Södra er en skovvirksomhed, så det ligger dybt i dens DNA at sikre skovene de bedste betingelser for fortsat vækst. Det er netop denne ansvarlige måde at anskue træ som ressource på, der gør forretningskonceptet bæredygtigt. Parkeringshuset Däcket i Västerås er opført i C260 Xteriør brandimprægneret limtræ af gran.
Arkitekters kærlighed til træ gavner skovene og klimaet
Jo mere vi integrerer træ i fremtidens byggeri, desto mindre bliver CO2-belastningen. For en skovvirksomhed som Södra, der planter flere træer end den fælder, ligger bæredygtig skovdrift dybt i dens DNA. Det er den bedste garanti for, at træ aldrig bliver en mangelvare hos Södra.
Tekst af Bjørn Falck Madsen
Den voksende efterspørgsel på træ indenfor byggeriet er ikke blot en kæmpe gevinst for klimaet. Det er så sandelig også med til, at Södra kan udvide sin forretning med endnu flere bæredygtige produkter. I modsætning til produktionsvirksomheder i almindelighed kan Södra skrue op for sin produktion med god samvittighed, da klimaet får det bedre og bedre i takt med, at træ i stigende omfang indgår i blandt andet konstruktioner og facadebeklædning. Træ absorberer CO2 fra atmosfæren og lagrer det. Selv efter træet er fældet, holder det på CO2, så ved at bygge mere med træ er alle med til at trække i håndbremsen på de globale klimaforandringer.
Vi planter altid mere, end vi fælder
Hos Södra vækker det optimisme, at arkitekter og bygherrer i stigende omfang vælger træ som byggemateriale. Det forbedrer nemlig ikke blot bundlinien hos koncernen men er samtidigt til gavn for det store klimaregnskab, som ellers giver dybe furer i panden på klimaforskere, politikere og bekymrede borgere. I modsætning til eksempelvis stål, tegl og beton, som i årtier har været de mest anvendte byggematerialer, er træ en ressource, vi i realiteten kan skaffe i ubegrænset omfang, ganske enkelt fordi Södra altid planter mere, end de fælder.
Læs også: Interview med direktør i Træinformation, Mikael Koch: Træ er ved at revolutionere byggebranchen
Mindst otte nye træer for hvert, der bliver fældet
Mange tror fejlagtigt, at når man skruer op for anvendelsen af træ indenfor byggeri, er man med til at udrydde skovene, men faktisk er det lige omvendt. Södra udplanter nemlig mindst otte træer, hver gang et træ fældes. På den måde kan virksomheden også i fremtiden imødekomme den forventede efterspørgsel samtidigt med som minimum at bevare det samlede skovareal. Södras strategi er derfor den bedste garanti for, at skovene bevares, uanset hvor meget træ der bliver anvendt.
Med Södras politik om at plante mindst otte nye træer for hvert træ, der bliver fældet, vil øget anvendelse af virksomhedens træprodukter i byggeriet aldrig kunne reducere det samlede skovareal. Klimaet er samtidig den store vinder, da træ absorberer C02 og mindsker klimabelastningen. Ejendommene Rindö Brygga er opført i C260 Xteriør brandimprægneret sibirsk lærk.
Træ bliver aldrig en mangelvare
Södra er en skovvirksomhed, som ejes af 52.000 skovejere. Det ligger derfor dybt i virksomhedens DNA at værne om skovene og med en nøje gennemtænkt udplantningspolitik sørge for, at træ aldrig bliver en mangelvare. Hvor en konventionel producent af træ udelukkende ser træ som en handelsvare, der skal sælges med henblik på fortjeneste, er træet for Södras skovejere en ressource, som man skal give de bedste vilkår. Jo bedre skovene har det, desto bedre for dem, der skal leve af dem. At det samtidigt er et plus for klimaet, er jo kun positivt.
Massiv CO2-reduktion
Det giver på alle måder mening at anvende mere træ indenfor byggeriet. Træ som byggemateriale har i forvejen overlegne egenskaber, og da byggeri står for cirka 40 procent af den samlede C02-udledning, vil det give massive reduktioner, hvis vi i langt større omfang overgår til træ, da det er C02-neutralt. Med Södras forretningsgrundlag er der skabt et fælles incitament for bæredygtig skovdrift, som respekteres og håndhæves af samtlige skovejere i koncernen. Virksomheden støtter aktivt flere af FNs verdensmål og er både FSC- og PEFC-certificeret. I bund og grund har Södra altid opereret ud fra de principper, der giver skovene de bedste betingelser. Alt andet ville jo være meningsløst for en virksomhed, der lever af skoven.