Tre veje til strategisk byudvikling er nomineret til Byplanprisen

15 byudviklingsprojekter på tværs af tematikker og skala er i år blevet indstillet til Byplanprisen. Tre projekter er nu nomineret: Klimaprojektet Jomfrustien i Haderslev, udviklingsstrategien Sammen om Faaborg og Kolding Kommunes arkitekturpolitik.

Selv om projekterne spænder fra et konkret klimatilpasningsprojekt til en langsigtet udviklingsstrategi og et kommunalt styringsredskab for arkitektonisk kvalitet, har de flere fællestræk. De arbejder alle med det eksisterende som afsæt og kombinerer en tydelig politisk retning med dialog mellem kommuner, borgere, bygherrer og andre aktører. 

Samtidig peger nomineringerne på tre aktuelle temaer i byudviklingen: klimatilpasning som anledning til at skabe nye byrum, transformation frem for nedrivning og nybyggeri samt behovet for redskaber, der kan omsætte politiske ambitioner om arkitektonisk kvalitet til den konkrete plan- og byggeproces.

Jomfrustiprojektet. Foto: Urban Power

Jomfrustien forbinder klimatilpasning og byrum

Den tidligere erhvervshavn i Haderslev har gennem en årrække været under forandring med blandt andet nye boliger, offentlige institutioner og rekreative aktiviteter. Forbindelsen mellem havnen og den historiske bymidte har imidlertid været præget af det tidligere erhvervsområde Jomfrustien med trafik, asfalt, parkeringsarealer og nedslidte erhvervsbygninger.

Områdets topografi gav samtidig en konkret klimatilpasningsudfordring. Ved kraftige regnskyl samlede vandet sig på Jomfrustien med oversvømmelser til følge. Haderslev Kommune har i samarbejde med forsyningsselskabet Provas, rådgivere, erhvervsliv og borgere brugt håndteringen af regnvand som afsæt for en bredere transformation af området.

Jomfrustien er i dag omdannet til et grønt parkanlæg, der åbner sig mod både byen og havnen og etablerer en ny fysisk forbindelse mellem de to. Regnvandshåndteringen er integreret i landskabsarkitekturen, så de tekniske løsninger indgår som en del af byrummets udformning frem for at stå som et separat infrastrukturelt anlæg.

Dermed illustrerer projektet en udvikling inden for klimatilpasning, hvor nødvendige tekniske investeringer samtidig bruges til at tilføre byen rekreative kvaliteter og skabe nye forbindelser. Det tidligere trafik- og erhvervsprægede område er på den måde transformeret til et grønnere bystrøg mellem den historiske by og havnen.

 

Faaborg har arbejdet strategisk med byen i 20 år

I Faaborg er tidsperspektivet et andet. Da funktioner og arbejdspladser, som gennem generationer havde været med til at definere byen som købstad, begyndte at forsvinde, opstod behovet for en ny retning for byens udvikling. Det blev begyndelsen på næsten 20 års arbejde med at vende afvikling til udvikling.

I stedet for at samle udviklingen i én overordnet fysisk plan har kommunen arbejdet strategisk og stedsspecifikt med udgangspunkt i Faaborgs eksisterende kvaliteter. Bevarende lokalplaner, arkitektkonkurrencer, midlertidige greb og involverende processer er blandt de redskaber, der er blevet anvendt.

Den historiske bykerne, havnen, kunsten, landskabet og Det Sydfynske Øhav er gradvist blevet koblet tættere sammen. Fremgangsmåden bygger dermed ikke på at erstatte den eksisterende bystruktur, men på at identificere kvaliteter og potentialer og udvikle dem over tid.

Et af projekterne er havnebadet i Faaborg. Her blev den indledende skepsis blandt dele af byens borgere ifølge prisbeskrivelsen gradvist afløst af lokal stolthed. Erfaringen peger samtidig på betydningen af synlige projekter, der kan demonstrere en udviklingsstrategis kvaliteter og skabe opbakning til de efterfølgende etaper.

