Falkoner Allé 118, foto af Niels Nygaard
Tidens lange linjer gør mursten til et stærkt materiale
Den røde mursten er gået fra at være en nødvendig byggeklods til et æstetisk element, fortæller murstensekspert og arkitekt Rikke Ask fra Egernsund Wienerberger.
Siden 1100-tallet har leret fra den danske undergrund sat et uudsletteligt præg på landets arkitektur efter at være blevet formet, brændt og brugt til at opføre både beskedne boliger og vilde og voldsomme kirker, klostre og kongeslotte.
Nordens største teglvirksomhed Egernsund Wienerberger har netop lanceret to nye mursten med afsæt i den klassiske røde sten og dens lange traditioner. De to mursten er opkaldt efter farvenuancerne cinnober og dodenkop og er begge røde, blødstrøgne mursten med henholdsvis lysere og mørkere gyldne og violette nuancer.
Rikke Ask med LESS mursten
At de nye sten refererer til den klassiske danske mursten er ikke tilfældigt. Mursten er som så meget andet underlagt moden, fortæller Rikke Ask, der er head of product management og arkitekt i Egernsund Wienerberger.
- Røde sten er igen blevet populære i både enfamiliehuse og i projektbyggerier. Moden har bevæget sig fra det lidt beige-neutrale og grålige henimod den røde sten, siger Rikke Ask, der ser dens tilbagevenden som et led i en større tidsånd.
- Tøj i naturmaterialer er blevet populært, der er strikkeopskrifter i alle bladene, og mange sylter og bager surdejsbrød. Mursten tegner sig ind i den samme fortælling. Det er et naturligt materiale med lokal forankring og en stærk identitet, siger arkitekten, der også peger på et andet lokalt element.
- Rødt giver varme og jordnærhed i det blege, skandinaviske lys.
Et æstetisk valg
Æstetikken og fortællingen er meget vigtig for murstenens overlevelse, når den skal være med i kampen mod andre byggematerialer.
- Murstenen er blevet et æstetisk valg. For ikke så længe siden var mursten bare en byggeklods, og det var ikke så vigtigt, om den havde den rette røde tone. Men i dag er den et statusprodukt. Den skal ligne en mursten, og man må gerne kunne se, at den er brændt i en ovn, men der er efterspørgsel på en bred farvepalette og en god overflade, siger Rikke Ask, der har arbejdet med mursten siden 2008. En periode, der måske kan virke som en kort stump af murstensbyggeriernes lange tidslinje – men også en tid, hvor byggeriet har gennemgået store forandringer.
- Der er kommet en stor opmærksomhed på, at mursten har tre dimensioner. Vi ser meget relief og mønstermurværk, hvor traditionelle forbandter anvendes på en ny legende og mere organisk måde. Murværket bliver brugt på en måde, der kvalificerer det. Man kan vælge andre materialer, der er hurtigere at bruge, men vi ser ofte, at mursten i stedet bliver valgt og udnyttet på alle mulige kreative måder. Der er en helt særlig mulighed for at arbejde med detaljen og en befriende langsomhed, der matcher produktet utroligt godt, siger Rikke Ask, der også ser en tendens til, at man skriver nybyggerier ind som en fortsættelse af den arkitektoniske fortælling, når der bygges i byerne.
- Der er en stor fornemmelse for kontekst. Man vælger materialer og farver i forhold til, hvor man bygger – ikke for at kopiere, men for at fortælle videre på kvarteret, siger Rikke Ask.
Første røde LESS mursten
Grønttorvet, Foto af Niels Nygaard
Grønttorvet, Foto af Niels Nygaard
Falkoner Allé 118, Foto af Niels Nygaard
Bæredygtighed
En anden dagsorden har også tegnet sig ind i byggeriets fortælling – nemlig den grønne. Her har teglproduktion både fordele og ulemper.
Egernsund Wienerberger er opmærksomme på den dagsorden, understreger Rikke Ask.
- Bæredygtighed er en altoverskyggende tendens, og vi arbejder hele tiden med at optimere vores produkt uden at opgive det danske normalformat, som er en del af vores kulturarv. Vi har udviklet LESS-murstenen, hvor vi fjerner råmateriale fra murstenen og brænder med biogas, men stadig bevarer formatet. Udtrykket, farverne og geometrien er den samme, men vi udleder meget mindre CO2 i produktionen siger hun og peger på de to seneste mursten, som kun kan fås i LESS-serien.
Produktionsprocesserne er et andet fokusområde. Der brændes med biogas, og produktions- og materialeprocesser dokumenteres. Samtidig arbejder virksomheden med genanvendelse i egenproduktionen og genvinding af brugte mursten. Målet er at være CO2-neutrale senest i 2050.
- Vi er opmærksomme på, at vi bruger jomfrumaterialer i produktionen. Men vi har et gennemskueligt og holdbart produkt med lang levetid, og det giver ro i maven i forhold til bæredygtigheds-agendaen.