Skørping Skolegård efter renoveringen
Vand i skolegården spirer leg og biodiversitet
På Skørping Skole er et knastørt græsareal forvandlet til et grønt legeområde. Midt i har VEGA Landskab lagt et forsinkelsesbassin, der skaber liv i en lille biotop, hvor børnene kan lege. Med pil og hoppesten beskyttes det grønne.
Skørping Skolegård for mellemtrinnet før renoveringen
Skørping Skoles mellemtrins skolegård er et kæmpestort græsområde ned mod Rold Skov. Slid på græsset havde gjort jorden stenhård, så da VEGA Landskab skulle renovere skolegården, gjaldt det om at få spiret liv i jorden og skabe betingelser for biodiversitet samtidig med flere legemuligheder for børnene.
Renoveringen er anden fase af renoveringen af skolens udeområder og bygger videre på den helhedsplan, som landskabsarkitekterne i 2013 lavede til kampagnen ’Drøn på skolegården’, hvor VEGA Landskab vandt konkurrencen med et 450 meter langt bevægelsesloop, der fletter skoven sammen med skolen. Ambitionen dengang var at få de mindst aktive børn, de såkaldte sofakartoffelbørn, ud og være aktive i skolegården.
Fase to er et meget mindre projekt end VEGA Landskabs første tagfat med skolegården og til et lang mindre budget. Skolerne har nemlig generelt svært ved at spare op til renovering af deres udearealer, fortæller landskabsarkitekt Anne Dorthe Vestergaard. Her er derfor tænkt i andre budgetvenlige løsninger som asfalt og græs.
Pilekrat
Hårdt at være grøn i skolegården
Skolegårde er et temmelig hårdt miljø for det grønne. Især når der er mange børn på lidt plads.
- Udfordringen er, at de grønne ting er sarte, og alt det, der beskytter det grønne, koster penge, eksempelvis kantsten m.m., men vi kan designe og ud af det. Ved at lave et smart design, hvor der er lagt flowlinjer, så børnene benytter stier og hoppesten, kan vi beskytte det grønne, mens det vokser til. At arbejde med de grønne ting, kræver et klarere og mere robust design.
- I skolegårde i byer bliver biodiversiteten sårbar. Det grønne er smukt og sanseligt, men kan også tage plads fra børnenes aktiviteter, og jeg synes godt, at man nogle gange kan diskutere, om det er for børnenes skyld.
Regnvandsbiotop
En robust skolegård
- Græs er det billigste valg i en skolegård, men kan slet ikke klare det store slid. Jorden ender med at blive stenhård, hvor intet kan gro. Derfor var der til en start ikke noget at bygge videre på i Skørping.
For at skabe et robust ’gulv’ i skolegården, som børnene kan lege og køre på, lagde VEGA Landskab et asfaltbånd rundt i yderkanten af skolegården.
- Indenfor asfalten arbejdede vi så med græs, og i de områder, hvor børnene går allermest henover græsset, er der lagt græsmåtter, der er mere slidstærke.
Når regnvandet bliver synligt
Asfaltbanen vil naturligt samle vand, når det regner. Men det løser forsinkelsesbassinet.
- Overfladevandet løber ind mod midten af skolegården, hvor der er græs, og her danner det en lillebitte regnvandsbiotop. Lynhurtigt vil de naturlige planter, der vokser i vand som dunhammer og enggræs, gro frem. For lige så snart jorden får tilgang af vand og holder lidt på vandet, så sker der noget. Pludselig spirer tingene, frø blæser derhen, eller fugle skider frø, som så spirer, siger Anne Dorthe Vestergaard:
- Det giver både læring og leg, at regnvandet bliver synligt. Børnene er bare ude med det samme med gummistøvler på.
Skov-loopet fra fase 1
Designet beskytter det grønne
Mens det grønne vokser til, vil det have et behov for at blive beskyttet fra boldleg og stød.
- Vi leder derfor børnene til at bruge stierne og de store sten, der er lagt ned, eller tage hoppestubbene. I tre af biotopens hjørner har vi sat piletræer, og mens de vokser til, skal de gerne skærmes. Derfor har vi anbefalet skolen at spærre pilekrattet af i 3-5 år. Men når krattet først er vokset til, bliver det et helt fantastisk sted for børnene at lege og lave huler.