Sådan vil data og kunstig intelligens fremover hjælpe arkitekter

Nye digitale værktøjer er ved at ændre måden, arkitekter arbejder på. Flere værktøjer kan levere projekt- og nøgletalsanalyser, og de nyeste platforme har applikationer indeholdende kunstig intelligens, der gør det muligt at foretage lynhurtige analyser og afprøvninger af større projekter. 

Derfor er det ikke så mærkværdigt, at udviklingen på tegnestuerne i stigende grad bevæger sig væk fra det, der engang var “pen, papir og lysbord”, og henimod projektmateriale med masser af data. Vi kender allerede AutoCAD, Revit og BIM-formater, men i dag suppleres disse i stigende grad af automatiserede iterative processer, leveret af cloud computing og en uendelig strøm af digitale data.

Arkitektens komplekse udfordringer

Hvilke opgaver er det så, at de nye teknologier skal hjælpe arkitekter med at løse?

De største samfundsmæssige udfordringer, vi står over for nu og i de kommende årtier, er hurtig urbanisering og klimaforandringer. Det kræver et fokus på de tre ben i bæredygtighed: Økonomi, ressourcer og sociale forhold. Vi skal bygge tæt og udnytte det tilgængelige areal optimalt og inddrage flere interessenter i beslutningsprocesserne, så borgernes interesser imødekommes. 

Udfordringen er at løse opgaven uden at påvirke folks livskvalitet og klimaet negativt, at overholde stadig mere komplekse tekniske og regulative krav samt øge produktiviteten og overskudsgraden i projekterne. Der er nok at tage fat på. 

 

Forlænget arm

Arkitekter og udviklere skal løse flere komplekse udfordringer, og her kan nye digitale redskaber og dertilhørende data blive arkitektens forlængede arm. Hvordan så det? 

I dag er BIM (Building Information Modeling) et uvurderligt værktøj for arkitekter, fordi det leverer grundlæggende oplysninger, som alle involverede projektparter hurtigt kan få adgang til. Vi snakker mål, mængder, omkostninger, materialer og meget mere.

BIM er de seneste år videreudviklet, så arkitekter i dag har fået mere avancerede 3D-modeller, digitale gengivelser og virtual reality-teknologi, som giver nyt overblik over byggeplaner, byggepladser og det byggede miljø. På vej er reel Digital Twin-teknologi, der leverer ‘As built’ 3D-modeller, der kan bruges til at planlægge drift baseret ud fra realtidsdata og senere danne grundlag for at genbruge bygningens materialer i cirkulære processer. 

 

 

Intelligent indsigt i tidlig designfase

Selvom BIM er blevet en naturlig del af detalje- og byggefasen, oplever mange arkitekter, at BIM-værktøjet er for tidskrævende og kontraintuitivt i de tidligste faser, når man skal fastlægge det første design. En undersøgelse fra McKinsey viser, at op til 50 % af værdiskabelsen i et byggeri sker i de første faser, og det er derfor afgørende allerede fra begyndelsen at have de rigtige beslutningsdata. 

 

En af mine pointer er, at det især er her, at bedre data kommer til at hjælpe arkitekter, fordi de dermed kan træffe afgørende, informerede beslutninger i den tidlige designfase. Datagrundlaget er allerede stort; IoT-enheder, vejr- og trafikdata, brugerfeedback samt eksisterende BIM-databaser skaber mængder af data hvert minut. Cloud computing har skruet op for tilgængeligheden af disse digitale data, og kunstig intelligens (Artificial Intelligence eller AI) har gjort det muligt at håndtere store datasæt på en enkel måde. Konkret kan arkitekter hente tal og målinger i realtid på, hvordan faktorer som friareal, parkering, støj, sol, dagslys, mikroklima og lignende påvirker et byggeri. 

 

Tag for eksempel mikroklimaanalysen, Spacemakers nyeste funktion. Med analysen kan arkitekter simulere de termiske forhold i udendørsområder og skabe mere komfortable uderum. På den måde kan de tage højde for klimaforholdene allerede fra begyndelsen af et projekt. 

 

Arkitekter forbliver uerstattelige

De kommende års arkitektur vil i endnu højere grad udspringe af en mangfoldighed af data og stadig mere kraftfulde digitale værktøjer. 

Kunstig intelligens og data vil gøre det markant nemmere for arkitekter at træffe optimale valg tidligt i designfasen, og disse valg vil tilføre ekstra værdi – både i forhold til bæredygtighed og for udvikleren og slutbrugerne. Samtidig vil vi se en tendens til, at arkitektur i højere grad udvikles i samspil mellem arkitekt og rå computerkraft, hvor en automatiseret iterativ proces vil udføre de lidt rutineprægede, kedelige testopgaver, så arkitekten får frigjort tid til at designe og udvikle. 

Men lad os så lige holde fast i én ting her på falderebet: Også i årene fremover vil det være arkitekternes intuition og ekspertise, som kommer til at stå i centrum for den arkitektoniske proces. Digitale data og værktøjer giver nok arkitekten nye design- og planlægningsmuligheder, men arkitektonisk snilde forbliver det mest værdiskabende redskab. 

 

Eller med ordene fra den berømte arkitekt Sir Norman Foster: "Blyanten og computeren er, hvis de overlades til dem selv, lige så dumme og kun så gode som den person, der bruger dem". 

 

Jeg kunne ikke være mere enig.