bestille en helhedsplan hos Rambøll.
De færdigrenoverede boligblokke overdrages i løbet af kort tid til boligselskab og beboerne. Nogle beboere har fået nyindrettet boligen og blandt andet fået altaner, men den væsentligste ændring er nye vinduer og efterisolering af facaderne, der både sikrer bedre indeklima og mindre klimabelastning. Energimærket er opgraderet til A2010 – en ændring, der også kan mærkes på beboernes bankkonto.
- Det har været vigtigt for at få stemt projektet igennem i beboerdemokratiet. Energibesparelsen har sikret, at den reelle ekstraudgift for beboerne kun bliver ca. 150 kr. pr. kvadratmeter pr. år, siger Mari Brandl, der er projektansvarlig for renoveringen og direktør for Renovering og Bygningsfysik i Rambøll.
Mens projektet i Asnæs har kørt, har Rambøll øget sit bæredygtighedsfokus – det er gået fra at være et fagområde og til at være en brændende platform, der er blevet implementeret ind i alle de discipliner virksomheden arbejder med, som Mari Brandl formulerer det.
- Asnæs er en synliggørelse af, at vi kan rykke ved CO2 aftrykket ved at bevare eksisterende bygninger. Vi er forpligtet til som rådgiver at synliggøre, at de fleste bygninger kan renoveres frem for at blive erstattet af nye, siger hun.
Screener alle projekter
Det udvidede fokus på bæredygtighed indebærer, at alle medarbejdere har gennemgået uddannelse og er blevet udstyret med redskaber, der kan understøtte rådgivningen i en bæredygtig retning.
- Alle projekter, vi får ind, bliver screenet for bæredygtighed. Hvis man vil skifte vinduer, kigger vi på, om det kan lade sig gøre at renovere de eksisterende i stedet. Bygherren vælger selv i sidste ende, men ved at vise potentialet i forskellige løsninger og give dem mulighed for at vælge, kan vi påvirke branchen i en mere bæredygtig retning, siger Mari Brandl, der oplever positive takter fra bygherrerne – men også udfordringer.
- De fleste vil gerne have et prisscenarie på den mest bæredygtige løsning. Men i mere komplekse opgaver er der mange, der ikke tør satse på den eksisterende bygning, når der skal laves risikovurderinger og tilbagebetalingsscenarier. Som branche skal vi skubbe på, for at det ændrer sig. For det betyder noget. Hvis vi tager bygningerne i Asnæs, var de nedslidte på mange områder. Men de er renoveret med både kommende energibesparelser og halvdelen af den CO2-udledning som et nybyggeri ville have givet, siger Mari Brandl, der også fremhæver Asnæs-byggeriets placering i en del af Danmark, hvor økonomien måske ikke er så solid som i de store byer.
- Det viser, at energioptimering og CO2 optimering også er muligt for det almene Danmark, hvor der ikke er de samme penge til høje huslejer og byggeomkostninger, siger hun og opfordrer til at se på potentialet i ressourcerne og kvaliteterne i de nedslidte bygninger frem for blot at tænke i nedrivning.
- Langt de fleste bygninger har en konstruktion, man kan arbejde videre på. Jeg vil tro, at 90 procent af det, der rives ned, i stedet kunne renoveres og transformeres. Den historie vil vi gerne fortælle videre.
I øjenhøjde
Faktisk er Rambøll allerede begyndt på fortællingen med en kampagne for bæredygtighed i øjenhøjde.- Bæredygtighed er allemandseje, og vi vil tale til alle, der ejer og forvalter bygninger, om det er den lille ejerforening, hos husejeren og håndværksmestrene, siger hun.
Hun tilføjer, at andre aktører også med fordel kan komme på banen.
- Landspolitikerne kan regulere bygningsreglementet, så der tages hensyn til genanvendelse, og bankerne kan arbejde på at sikre bedre lån til transformationer og energirenoveringer. I kommunerne kan man arbejde med lokalplaner. Nogle kommuner taler om, at man højst må bygge huse på 125 kvadratmeter. Det betyder, at man vil være nødt til at købe og renovere et eksisterende hus, hvis man for eksempel ønsker 200 kvadratmeter bolig. Jeg ved, at det er varme politiske sager. Men vi kan ikke fortsætte, som vi altid har gjort.