Smarte huse skal snart have intelligenstest
Fra næste år går Energistyrelsen i gang med et projekt, der giver smarte bygninger en intelligenstest – det kan være en god måde at få overblik over, hvilke IKT-tiltag, der virker, siger ekspert
Smarte bygninger i Danmark kan snart få en intelligenstest.
I 2021 sætter Energistyrelsen gang i et forsøg, der skal afdække, om det vil være muligt at kortlægge bygningers intelligensparathed. Baggrunden er et EU-direktiv om frivillig indførelse af en såkaldt smart readiness indicator – SRI – hvis formål netop er at give et billede af bygningers evne til at tilpasse driften til brugernes behov, når det for eksempel handler om indeklima, varme og ventilation, og til det omkringliggende forsyningsnet. SRI-mærkningen forventes at blive med opgørelser i procentsatser inden for forskellige nøgleindikatorer.
Set i lyset af den voldsomme udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i bygninger de senere år, er det ikke en dum idé at formalisere vurderingen af smarte bygninger.
Det mener Christian Holm Christiansen, der som seniorkonsulent hos Teknologisk Institut blandt andet beskæftiger sig med energieffektivisering og ventilation.
- Der er næppe en eneste markant bygning, der er opført inden for de senere år, hvor man ikke har påberåbt sig, at den er intelligent. Når man får et pointsystem, der vurderer, hvad bygningen kan over en bred vifte fra energieffektivitet over brugernes behov og til fleksibilitet i samspil med det omkringliggende forsyningsnet, kan det være en god indikator for, om man har valgt de rigtige løsninger, siger Christian Holm Christiansen.
- Man skal se det som et supplement til energimærket, og det kan gennemføres, når man alligevel gennemgår en bygning for at lave et energimærke. Energimærket i dag tager ikke meget stilling til automatik eller komfort for brugerne, og der er slet ikke tænkt på fleksibilitet i forhold til energinettet, hvor man med den rette intelligente styring kan for eksempel kan sørge for opvarmning eller nedkøling uden for højbelastningstidspunkter på forsyningsnettet, siger han.
Læs også:
H.C. Andersens hus bliver intelligent
Svagheder
Der er dog også svagheder ved EU-direktivets udkast til en mærkningsordning.
- SRI siger ikke meget om, hvordan det endelige anlæg virker. Den kan sige, at man har en specifik automatik, der giver mulighed for at justere på indeklima eller fleksibilitet i forhold til forsyningsnettet, men hvordan de enkelte ting bliver brugt i praksis kommer ikke til at fremgå. Så SRI-mærket kan ikke stå alene, men vil kunne bruges som et pejlemærke. Det vil også være interessant for en bygherre eller en investor, hvor vi ser, at bygninger med højt energimærke ofte er interessante. Samtidig er det en måde at få gang i en dialog om bygningsautomatik og effektivisering, for ofte ser man, at der er gode intentioner om at få de rigtige installationer, men at de så bliver skåret bort, hvis der skal spares på et budget, siger Christian Holm Christiansen, der forventer, at mærkningsordningen specielt vil blive interessant ved byggeri af større kontorbygninger, indkøbscentre og andre steder, der naturligt vil bruge avancerede CTS-systemer.
- Men for at få det fulde resultat, vil det kræve, at man tager hensyn til lokale forhold. EU-direktivet er skabt til hele EU, og der er stor forskel på, hvilke behov, man har i Sydeuropa og Danmark, så det kommer til at kræve nogle nationale tilpasninger, siger Christian Holm Christiansen.
- Derfor er det godt at starte med en frivillig ordning, så folk får mulighed for at forholde sig til SRI og tingene er prøvet af, inden det eventuelt bliver obligatorisk. Det har vi tidligere set med et frivilligt system af lavenergiklasser i bygningsreglementet og senest med den frivillige bæredygtighedsklasse, siger han.
