LUMI-bygningen: Transformeret til et fleksibelt og levende hus

Foto: Måns Berg, White Arkitekter

Lumi i Uppsala ligner ved første øjekast en ny kontorbygning. Den moderne facade, store vinduesåbninger og en generøs atriumgård fortæller om fleksibilitet, dagslysindfald og et levende hus. Men i designet gemmer sig en ældre konstruktion – og en beslutning om ikke at begynde forfra.

I 1970erne blev bygningen opført til det svenske Livsmedelsverket. Det var en lukket, tung bygning, dimensioneret til én lejer, med små vinduer, lav loftshøjde og begrænset kontakt til omgivelserne. Da den statslige institution flyttede ud, så man ikke mange muligheder i bygningen for nye lejere og konklusionen oplagt: den måtte rives ned. Men i stedet for at slette, valgte arkitekterne fra White at læse bygningen igen.

Anders Tväråna, ledende arkitekt på projektet og partner i White Arkitekter, fortæller om bygningen, der blev “vendt”, en facade der måtte forsvinde for at kunne bygge videre – og om genbrug som et system for alle involverede i byggeriet.

- LUMI-projektet har lært os, at man ikke behøver være bekymret for begrænsningerne i genbrugsmaterialer. Det kan blive ret flot, selvom man må gå på kompromis og ikke kan vælge fra et katalog af nye ting, fortæller arkitekten.

Tabt konkurrence blev til nyt mandat

- Vi havde bygget for Vasakronan flere gange og deltog i en konkurrence, som vi tabte, for et stort karréområde i Uppsala med flere bygninger fra 1972, hvor planen var at rive det hele ned og bygge nyt, siger Anders Tväråna, og fortsætter:

- Men bygherre vendte tilbage og spurgte, om vi kunne hjælpe dem med bygherrerådgivning. I konkurrenceforslaget havde vi peget på, at man kunne bevare nogle bygninger. Og da jeg vendte tilbage i projektet, foreslog jeg dette igen. Men interessen var lunken hos arkitekterne, så vi ville konkretisere det i en forundersøgelse om at bevare den tætteste del af karréen.

Betonfundament og samvittigheden

Forundersøgelsen viste, at bevaring både var mulig og rationel.

- Byggeprocessen ville gå hurtigere og man kunne spare mange penge. Men projektet bæres også af en grundlæggende tanke om, at det føltes synd at demolisere hele betonkonstruktionen. Der var start dog ingen krav om genbrug, men et tydeligt fokus på at bygge med lavere CO₂.

Bygherren Vasakronan er Sveriges største ejendomsudvikler og har en ambitiøs bæredygtighedspolitik, fortæller Anders Tväråna:

- Vi har bygget for dem før, blandt andet Sveriges første kontorhus i træ, netop med en målsætning om lavere i klimabelastning.

En bygning bygget til én lejer lavet om til flere

Da bygningen var svær at leje ud til én stor lejer igen, var problemet strukturelt.

- Der fandtes kun én hovedindgang, og det gjorde det svært at dele huset op. Hertil kom en bygning i fire etager med lav loftshøjde, en facade med små vinduer og dårlig isolering og som gjorde, at huset vendte ryggen mod byen, forklarer Anders.

Det afgørende greb blev at “vende” bygningen.

- Ved at bygge en lysgård mellem tre af huskroppene, overdække den og bygge nye trapper, kunne man komme til bygningerne fra den anden side. Derved blev huset fleksibelt, så vi pludselig kunne dele det op i mindre enheder.

Facaden, der måtte væk for at bygge videre

White valgte en radikal, men nødvendig operation:

- Vi fjernede hele facaden, selvom det jo ikke lyder så godt, når man taler genbrug. Men årsagen var undergrunden. For at bygge etager oven på, var vi nødt til det, da grunden består af ler i 80 meters dybde, som ikke kunne funderes på. Ved at fjerne den tunge betonfacade gjorde vi huset lettere, så vi kunne bygge nye etager på i træbjælkelag.

Ser man på klimaaftrykket, var det væsentligt at bevare konstruktionen.

