Ny Østergade
Se de fem nominerede til Årets Arne 2022
Der er stor spredning på de fem nominerede værker, der spænder fra byrum over restaureringer til nyopførte bygninger. De københavnske arkitekters eftertragtede pris, Årets Arne, udfolder dermed ikke blot arkitektfaglighedens mangefacetterede opgaveportefølje, men viser også den brede værdsættelse af alle fagets aspekter blandt Arkitektforeningens medlemmer.
Når den åbne indstilling til Årets Arne skydes i gang hvert år i oktober, kan alle storkøbenhavnske værker indstilles, så længe de er opført inden for det seneste år. De få kriterier giver plads til mangfoldige fortolkninger af arkitektonisk kvalitet, og det er med til at udløse det brede felt af nominerede, som vi ser i år, mener Morten Birk fra Arkitektforeningen København.
- Med denne pris sammenligner vi forskelligartede værker på tværs af vilkår som funktion, størrelse og budget. Det eneste kvalitetskriterium er værkernes kvalitet som arkitektur, og derfor er det en kæmpe kollegial anerkendelse af være blandt de nominerede, siger han.
Årets Arne skiller sig ud i landskabet af arkitekturpriser ved, at alle kan give deres bidrag i løbet af processen. Indstillingen af forslag er åben for alle og enhver. Blandt de indstillede nomineres dernæst fem værker af Arkitektforeningens medlemmer.
Forud for kåringen af en vinder inviteres offentligheden desuden med til arrangementet Fejring og Kritik, hvor de nominerede værker præsenteres og diskuteres af juryen og særligt inviterede gæstekritikere.
Kåring af vinderen af Årets Arne og Årets Lille Arne 2022 sker ved nytårskuren i Arkitektforeningen København d. 28. januar 2022.
Reventlowsgade, Fotos af DSB fotograf Mette Willert
Reventlowsgade, Fotos af DSB fotograf Mette Willert
Reventlowsgade, Foto af Line Stybe Vestergaard
Fornyelse af Reventlowsgade – Fra bagside til byrum
Af Juul Frost Arkitekter
Stor fornyelse af Reventlowsgade giver tryghed og 574 nye cykelstativer:
Fornyelsen har løst udfordringer med flow, cykelparkering samt trafikafvikling og sikrer at byrummet er trygt, sammenhængende og indbydende.
Byrummet bygger videre på Vesterbros identitet: Belægninger, træer og belysning giver et kvalitetsmæssigt løft og skaber følelsen af et samlet byrum.
Københavner-fortovet spænder fra facade til facade, og det giver øget pladsfornemmelse.
Cykelparkeringspladserne er placeret på ”øer”, der markerer hvor cyklen skal parkeres og øges markant til 730 cykelstativer for at fremme cyklisme.
Ny Østergade, Foto: Hampus Berndtson
Ny Østergade
Af Praksis & arkitekt Carsten Juel-Christensen (1944-2019)
Aftrykket af skiftende tider er væsentligt for bycenterets tiltrækningskraft.
Bygningen er arkitektonisk forståelig, fordi den trækker på erfaringer fra de omkringliggende bygninger.
Samtidig moderne og grøn i kraft af taghavens træbeplantning, der træder frem i gadebilledet.
Ny udadvendt detailhandel, moderne kontorer og attraktive boliger færdiggør Ny Østergade.
Facadens offentligt/private dobbelthed er fremhævet ved, at pladsdannelsen ved hjørnet lader det offentlige rum trænge ind og karnappen lader det private rum træde ud.
Intentionen er at udtrykke en tæt sammenhæng mellem bygningen og byen.
Bispebjerg Kirkegård, fotos af Naja Viscor
Bispebjerg Kirkegård, fotos af Naja Viscor
Nyt byrum og ny indgang fra Skolevej til Bispebjerg Kirkegård
Af VEGA Landskab ApS
I et enkelt greb er 40 meter af den lange mur langs
Skoleholdervej trukket tilbage fra fortovet,
og skaber en lomme i byen, med en fin visuel kontakt til kirkegårdens store grønne rum.
Bispebjerg Kirkegård fotos af Astrid Rasmussen
Bispebjerg Kirkegård fotos af Astrid Rasmussen
De to nye murstykker er placeret på hver side af en eksisterende sti, hvor de skaber nye indgange og ubesværet binder bevægelsen på kirkegården sammen med byens flow.
Murstykkerne oplyses i kombination med et let strejflys fra masten og forvandler byrummet til ’pejsestue’ under de store træers løvtag.
Arbejdermuseet foto af David Stjerneholm
Arbejdermuseet foto af David Stjerneholm
Arbejdermuseet foto af David Stjerneholm
Restaurering af Arbejdermuseet
Af Lundgaard & Tranberg Arkitekter
Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning fra 1879,
er et enestående vidnesbyrd om den danske arbejderbevægelses opståen og udvikling.
Bygningen er løbende blevet udvidet og udsmykket,
som et direkte billede på Arbejderbevægelsens tiltagende magt.
Det giver et levende og sammensat udtryk med elementer fra forskellige stilperioder.
Originale bemalinger er blevet konserveret og rumlige sammenhænge genetableret.
Dekorationer, ådringer og marmoreringer er blevet genskabt. Et nyt belysningsprojekt formidler og stemningssætter rummene, mens en usynlig energirenovering optimerer indeklimaet.
Laura Stamer
Laura Stamer
Laura Stamer
Tempeltræet - Villaen og Trappen
Af Primus Arkitekter
Bygningen er en infill i en tæt, kompleks bymæssig sammenhæng. Referencen er den frederiksbergske hjørnebygning med tårnet.
Bygningen er tilpasset naboernes forskellige højder for at danne en sluttet og helstøbt karré. Indretningen og disponeringen låner inspiration fra den store villa.
Rygraden i huset er trappen i egetræsparket. Høje træpaneler glider i facaden ud i dybe siddenicher. Trappeforløbet afsluttes i det kreative værksted, hvor det store buede hjørnevindue giver udsigt over byens tage.
Byggeriet er DGNB guld-certificeret og facaden er opbygget i trækassetter beklædt med skaller af genbrugstegl.