<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Dansk Beton: Vi skal bygge klogt med beton i fremtiden
Dansk Beton: Vi skal bygge klogt med beton i fremtiden

Circle House. Foto: Tom Jersø

Dansk Beton: Vi skal bygge klogt med beton i fremtiden

Beton er kommet for at blive. Men ikke på samme måde som hidtil. Klimaudfordringerne og CO2-udledning er faktorer, som branchen nødvendigvis må forholde sig til på en ny måde. Men hvordan designer og konstruerer vi anderledes med beton i fremtiden? Hvordan bygger vi klogt med beton?

BYGGERI+arkitektur har talt med Dorthe Mathiesen, chef hos Dansk Beton, branchesammenslutningen i DI Dansk Industri, om fremtidsperspektiverne for betonbyggeri, og hun respekterer fuldt ud, at branchen har et ansvar for at løfte den tunge opgave på en ny måde:



- Når vi taler om, at vi skal bygge klogt med beton, så er det selvfølgelig fordi, vi godt ved, at beton fylder meget i CO2-regnskabet. Derfor skal der gøres noget for at få CO2’en bragt ned, og det er da også en proces, der allerede er i gang, påpeger Dorthe Mathiesen.

 

1Dorthe MathiesenDMA1110116_Fotograf Søren NielsenDorthe Mathiesen. Foto: Søren Nielsen



Tænk intelligent og århundreder frem

Set fra hendes position er der to spor at følge, når man taler om beton som et både nødvendigt, godt og flittigt anvendt byggemateriale nu og i fremtiden – og så behovet for at gøre noget ved brugen og genanvendelsen af den:



- Det handler om at bruge beton mest intelligent. At benytte den dér, hvor den har de mest velegnede egenskaber. Og det tror jeg også vil ske. Man kan ikke bare blive ved med at bygge billigt og hurtigt. Vi må tænke langsigtet, anderledes og flere århundreder frem, i hvert fald hvad angår de bærende konstruktioner, påpeger Dorthe Mathiesen, og fortsætter:



- Dernæst er der hele genanvendelsen. For det første skal man fra det eksisterende byggeri bruge det gamle mest og bedst muligt. Det tror jeg også på sker – problemet er bare, at meget byggeri og beton fra 1960’erne og 1970’erne er forurenet. Så man skal sørge for at bruge det gamle rigtigt. For det andet – når vi taler fremadrettet – skal vi bygge fleksibelt. Imødegå de behov, der vil komme. Måske skal betonen kun udgøre selve skelettet, de lange, vide spænd osv. Det er vi nødt til at tænke ind både af hensyn til klimaudfordringerne og jordens ressourcer.

 

Circle House_01 fotokredit Tom JersøCircle House. Foto: Tom Jersø

 



Byg cirkulært – og stil krav

Så er spørgsmålet, hvor langt vi reelt er fremme med at opfylde de fordringer til fremtidens betonbyggeri. Med Dorthe Mathiesens ord er der endnu ”ikke voldsomt mange konkrete eksempler” herhjemme. Men hun fremhæver Circle House i Lisbjerg ved Aarhus som et bud på at udvikle et cirkulært betonbyggeri. Hvor materialet ikke længere blot kan genanvendes primært som knuste skærver til opfyld i veje. Men som del af et system, hvori betonelementerne kan samles og skilles ad igen, så de kan genbruges i deres allerede støbte form.



- Design for Disassembly, cirkulært byggeri og redskaber som 4- og 5D gør, at vi kan håndtere det, hvilket Circle House er det bedste eksempel på. Det handler om at bygge alle krav ind fra start, udvikle samlingsdetaljerne, om at lade beton indgå i et større samspil med andre materialer og bruge den der, hvor den er bedst. Beton har jo f.eks. en ekstraordinær lang holdbarhed. I betonbyggerier har der desværre været tradition for, at jo mere standardiseret, desto bedre er det, men det er forkert kun at se på billigste fællesnævner. Så længe vi tildeler projekter efter de økonomisk set mest fordelagtige bud, så er det svært for alvor at rykke på. Men der kommer formentligt også nogle krav til CO2 inden for overskuelig fremtid.



Fundamentet for krav til CO2 er til stede

Udfordringen lander med andre ord på politikernes bord, og udspillet fra regeringen for bæredygtigt byggeri har været i stærk modvind fra byggeriets parter:



- Hvorfor først indføre krav til CO2 i byggeriet i år 2027? Det efterlader for kort tid til at bidrage til at reducere klimagasudledningen med 70 % i 2030.



- Med erfaringerne fra bl.a. 10 år med DGNB-certificeringer og med de kommende erfaringer fra den frivillige bæredygtighedsklasse har vi grundlaget for et krav til CO2 per bygget m2. Det har vi også forudsat. Og derfor bl.a. udviklet EPD’er (Environmental Product Declaration, miljøvaredeklaration for byggevarer, red.), fordi vi vidste, at kravet ville komme. Det er her bare ikke endnu. Men vi skal have dataene ud at arbejde. Lære af erfaringerne og tallene. Og jeg oplever ikke indre modstand fra byggeriets parter på det punkt. Grundlaget er der. Men selvfølgelig er der behov for flere analyser og løbende tilpasning.



Design for disassembly beton elementFoto af GXNDesign for disassembly beton elementFoto af GXN

 



Henter internationale erfaringer
Ét er den hjemlige andedam, men da klimaudfordringerne og CO2 jo er et globalt problem, kunne man spørge, om ikke man også kan drage nytte af internationale erfaringer og samarbejder:



- Jo, og vi sidder da også med i forskellige internationale fora, hvor vi jævnligt holder møder og indgår i diverse samarbejder. Myndighederne i EU kigger også på krav til CO2 mv. Der er selvfølgelig forskellige tilgange – og forskellig materialebrug – i de forskellige lande, siger Dorthe Mathiesen, og konkretiserer:



- I Danmark har vi været gode til at håndtere de industrielle restprodukter som f.eks. flyveaske, der kan erstatte cement, mens f.eks. Holland har været gode til at kapitalisere miljø i byggeri med den såkaldte Environmental Cost Indicator. Her udregner man en pris på et projekt, samtidig med at bygherre også beregner en faktor i forhold til bidraget til miljøet, som man så tillægger tilbudsprisen, og på den måde får man en vægtning af miljøet ind i ligningen. Frankrig er også længere fremme og har indført krav til CO2, ligesom Norge længe har været langt fremme i forhold til at levere miljøvaredata. Der har vi også over for politikerne i Danmark peget på, at man skal gøre krav til CO2 og levering af miljøvaredata obligatorisk.



Brug betonen klogt og pak den ikke ind

Tilbage står, at det handler om at bygge og bruge betonen klogt på vejen mod fremtidens byggeri. Og trods udfordringerne er der håb og tiltro til fremtidens betonbyggeri at spore hos Dansk Beton og Dorthe Mathiesen, der afslutningsvis kommer med en opfordring:



- Lad nu være med at pakke betonen inden. De eksponerede overflader på bygninger opsuger CO2 over hele levetiden og er bedre til at regulere og stabilisere klimaet i bygninger. Til eksempel glæder jeg mig virkelig til BIGs nye hovedkvarter. De har tænkt beton klogt ind fra start. De uinddækkede overflader, de store spænd, de lange bjælker og søjler, udnyttelsen af de muligheder, som betonen giver for formgivning. De har designet bygningen på materialernes kvaliteter, egenskaber og præmisser. Det peger frem mod en måde at bygge klogt med beton på.

Anbefalede artikler