
50 år gamle betonelementer former fremtidens byggeri
Betonelementer, der engang udgjorde etagedæk i Gellerupparkens karakteristiske boligblokke, har fået nyt liv i nye rækkehuse blot få hundrede meter fra deres oprindelige placering.
Katja Udbye Christensen, forretningsleder ved Teknologisk Institut og projektleder for (P)RECAST-projektet
Når betonbyggerier rives ned, bliver betonelementerne typisk knust og anvendt til vejopbygning eller som sand og sten i ny beton. Men i Gellerupparken i Aarhus har man nu bevist, at hele betonelementer kan få nyt liv i nyt byggeri. Det er sket som en del af udviklingsprojektet (P)RECAST, som er ledet af Teknologisk Institut og involverer partnere på tværs af hele byggeriets værdikæde, der vil bane vejen for genbrug af betonelementer som kan bidrage til at reducere byggeriets miljøaftryk.
I 2023 blev ni vægelementer og 42 huldæk omhyggeligt nedtaget fra en boligblok i området og opbevaret til senere brug. I efteråret 2024 blev 30 af betonelementerne indbygget i nye rækkehuse ved Trille Lucassens Gade og Gudrunsvej i Gellerupparken blot få hundrede meter fra deres oprindelige placering.
- Det er en kæmpe milepæl, at vi har formået at genindbygge mere end 50 år gamle betonelementer i nyt byggeri. Selvom det måske virker simpelt, så ligger der et stort udviklingsarbejde bag, hvor vi har samarbejdet med hele værdikæden fra nedtagning til indbygning for at blive klogere på, hvordan vi kan genbruge betonelementer, fortæller Katja Udbye Christensen, forretningsleder ved Teknologisk Institut og projektleder for (P)RECAST-projektet.
Læs også:
Et slidt kontorhus fra 1960’erne er i centrum af Aarhus bevaret og transformeret til Søstrene Grenes nye virksomhedsdomicil. Betonbygningen har sat mange begrænsninger undervejs, men løsningen har været få, stærke designgreb
Bjørn-Tore Johannesen fra GXN
Nye designtilgange
Arkitektvirksomheden GXN er blandt (P)RECAST-projektets 13 partnere og har længe arbejdet med cirkulær arkitektur. Det kræver nye tilgange i designprocessen, når man arbejder med foruddefinerede elementer.
- Når vi skal genbruge betonelementer, er de allerede produceret til en specifik anvendelse og i den mængde, der har været brug for, samt efter de krav, standarder og den byggeskik, der var gældende på daværende tidspunkt. For boligblokken i Gellerupparkens vedkommende for mere end 50 år siden, siger Bjørn-Tore Johannesen fra GXN.
- Det betyder ikke nødvendigvis, at ældre betonelementer er dårlige, men det kræver, at man får viden om deres egenskaber, f.eks. ved at gennemgå det oprindelige tegningsmateriale, at være opmærksom på daværende lovgivning og få testet elementerne, alt afhængig af hvor de har været anvendt før, og hvor de skal anvendes igen, fortæller Bjørn-Tore Johannesen.
Rent praktisk har GXN i forbindelse med genindbygningen i Gellerupparken taget udgangspunkt i miljøscreeningen, der er foretaget ved nedrivningen, for at skabe overblik over elementerne:
- Vi har med udgangspunkt i miljøscreeningen udviklet et særligt regneark for at kortlægge genbrugspotentialet for betonelementerne. Derefter har vi lavet direkte forbindelser fra regnearket til vores CAD-software, sådan at vi med et klik får elementerne frem som 3D-representationer og kan udvikle designs derfra. På den måde kan vi struktureret og nemt få overblik samt opdatere ændringer. Det handler om at vende designprocessen på hovedet. I stedet for at tegne først og derefter finde materialer, kan vi lade de tilgængelige genbrugsmaterialer informere designet, siger Bjørn-Tore Johannesen.
Fra niche til opskalering og industrialisering
Selvom succesen i Gellerupparken viser, at genbrug af betonelementer er teknisk muligt, er der stadig udfordringer at overvinde, før genbrug af betonelementer rykker fra niche til mainstream.
Som det ser ud nu, er genbrug af betonelementer dyrere end at producere nye betonelementer, primært på grund af de ekstra omkostninger til omhyggelig nedtagning, dokumentation og logistik. Samtidig adresserer den nuværende lovgivning ikke genbrug af betonelementer, hvilket kan skabe usikkerhed om krav og ansvar.
- Det kræver veldokumenterede erfaringer fra praksis, hvis vi skal rykke ved lovgivningen, så den i fremtiden også understøtter genbrug af hele betonelementer. Vi har ikke løst alle udfordringerne endnu, men erfaringerne fra (P)RECAST-projektet og indbygningen i Gellerupparken er et vigtigt skridt på vejen mod opskalering og industrialisering, siger Katja Udbye Christensen.

Nye vejledninger skal hjælpe branchen i gang
(P)RECAST-projektets formål er netop at bidrage til at skabe det teknologiske og dokumentationsmæssige grundlag, der skal til for at kunne opskalere genbrug af præfabrikerede betonelementer. Projektets udgiver i den kommende tid i alt ni rapporter, der samler viden og erfaringer, som skal understøtte branchen i genbrug fremfor nedknusning gennem inspiration og konkrete anbefalinger.De to første rapporter er udgivet og har fokus på udbud samt nedtagning og håndtering af hele betonelementer. En tredje rapport er på trapperne, som består af en eksempelsamling, der viser, hvordan genbrugte betonelementer kan anvendes i alt fra boligbyggeri og kontorbygninger til mere utraditionelle formål som fritidsparker, klatrevægge og klimasikringsløsninger.
- Håbet er, at rapporterne kan være til inspiration for andre og et stærkt fundament, der kan bygges videre på. Vi ser et enormt potentiale i at tænke kreativt om anvendelsen af genbrugte betonelementer. Det behøver ikke kun være i traditionelt byggeri – betonelementer kan få nyt liv i alt fra byrumsinstallationer til industribygninger, siger Bjørn-Tore Johannesen.

Reduceret miljøaftryk
Cement- og betonproduktion står for cirka 8 % af verdens CO2-udledning, og byggeri og anlæg udgør 40 % af Danmarks samlede affaldsmængde.
- Ved at genbruge eksisterende betonelementer kan vi bevare den CO2, der allerede er bundet i betonen, og samtidig undgå udledningen fra produktion af nye betonelementer. Det er et vigtigt skridt mod en mere cirkulær byggebranche, som kan bidrage til at reducere byggeriets miljøaftryk, siger Katja Udbye Christensen.
Om (P)RECAST
Formålet med projektet er at skabe grundlaget for at præfabrikerede betonelementer kan genbruges som bærende konstruktioner i nyt byggeri.
Projektet er støttet af MUDP under Miljøstyrelsen og løber fra januar 2022 til juni 2025.
I projektet medvirker: Teknologisk Institut, GXN, Aarhus Universitet, Aarsleff, Søndergaard, Tscherning, COWI, Brabrand Boligforening, branchesammenslutningen Dansk Beton, fonden Dansk Standard, Peikko Danmark, Hi-Con og AP Ejendomme.
De genbrugte huldæk blev nedtaget fra Gellerupparken i efteråret 2023 af Kingo. Genindbygningen er foretaget af JCN Bolig og huldækkene er leveret gennem Boligbeton.