Kommunen har desuden arbejdet med transformation og nye anvendelser af eksisterende bygninger. I den tidligere slagterihal eksperimenteres der blandt andet med erhverv inden for madproduktion, iværksætteri og kultur. Det er et eksempel på, hvordan eksisterende bygningsmasse kan få nye funktioner som led i en bredere bystrategi.

Faaborgs nominering handler derfor ikke om ét enkelt projekt, men om kontinuiteten i byudviklingen. Over en længere årrække er enkeltstående projekter, byrum, bygninger og landskabelige kvaliteter blevet bundet sammen i en fælles udviklingsretning.

Kolding omsætter arkitekturpolitik til konkrete redskaber

Hvor nomineringerne fra Haderslev og Faaborg tager afsæt i fysiske byområder, handler Koldings nominering om de rammer, som kommende bygge- og byudviklingsprojekter skal udvikles indenfor.

Kolding Kommune er den første kommune, der har vedtaget en ny arkitekturpolitik, som ligger tæt op ad anbefalingerne fra Ekspertgruppen for National Arkitekturpolitik. Et centralt udgangspunkt er et mindre ressourceforbrug og ambitionen om at bevare mere af den eksisterende bygningsmasse og bygge mindre nyt. 

Dermed forsøger kommunen at omsætte principper fra den nationale arkitekturpolitiske diskussion til et lokalt redskab, der kan anvendes i mødet mellem politikere, forvaltning, borgere, bygherrer og udviklere.

Arkitekturpolitikken er bygget op omkring pejlemærker, dialogværktøjer og inspirationskataloger. Formålet er at skabe et fælles sprog om arkitektonisk kvalitet på tværs af skalaer – fra boliger og eksisterende bygninger til gader, pladser og større byudviklingsprojekter.

Et centralt princip er ”bevar eller forklar”, som også indgår i den nationale arkitekturpolitik. I Kolding er princippet gjort anvendeligt i blandt andet forhåndsdialoger, byggesager og lokalplanlægning. Det betyder, at bevaring af eksisterende bygninger og ressourcer bliver et spørgsmål, der kan bringes ind tidligt i projektudviklingen. 

For politikerne skal arkitekturpolitikken fungere som et redskab til at diskutere arkitektur og vurdere de planer og projekter, der kommer til politisk behandling. For forvaltningen giver den et tydeligere mandat til tidligt i processen at tage dialogen med bygherrer og udviklere om blandt andet arkitektonisk kvalitet, bevaring og ressourceforbrug. 

I en kommune med høj udviklingsaktivitet bliver arkitekturpolitikken dermed både et strategisk dokument og et praktisk værktøj i den konkrete planlægning og byggesagsbehandling.

Tre skalaer for fremtidens byudvikling

De tre nomineringer repræsenterer forskellige skalaer i kommunernes arbejde med det byggede miljø. Jomfrustien viser, hvordan klimatilpasning og landskabsarkitektur kan kobles til udviklingen af nye byrum. Faaborg viser værdien af en langsigtet og stedsspecifik strategi, hvor transformationen sker gennem mange indsatser over tid. Kolding arbejder på et mere strukturelt niveau med de politiske og administrative rammer for kommende byggeri. 

Fælles er ambitionen om ikke at begynde forfra. Eksisterende bygninger, bystrukturer, landskaber og lokale fællesskaber bliver i stedet betragtet som ressourcer, der kan danne grundlag for den videre udvikling.

Nomineringerne sætter dermed også fokus på kommunernes rolle som både myndighed, bygherre, facilitator og strategisk aktør. Dialog og involvering fremhæves på tværs af projekterne som en forudsætning for at skabe lokal forankring, mens den politiske opbakning er afgørende for at fastholde en langsigtet retning.

Byplanprisen uddeles af Arkitektforeningen og Dansk Byplanlaboratorium. Juryen består af Lisbet Wolters, Sven Koefoed-Hansen, Mathias Nordby, Julie Reinau og Elisabeth Jeppesen.

Vinderen af Byplanprisen 2026 offentliggøres på Byplanmødet, der finder sted den 1.–2. oktober 2026 i Rødovre. 

 

Læs flere artikler om byudvikling