Annonce

Steder uden nøgle

 

Vi definerer ”steder uden nøgle” som de offentligt tilgængelige rum, der opstår mellem bygninger. Steder, hvor du har lov til at være uden invitation, og hvor fællesskaber kan udfolde sig.

 

Indlæg af Kathrine Brandt og Marie Thing, Thing Brandt Landskab

 

Samfundet, vi lever i, er præget af en høj grad af individualisering. Vi er ikke så afhængige af fællesskaber som førhen – hverken i vores arbejde, hjem eller leg. Samtidig har vi aldrig haft mere brug for følelsen af fællesskab. På tegnestuen kærer vi os særligt om fællesskaber, fordi vi skaber rum til forskellige mennesker. Som landskabsarkitekter har vi en forpligtigelse til at indtænke fællesskaber, når vi udvikler det offentlige rum.

 

Læs mere om Landskab

 

 

Levende rammer

Vi skaber rum, der kan omfatte flere funktioner inden for samme fysiske ramme. I Nivåhøj VIBO har vi sammen med beboerne fastlagt en række sociale funktioner til udearealerne. Vi har anlagt steder, der tiltrækker såvel beboere som naboer til ophold og leg. Der er skabt fællesskaber på tværs af kulturelle og sociale værdier. Et hovedgreb forankrer stederne i lokalområdet og skaber grundlag for forskellige fællesskaber: Det stille hvil på bænken, sludren under pergolaen, fællesspisning ved udekøkkenet og rutsjetur fra udsigtstårnet.

 

Det er i arbejdet med ’det tredje sted’ – stedet mellem hjemmet og arbejdet - at vi har mulighed for at skabe pauserum og det spontane møde. Vi arbejder med balancen mellem det programmerede og det, som hverken er styret eller målrettet. I Skovlunde Bypark har vi med kunstneren Anja Franke placeret kunstværket ’Tæppet’ på bredden af den centrale sø. Installationen er omdrejningspunkt for såvel hverdagens aktiviteter som festlige begivenheder.

 

Læs også interview med Bjørn Ginman fra SLA om Herlev Hospital: En grøn og vild strategi på hospitalet

 

 

Altid åbent

En præmis for steder uden nøgler er, at de er udendørs og bruges uden tidsbegrænsninger. De skal holde en robusthed som gør, at de fungerer 24 timer, året rundt. Helsingborg Strandpromenade ændrer karakter og brug i løbet af døgnet og året. Promenaden er orienteret mod horisonten. Om sommeren indtages liggestolene af badegæster. Resten af året tilbyder promenaden udsigt, en forblæst løbetur, en stille vandretur og et sanseligt hvil.

 

Føler man ejerskab for et sted vil man passe godt på det. Det genererer social forankring og en lang holdbarhed. I et bæredygtighedsøjemed er det et positivt afkast. Når rammerne for fællesskaber fungerer, vil der som følge opstå en række sidegevinster som f.eks. øget tryghed, attraktionsværdi og stigende grundværdi. Derfor vil vi gerne sætte fokus på steder uden nøgle.