
De høje blokke. Foto: Brabrand Boligforening
Første boligblok er under ombygning i Gellerupparken
Brabrand Boligforening og NCC tager nu første skridt i en omfattende boligrenovering i Gellerupparken, hvor 600 lejligheder omdannes til 750 moderne boliger.
– Renoveringen af de høje blokke er endnu et vigtigt skridt i Gellerups udvikling. Vi bevarer områdets historie og arkitektur, samtidig med at vi skaber boliger, der er attraktive, funktionelle og fremtidssikrede, fortæller Kristian Würtz, direktør i Brabrand Brabrand Boligforening, i en pressemeddelelse.
Efter renovering. Grafik: C. F. Møller
Gellerupparken som case i arkitektonisk forvandling
Gellerupparken er Brabrand Boligforenings største afdeling, opført mellem 1968 og 1972 efter tegninger af arkitekt Knud Blach Petersen. Området har i de seneste år gennemgået omfattende forandringer med blandt andet ny infrastruktur, opførelsen af offentlige bygninger, en prisvindende bypark og mere varieret boligbyggeri. Helhedsplanen kombinerer arkitektonisk fornyelse med sociale og kulturelle tiltag, herunder etablering af nye arbejdspladser og en kommende skole.Arkitektonisk transformation og ændrede boligtypologier
For hver boligblok bliver to opgange ombygget, hvilket muliggør etablering af fire lejligheder pr. etage mod tidligere tre. Stueetagen omdannes til dobbelthøje cityboliger med murede facader og transparente indgangspartier. Disse nye typologier åbner bygningerne mod byrummet og bidrager til et mere aktivt gadeforløb.Renoveringen tilføjer desuden tilgængelighedsboliger med forbedrede adgangsforhold og rummelighed. Indvendigt får samtlige boliger nye installationer, badeværelser, overflader og ventilationsanlæg. Udvendigt opdateres klimaskærmen med energivinduer, nye tage og efterisolerede gavle.
Efter renovering. Grafik: C. F. Møller
Landskabsbearbejdning og nye opholdsrum
Som en del af projektet får også de omkringliggende udearealer et løft og integreres i helheden med fælles faciliteter som grønne fællesrum, legepladser, cykelparkering og bedre affalds- og parkeringsløsninger med det formål at integrere Gellerup bedre i det omgivende bymiljø.
Blok B6 Gudrunsvej. Foto: Brabrand Boligforening
Genbrug og erfaringer fra pilotprojekter
I renoveringen er der lagt vægt på materialegenbrug, hvor man eksempelvis genanvender overskudsbeton som fyldmateriale i stier, og eksisterende trappetrin indgår i nye konstruktioner. Trægulve vil blive retableret efter installation af nye forsyningsledninger.De nuværende tiltag bygger på erfaringer pilotrprojekter i Gellerupparken og Toveshøj, hvor man i pilotprojektet ved blok B4 etablerede en ny byport og adgangsvej, som siden 2019 har forbedret forbindelsen mellem Gellerup og resten af Aarhus.
Samarbejdet
Totalentreprisen udføres af NCC, som blev udpeget i 2024. Projektteamet inkluderer C.F. Møller Architects og INGENIØR’NE. Blokkene bliver opgraderet med et nyt “byhusbånd” i parterre og stueplan med etageboliger i ét og to plan.
Læs flere artikler om transformationsprojekter i Danmark og udlandet