Arkitektur kan højne den sociale bundlinje

Kan et godt byggeri forkorte hospitalsindlæggelser, nedsætte brugen af tvang i psykiatrien og skabe mere læring i folkeskolen? Svaret er ja, hvis man spørger Nicolai Carlberg. Han er etnolog og indehaver af konsulentvirksomheden Carlberg, som beskæftiger sig med at udvikle og evaluere socialt bæredygtigt byggeri, som skaber trivsel, sundhed og læring blandt de mennesker, som skal bruge det. Målet er at højne den sociale bundlinje, og få mest mulig social værdi for anlægskronerne.

 

-  Der er rigtig mange, som beskæftiger sig med den tekniske, æstetiske og økonomiske dimension af et byggeri, men vi har specialiseret os i den funktionelle del, som handler om, hvordan mennesker trives i bygningerne. Hvad er en smuk skole, hvis den ikke understøtter elevernes velbefindende og dermed læringen? Vi mener, at den sociale bundlinje er lige så vigtig som den økonomiske, og i sidste ende, vil den sociale bundlinje også kunne aflæses på den økonomiske, siger Nicolai Carlberg.

 

Med udgangspunkt i etnografiske metoder undersøger Carlberg, hvordan byggerier påvirker brugerne i praksis. I 2017 udgav de i samarbejde med Den A. P. Møllerske Støttefond, Realdania og Arkitektforeningen rapporten Sociale Mursten, som giver eksempler på velfærdsarkitektur, hvor der er gjort en ekstra indsats for at skabe arkitektoniske løsninger, som kan højne brugernes trivsel og understøtte det sociale og pædagogiske arbejde. F.eks. faldt antallet af patienter, som blev underlagt tvangsmedicinering eller tvangsfiksering på Esbjerg Psykiatriske Hospital med hele 30,7 procent i året efter, at afdelingen flyttede ind i nye skræddersyede rammer.

 

- Det er selvfølgelig ikke bygningen alene, som er skyld i det fald, men de fysiske omgivelser har været med til at skabe et bedre miljø for både patienter og medarbejdere. Lyssætning og materialer er valgt med afsæt i viden om, hvad der skaber ro og minimerer stress. Rummene er større og er indrettet, så de er overskuelige for både patienter og personale. Det har gjort det nemmere for personalet at trække sig, og de beskriver selv, at de har fået en ”vi-ser-lige-an- kultur”, som har reduceret brugen af tvang, siger Nicolai Carlberg.

 

 

Evidensbaseret design

Allerede i 1980’erne lavede den amerikanske forsker Roger S. Ulrich et studie, som viste, at de hospitalspatienter, som havde udsigt til noget grønt, kom sig hurtigere end dem, som bare stirrede ind i en væg.

 

-  Det var herfra man begyndte at arbejde med evidensbaseret design. Lige præcis på hospitalsområdet er det dem, som bygger, der også betaler for de sundhedsmæssige omkostninger. Der er derfor et stort incitament til at bygge så sundhedsfremmende hospitaler som muligt. Og man har erfaret, at de arkitektoniske omgivelser b.la. kan være med til at forkorte indlæggelsen, og mindske medicinforbruget, siger Nicolai Carlberg.

 

Sundhedsområdet er derfor også et af de områder, hvor der er mest forskning. Men også i uddannelsessektoren findes der forskning, som viser, at de fysiske rammer har stor betydning for elevernes trivsel og læring.

 

- I et engelsk studie sammenlignede skoleforskeren Peter Barrett de bedste og de værste skoler, set fra et bygningsmæssigt perspektiv, og det viste sig, at der var et helt læringssår til forskel på det bedste og det værste skolebyggeri, fortæller Nicolai Carlberg.

 

Bygger bro mellem brugere og arkitekter

Hos Carlberg arbejder de bl.a. med specialefterskolen Sofie Rifbjerg på Falster, som har fået midler af den A.P. Møllerske Støttefond til etablering af en ny spisesal.

 

- I den gamle spisesal var der mange glasvægge og gange på flere sider. Der var meget visuel støj, og mange af de sårbare elever følte sig udstillede og stressede, når de skulle gå op til buffeten og hente mad, og flere havde faktisk svært ved at deltage i måltiderne. Spisesituationen som egentlig skulle give dem energi, endte i stedet med at tappe dem for energi, siger Nicolai Carlberg.

 

Gennem observationer og interviews med elever og medarbejdere indsamlede Carlberg data, som dannede grundlag for en workshop, hvor både elever, skolens personale og arkitekterne skulle deltage.

 

- Vores opgave er at bygge bro mellem arkitekterne og brugerne. De data vi indsamler bliver oversat til en række designprincipper, som arkitekterne kan tage udgangspunkt i. Men det er vigtigt, at vi ikke bare giver dem en liste med ønsker. Derfor inviterede vi dem til at deltage i en byggeworkshop sammen med eleverne, siger Nicolai Carlberg.

 

På workshoppen blev der tegnet, klippet og klistret for at udvikle på den nye spisesal, men i virkeligheden var det selve mødet mellem arkitekterne og skolens elever og personale, som var det allervigtigste.

 

- Vi ville gerne have arkitekterne til at mærke den målgruppe, de skulle bygge til. Det kan måske lyde lidt banalt, men det endte faktisk med, at arkitekterne efterfølgende tilkendegav, at de havde fået en meget bedre forståelse og empati for eleverne og personalet, som de kunne tage med tilbage på tegnestuen, siger han, og fortsætter:

 

- Det er vigtigt at huske, at det ikke er omfanget af workshops og brugerinvolvering, som nødvendigvis skaber værdi, men snarere den kvalitet, som ligger bag. En enkelt workshop, som er godt planlagt, kan altså skabe stor indsigt og inspiration for de involverede.  

 

 

Viden frem for mavefornemmelse

I Københavns kommune har man sat sig for at blive endnu bedre til at bygge skoler og daginstitutioner. Når et nyt skolebyggeri har været i brug i et år, skal der fremover laves en funktionsgennemgang, som ikke kun fokuserer på de byggetekniske fejl og mangler, men på, hvordan bygningen fungerer for elever og lærere, og om bygningen understøtter læring og trivsel. I den forbindelse skal Carlberg udforme det evalueringsværktøj, som skal bruges.

 

- Meget institutionsbyggeri er i dag baseret på mavefornemmelser og mindre på viden – nogle mener, at klasselokaler helt skal nedlægges, mens andre siger det modsatte. Med et voksende antal børn med psykiske udfordringer er der et kæmpe behov for mere viden om, hvordan vi skaber inkluderende læringsmiljøer. Derfor er det vigtigt, at der bliver lavet en systematisk evaluering af nye daginstitutioner og skolebyggerier, siger Nicolai Carlberg.

 

Han håber, at der i fremtiden kommer mere fokus på socialt bæredygtigt byggeri i bred forstand.

 

- Det er ikke kun uddannelses- og hospitalsområdet som kan have gavn af, at man indtænker sundhed og trivsel i byggeriet. Der er også et stort uudnyttet potentiale på socialområdet, hvor vi kan få meget mere ud af de sociale indsatser, hvis vi bliver bedre til at designe bosteder, herberger og døgninstitutioner, der er tilpasset målgrupperne Men tænk også, hvis vi begyndte at designe vores boliger og arbejdspladser med samme fokus på sundhed og trivsel, som var de hospitaler. Det ville ikke alene give mere livskvalitet, men også bedre samfundsøkonomi og være til gavn for os alle, siger Nicolai Carlberg.