Vi skal lære at leve med vandet, mener vindere af Vandets Veje

Konkurrenceoplægget til Vandets Veje lød således: Vandet er ved at løbe os over ende. Nogle steder i en sådan grad, at det ikke giver mening at kæmpe imod det men i stedet udnytte, at det flyder frit. Formålet med konkurrencen har derfor været at udvikle konkrete scenarier for, hvordan områder, hvor vandet ikke kan holdes ude, kan blive genoprettet til naturrige og attraktive områder for de lokale og dyrkning af fødevarer.

Firkløveret Schønherr-Pax-LE34-Jacob Wamberg er netop blevet annonceret som ét af de tre vinderteams af konkurrencen Vandets Veje. Der deltog 21 tværfaglige teams i konkurrencen og nu går de tre vinderteams ind i næste forløb, hvor de skal udvikle nye løsninger for, hvordan vi skal bo, leve og arbejde i et lille land, der står overfor store udfordringer.

 

Områder kan fungere som en natursvamp

Ét af de steder, hvor vandet flyder over er Grenaaen og oplandet omkring Kolindsund på Djursland, og dette område har teemet med Schønherr-Pax-LE34-Jacob Wamberg valgt at arbejde videre med. Mi Koudal Randlev, der er arkitekt og partner i tegnestuen Schønherr, forklarer:

- Den systematiske skovfældning og dræning af lavtliggende jorder til omdannelse til agerbrug har siden 1800-tallet gjort Danmark til et ekstremt tilfælde af overkultivering af natur. Hver en plet på danmarkskortet er udmatrikuleret og reguleret. Men klimaforandringerne udfordrer vores syn på, hvordan fremtidens landskaber skal se ud. Og med det øgede pres, som i fremtiden vil komme, spiller vores vådområder og lavtliggende jorder en vigtig rolle som en betydningsfuld natursvamp – også i Grenaaens vandopland.

Klimaforandringerne medfører betydelige udfordringer for de mange drænede vådområder – herunder Grenaaens vandopland. Tidligere tiders dræningsløsninger er ikke længere tilstrækkelige. Ekstreme vejrhændelser kan både medføre oversvømmelser og tørke.

- Vi må stille spørgsmålet, om det er muligt at se anderledes på den matrikulering af landet, som er grundlaget for reguleringen, vi kender i dag. Størstedelen af Danmarks areal er privatejet, matrikuleret og belånt. Privat ejerskab er en helt grundlæggende præmis, der skal respekteres og håndteres, hvis vi ønsker et landskabeligt paradigmeskifte, med en anerkendelse af naturens grænseløshed, siger Gert M. Henningsen, forretningschef for LE34 Miljø. Plan & Jura.

 

Et nyt perspektiv på landskabet

Konkurrencen finder sted oveni, at Geus nu kan dokumentere, at grundvandet står meget højere end normalen for årstiden. Det slår endda rekord visse steder, og det understreger kun, at der er et behov for at finde nye løsninger.

- Vi ser et enormt potentiale i at transformere og gentænke den eksisterende bygningsmasse i et landskab hvor vandet igen får lov at flyde frit - et landskab, som skaber grobund for nye pejlemærker, der giver næring til alternative økonomier og boformer, som styrkes i samklang med naturen. Vi ønsker at gå forrest mod en mere ansvarlig bygningskultur, med særligt fokus på bæredygtig transformation, genbrug af byggematerialer og brug af biogene materialer, fortæller Mads Rudi Lassen, arkitekt og grundlægger af tegnestuen Pax.

Denne tilgang kræver en bred forståelse af både fysiske og juridiske aspekter i forhold til jorden, byerne og landskabet. Derfor står teamet Schønherr-Pax-LE34-Jacob Wamberg på en solid tværfaglig viden.

- Frigivelsen af vandet til at gå over sine hidtidige bredder fører til en ny og mindre kontrolleret form for landskab. Over tid vil dette blive en bevægelse mod et mere pastoralt terræn, der i yderste konsekvens, ikke længere er inddelt efter private jordlodder og skel. I stedet genopstår en våd fælled, et fællesareal, der lægger op til en mere andelspræget økonomi. Genovergivelsen til vandet vil blive en ny ramme for naturudvikling og klimatilpasning, der iscenesætter og forsoner sig med fødevareproduktionsteknologiske muligheder, erhvervsliv, turisme og fremtidens bosætning i landsbyerne omkring Kolindsund på en måde, hvor økosystemer og drikkevandsbeskyttelse er værdiskabende på alle parametre, siger Jacob Wamberg.

Efter planen skal teamets analyser samt konkrete idéer og løsninger blive præsenteret i februar 2025 sammen med de to øvrige udvalgte teams.

Læs mere om klimasikring af byer og landskab