Byrumsmøbel i geopolymer beton løfter det triste byrum
Lige nu begrønner byrumsmøblet Urban Tree på pladsen ved BLOX i København til glæde for både mennesker og biodiversitet. Visionen er, at de modulære betonelementer skal produceres i geopolymer beton, der baserer sig på industrielle restprodukter såsom slagger fra jernindustrien, aske fra forbrændingsanlæg eller mineraluld fra nedrivningsprojekter.
Urban Tree er udviklet af Birgitte Holt Andersen, Louise Kjær-Hansen og Sophie Krog Agergaard, som med vidt forskellige baggrunde har samarbejdet om at lave en tilsyneladende enkel løsning til byrum, som udover at bestå af genanvendte materialer, både opsamler regnvand, giver skygge, skaber plads til forsamling og hjælper biodiversiteten i urbane områder.
- Rundt om i Danmark ser man mange åbne pladser, domineret af asfalt og beton, og det kan undre, at der ikke er mere grønt. Men det er dyrt at plante træer, ligesom der kan være forhold som forurening, sol, skygge og salt, som gør det vanskeligt at begrønne på den traditionelle måde, ligesom et byområde måske ændres om en årrække. Urban Tree kan placeres direkte ovenpå eksisterende belægninger, selv på steder hvor det kan være vanskeligt at plante traditionelle træer, og er et oplagt alternativ til permanente løsninger, fortæller Sophie Krog Agergaard, som har dialog med kommuner, ejendomsselskaber, boligforeninger og byudviklere om byrumsmøblet.
Geopolymer beton – fremtidens materiale
Projektet er opstået på 3 år på baggrund af et forskningsprojekt i EU-regi om affaldsprodukter i beton, og derfor har man hos Urban Tree arbejdet med geopolymer beton, der giver en betydelig reduktion i CO2-udledning (op til 50 %) sammenlignet med traditionel OPC-baseret betonproduktion, samtidig med at industrielle affaldsprodukter recirkuleres.
- Det er et nyt materiale, som vinder frem, og når vi ser på vores nabolande, så er geopolymer beton stort i Finland, Belgien og Holland, pga. deres stålindustri og dermed adgang til slagger, som er kernen i geopolymer beton. Fordi det er nødvendigt at importere, så spår jeg, at vi i Danmark nok vil lande på en hybrid-form med cement i – det giver mening på både et økonomisk og miljømæssigt niveau, siger Birgitte Holt, som kan fortælle, at man næste år ønsker at teste en hybrid version af Urban Tree.
Når man begynder at rette blikket mod de industrielle restprodukter og materialestrømme, så mener Sophie Krog Agergaard, at der er mange, som sidder på fremtidige guldgruber uden at vide det.
- Hver affaldsstrøm er unik, og der er meget opsøgende arbejde her på tværs af værdikæden. Vi har et godt samarbejde med ARC, Biofos mm., og de implementerer hele tiden nye teknologier til udvinding af materialerne, hvor man samtidig kan sortere uønskede materialer som tungmetaller fra. Det kræver investering i nye maskiner til at tørre, dekomprimere og sortere, men eksempelvis kan man i vores spildevand udvinde fosfor, som er en knap ressource, hvilket i fremtiden vil kunne dække en stor del af vores gødningsbehov i Danmark.
Sophie Krog Agergaard fremhæver, at man ligesom i det bæredygtige byggeri skal bygge med lokale materialer, så det giver mening at benytte lokale restprodukter, hvilket betyder, at man opnår geopolymer beton i forskellige farver.
Konstant udvikling og læring
Når man en sommerdag foran BLOX ser bier summe på planterne og turister tage opstillede billeder af Urban Tree, så kan man også fornemme en stor glæde ved, at det lange udviklingsarbejde har givet resultat, ligesom man fornemmer en lyst til hele tiden at eksperimentere, afprøve og videreudvikle.
- Før Urban Tree blev opstillet på pladsen foran BLOX er den blevet testet på Det Cirkulære Laboratorium på årets Roskilde Festival, og vi er stadig i den fase, hvor vi indhenter erfaringer. Modulsystemet har fungeret fint hele sommeren, vægesystemet virker – jorden er fugtig – og der er mange insekter. Vi har fået værdifuld læring, som vi kan udnytte i næste version, eksempelvis skal toppen monteres i ét stykke og der skal beplantning på toppen, ligesom det vil give mening at have et vandreservoir i bænken og herved spare på materialet. Bænken består af rest-træ fra Dinesen, det kunne man også erstatte med genanvendt plastik, og her har vi kontakt med SMALLrevolution, som laver plader, bl.a. af Novo Nordisk-affald fortæller Birgitte Holt Andersen og slutter af:
- Der er hele tiden potentiale for innovation! Når vi for eksempel taler med IBF, som støber beton-modulerne, og Nordic Firefly, som leverer teknologien til solceller og belysning, så kommer der hele tiden nye ideer til forbedringer, og selvom vi pt. står med et færdigt produkt, som er klar til at blive sat i produktion, så kan vi ikke lade være med at spørge: Kunne det ikke være spændende, hvis Urban Tree også kan måle luftkvaliteten eller ’tælle insekter’?
Fakta om geopolymer beton
Geopolymer beton, også kendt som alkali-activated material (AAM), er en alternativ beton, hvor andelen af cementklinker reduceres ved substitution med andre aktive bindematerialer, i dette tilfælde industrielle affaldsprodukter, som f.eks. aske fra forbrænding af husholdningsaffald, biomasse og slam, samt mineraluld fra nedrivningsprojekter m.m. – uden at det går ud over styrke og holdbarhed eller andre af betonelementernes gode egenskaber.
Geopolymer beton er kendt for sine miljømæssige fordele med en betydelig reduktion i CO2-udledning (op til 50%) sammenlignet med traditionel OPC-baseret betonproduktion, samtidig med at industrielle affaldsprodukter recirkuleres i stedet for at ende på deponi og erstatter jomfruelige råmaterialer.