<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Arkitekter efterlyser data om adfærd og energi koblet med bæredygtighed
Arkitekter efterlyser data om adfærd og energi koblet med bæredygtighed

Arkitekter efterlyser data om adfærd og energi koblet med bæredygtighed

BYGNINGEN IT og Ny teknologi

En række arkitektfirmaer spår succes for de AI-virksomheder, der kan imødekomme behovet for at opsamle data om brugeradfærd og energiforbrug, hvis de også kan bringe data i spil inden for bæredygtighed. Det er én af konklusionerne på en undersøgelse udført af Alexandra Instituttet om fremtidens brug af data til digitale services i en arkitektbranche i forandring.

Arkitektfirmaerne har allerede erfaring med at bruge data, men de er interesserede i at kunne arbejde meget lettere med data i alle faser af et projekt og på tværs af fagområder samt i at opnå nye indsigter.   

 

- Fokus er pt. på bæredygtighed, hvorfor løsninger der kan hjælpe arkitektvirksomheden med at opfylde krav til bæredygtighed er højt prioriteret. Fremtidigt forventes der at være et stigende behov for – via data – at kunne dokumentere, at bygningen/rummet leverer den tilsigtede funktion og effekt, forklarer Gunnar Kramp fra Alexandra Instituttet, der har stået bag dialogen med en række arkitektfirmaer. 

 

Han nævner, at eksempelvis automatisering af brugs-/adfærdsdata, støj- og luftkvalitetsdata m.m. har et stort fokus. Branchen inddrager brugerne via f.eks. antropologiske metoder og designprocesser som design thinking og lign., men disse er ressourcekrævende. Her ønsker branchen at kunne indsamle og analysere kvalitativt data automatisk. 

 

Der er også perspektiver i at give adgang til større mængder data, der kan kvalificere tidlige beslutninger og påvise effekt/forandring. Der er behov for nemmere, billigere og upåvirket dataindsamling og en løsning, der gør det nemt at dele og arbejde med data på tværs af fagområder. 

 

JJW ARKITEKTER vil gerne være datadrevne i den tidlige fase af byggeriet. Her træffes meget afgørende beslutninger, men det er det tidspunkt, hvor de har færrest data.

 

Henning Larsen Architects er optaget af, hvordan de samler data om før- og eftertilstand hos brugerne af et rekreativt areal. Hvordan får de målt mental forandring hos brugerne uden at påvirke, når de spørger?

 

Indsamling og brug af data begrænses af dyr manuel proces, men der ses store perspektiver. Flere arkitektfirmaer indsamler selv data for at lære om effekten af elementer, men det er omkostningsfuldt.  

 

 

Gehl har udviklet visse digitale værktøjer til brug for de mennesker, der skal indsamle data, men det kræver stadig manuelt arbejde. De har enkelte sensorer kørende, men det har krævet masser af tid at få dem til at køre og få data ind.

 

Derfor er der et ønske om at få adgang til større mængder data samt effektive værktøjer til indsamling, tværgående analyser og deling. 

 

Henning Larsen Architects: Hvis de kan anvise, hvordan man måler på folks trivsel, velvære og produktivitet i forskellige miljøer – det ville virkelig være penge værd. At kunne validere design og elementer, der øger den mentale tilfredshed og trivsel.

 

Der er en stigende interesse fra kunderne for bæredygtighed og datadreven indsigt efter færdiggørelse af byggerier og anlæg. Arkitektfirmaerne oplever endnu ikke krav om datadokumentation af egenskaber – men det vil være en styrke at kunne levere og må forventes krævet i fremtiden. I øjeblikket hæmmes udviklingen af databrug af kultur, ressourcemangel og delvist af kompetencer. 

 

JJW ARKITEKTER: Der er nogle kulturelle barrierer. F.eks. at arkitekter skal lære, at digitalisering er en forlængelse af vores kreativitet og ikke står i opposition til den.

 

Henning Larsen Architects: Kan man påvise, at investeringer i godt design udmønter sig på både trivsel og produktivitet, vil det være stærkt. Det skal gerne kunne oversættes til en økonomisk gevinst”.

 

Fire områder, hvor det er vigtigt at udvikle AI-løsninger til arkitektbranchen 

Valg af optimale datakilder: 

Hvilke sensorer og opsamlingsdata kan tilvejebringes, og hvilke teknologier overholder regulatoriske krav – f.eks. GDPR. Hvilke sensorer er optimale til et behov mht. pris samt krav til opsætning og brug.

  

Infrastruktur: 

Hvilke løsninger/teknologier findes der, som sikrer optimal datadistribution – både ift. driftssikkerhed, driftstid og omkostninger samt sikring af stabilitet og validitet i dataleveringen (f.eks. LoraWan, Narrowband etc.) 

 

Analyseværktøjer: 

Særligt behov i tidlige faser, hvor datagrundlaget er mindst, og der skal tages mange afgørende beslutninger. Adgang til store mængder data og brug af AI kan understøtte kvalificeret beslutningstagen og samarbejde.  

Også brug af digitale tvillinger af bygninger vil kunne understøtte design og drift af det færdige byggeri.  

 

Dokumentation af egenskaber (data fra praktisk anvendelse): 

Stigende behov for dokumentation for et byggeri/uderums egenskaber i praktisk anvendelse,  (hvilket også er dokumentation for arkitektfirmaets kompetencer) . Data for effekt i adfærd, lyd- og luftkvalitet m.m. bliver kritisk for god forretning. 

Anbefalede artikler