Struer Fri- og Fagskole: Arkitektur skal gøre en forskel
Udformningen af den nye tilbygning til Struer Fri- og Fagskole er udviklet i tæt samarbejde mellem arkitekt og bygherre. Det fælles mål er fysiske rammer, der understøtter lysten til læring og et godt skoleliv, lyder det fra arkitekt Rune Dybkjær.
- Den unge teenager, som måske er usikker på sig selv, vil ikke føle sig udstillet, når han eller hun træder ind i læringslokale, hvis rummet kan tilgås på en mere diskret måde. Vi har løst opgaven på en måde, hvor fællesbygningen med den cirkulære facade er designet til at give eleverne en krammer, siger Rune Dybkjær, arkitekt hos Møller Nielsens Tegnestue i Struer.
I forbindelse med udformningen af projektet er han særlig stolt af, at tegnestuen og bygherren i fællesskab har formået at indbygge de særlige tanker bag arkitekturen i en skulpturel bygning skabt til at gøre en forskel. Projektet tog sin begyndelse, da Rune Dybkjær sammen med Struer Fri Fagskoles personale, elever og en projektudvikler formulerede en vision for, hvordan arkitekturen kunne understøtte skolens pædagogiske arbejde. Det var et arbejde, der stod ved en skillevej, da skolen fik mulighed for at søge økonomisk støtte af den A.P. Møllerske Støttefond. Med en frist på 24 timer fik Rune Dybkjær udviklet visionen til et skitseforslag, som blev godkendt, og der blev bevilliget 12,5 mio. kr.
Ny fællesbygning
Hovedbygningen på Struer Fri Fagskole husede tidligere en husholdningsskole, men tiden var løbet fra de fysiske rammer, og kostskolen havde brug for plads til flere elever. Så da 11 nye værelser under et nyt solcelletag bl.a. inddrog elevernes opholdsrum i tagetagen, var der behov for en ny fællesbygning.
- Det har været et spændende projekt, hvor skolens helhedstankegang om elevernes liv – både det faglige og fritiden – skal være med til at give eleverne selvtillid til at komme videre, fortæller Rune Dybkjær og fortsætter:
- Som arkitekt kan jeg designe bygningen til at styrke dette arbejde, eksempelvis ved at udforme rum i fællesbygningen, som lægger op til at skabe relationer mellem eleverne og gøre det attraktivt for eleverne at bruge deres fritid sammen.
Opgaven var at skabe rammer for de unges fritid, som inspirerer til faglig og personlig udvikling. Det fik Rune Dybkjær til at tegne fem runde rum – symboliserende skolens fem fagområder.
- Skolen har et stærkt koncept, hvor det faglige og fritidslivet styrker hinanden. Lokalerne er ikke bygget op som egentlige faglokaler, men lægger op til fordybelse i fritidsaktiviteter, der ligner nogle af de ting, de arbejder med. Faglighed og fritid var vigtigt at få integreret, siger Rune Dybkjær, som derfor har skullet minimere de barrierer, de unge kan have for at deltage i aktiviteter.
– Vi har forsøgt at undgå den klassiske skole med aflukkede klasserum, hvor en usikker teenager måske er blevet opfordret – ud fra et pædagogisk sigte – at deltage i en aktivitet. Hvis der i forvejen sidder elever i faglokalet og arbejder, kan deres opmærksomhed let få en usikker teenager til at skynde sig at lukke døren og gå videre, forklarer Rune Dybkjær, som i stedet for døre har lavet to åbninger med forhæng.
Inspirere i stedet for forpligtelse
De åbne rum skal inspirere de unge til at ”falde ind” i en aktivitet, når de hurtigt kan se, hvad der foregår. Det virker mindre forpligtende, når de ikke skal åbne en måske knirkende dør og gå ind i et faglokale. De åbne rum inviterer til, at de bare skal være på vej igennem til noget andet.
- Det giver en anden oplevelse med et rundt rum, hvor man kan overskue det meste. Det er ikke et skjult hjørne, hvor nogle måske kan gemme sig. Vi vil med disse rum vise de her elever, at man gerne vil noget særligt med dem. Rummen er bygget til dem og deres fritid, siger Rune Dybkjær og fortsætter:
- Der er lavet flere sidde-nicher, hvor man kan deltage eller sidde på afstand af en social aktivitet. Vi har gjort bygningen til et attraktivt sted, hvor eleverne kan lide at opholde sig. Det er lokaler med gode steder at være – med et godt miljø som et alternativ til at sidde på eget værelse med telefon eller tablet foran sig.
Eleverne har glædet sig meget til at tage bygningen i brug, da de allerede kan mærke at det er et sted, hvor de kan føle sig godt tilpas, og et sted de hellere vil være end at blive på deres værelse – bl.a. fordi de ikke føler sig eksponerede, hvilket er en af de tanker og arkitektoniske greb, som ligger bag udformningen af rummene.
- Det har været en spændende udfordring at skabe et markant byggeri, hvor eleverne oplever, at det er bygget til dem og deres behov. De ved ikke nødvendigvis, hvorfor de føler sig godt tilpas i netop den type rum – men der ligger en del tanker bag. Arkitekturen er et redskab for faglærernes pædagogik, hvorfor vi har haft frugtbare diskussioner om, hvordan vi skaber mere end bare et rum og nogle bygninger, siger Rune Dybkjær og fortæller, at der også lægger overvejelser bag materialevalg.
Større mængder batter
Det gamle tegltag er udskiftet til et solcelletag, gulvbelægningen på handicaptoilettet er et restparti, og facaden beklædes med upcyclede fibercementplader fra Equitone.
- Det bæredygtige batter for alvor, når vi kan lave mere end 7 kvm på et gulv. Equitone havde bl.a. nogle arkitektprøver i A4-format, som vi kunne få – men ikke helt de ca. 9.000 plader, der skulle bruge til facaden. Et design med et lille format og mulighed for at blande farver, gjorde at vi kunne upcycle fra flere kilder, bl.a. tømrerens egne rester fortæller Rune Dybkjær, som påpeger, at i stedet for at være en udfordring bliver pladernes forskellige nuancer en kvalitet, der giver bygningen karakter og fortæller en historie.
- Projektet har været en god læringsproces, som kan inspirere andre. Vi oplevede en skole, som ønskede, at arkitekturen skulle gøre en forskel, og hvor vi kunne bidrage til deres faglige arbejde. Skolen tager det så seriøst, at et universitetsprojekt skal undersøge, hvad samspillet mellem arkitektur og pædagogisk praksis betyder for elevernes trivsel i den nye bygning, slutter Rune Dybkjær og påpeger, at projektet er noget særligt, da det grundlæggende handler om at ændre livsbaner for skolens elever.
Læs også: Daginstitution i tæt samspil med naturen