- Men vi havde ikke gjort det her, hvis ikke vi troede på, at bygningen kan stå i 100 år mere. Konstruktører og funderingseksperter har været inde over betonens kvalitet. Vi lavede også en estimering af klimaaftrykket i forhold til, hvis man havde revet ned og bygget nyt. Man regner ikke helt ens i Danmark og Sverige, men med svensk metode ville et nybyggeri med trækonstruktion have ligget på cirka 340 kg CO₂ pr. m2. I Lumi ligger vi på 170 — altså halvdelen, fortæller Anders Tväråna.

Genbrug som system

Undervejs i projektet blev genbrug en gennemgående praksis.

- I Lumi har vi genbrugt en række bygningsdele. Hovedsageligt fra den eksisterende bygning, men også fra andre bygninger i karreer, der desværre blev revet ned, men gav os et stort lager at tage af. Det krævede dog en masse organisation: både plads, men også tid for arkitekter og byggeadministration til at holde orden, registrere i databaser og projektere delene ind. Vi har lagt rigtig meget tid i det.

- Designfriheden med et stort genbrug er mindre, for man kan jo ikke vælge præcis, hvordan det skal se ud. Men jeg synes, at det er en interessant designproces. Her har vi de døre, vi har, og næsten 90 % af alle indvendige døre stammer fra den gamle bygning. De blev sendt til omlakering og sat træpaneler på osv. Og indretningsarkitekterne arbejdede med tæpper fra restpartier eller fra andre kontorer.

- For svensk byggeniveau er bygningen ret eksklusiv nogle steder. Den 27 meter høje glasvæg, glastaget og den fritstående trappe i den indre gård ville man ikke have haft råd til i et nyt hus. Den løsning er jeg ret stolt af. Her lykkedes det os at lave et stort greb ved at “vende” bygningen og skabe en god ankomst og sammenhæng.

- Selvfølgelig er der kompromiser i byggeri med genbrug. Whites kontor ligger to karréer fra Lumi, i det træ-kontorhus, jeg nævnte før, og det er da et lidt finere byggeri med bedre lys. Men for Lumi var det var ikke værd at rive hele huset bare for at få 30 cm mere loftshøjde.

Grundlæggende var genbrug altså ikke tænkt ind i den første skitsefase.

- Det var mere noget, vi tog ind senere i processen og gik i lageret og fandt genbrugsting, hvor vi kunne. Undervejs blev det så indstillingen i hele byggeprojektet og det er ikke kun os arkitekter, der skal have æren. Mange bidrog: en VVS’er fandt ud af at genbruge radiatorer, der kom idéer fra blikkenslageren og fra projektledere og andre håndværkere. Projektlederne fik udarbejdet aftaler med entreprenøren på en måde, så entreprenøren faktisk kunne tjene flere penge, hvis de brugte mere genbrug, fortæller Tväråna.

Foto: Måns Berg, White Arkitekter

Point – og det, der ikke kan måles

Hele transformationen til Lumi tog kun lidt over et år og sparede en hel del i forhold til at rive ned, lave udlægning og jordarbejder.

- Vi sparede både tid, men også omkring 160 millioner kroner i projektet, siger arkitekten.

Bygningen er certificeret LEED Platinum, med det højeste pointtal for et kontorbyggeri i verden, men ifølge Anders Tväråna er det ikke den vigtigste parameter for projektet.

- Følger man de svenske bygningsregler og er ekstra omhyggelig i forhold til et lavt energiforbrug, er det faktisk ikke så svært at nå LEED Platinum. Og jeg plejer at sige: man kan få rigtig høje miljøcertificeringspoint for et hus, man alligevel vil rive ned om ti år. Der gives dog ingen point for god arkitektur, høj fleksibilitet eller stabile løsninger - som for mig de bæredygtighedsfaktorer, vi som arkitekter skal stå til ansvar for hele tiden. Vi skal ikke kun sidde og “pille ved tal” for at få et lavt CO₂-aftryk. Hvis vi bygger nyt, skal vi bygge noget, der faktisk kan stå i 100 år, uden at man hele tiden skal bygge om. Det er virkelig vigtigt at holde fast i den del, slutter Anders Tväråna.

Læs mere om veje til et mere bæredygtigt byggeri