
Contec Coating: Vi er ikke Microcement
I løbet af 2019 og 2020 har vi arbejdet hårdt på at lancere vores produkt, Contec Coating, der er et produkt baseret på bindemidlet i vores egen højstyrkebeton. Contec Coating giver mulighed for at give forskellige overflader en autentisk og moderne betonoverflade med stor variation i udførelsesmetode og anvendelse.
Indlæg fra Contec Group
Vores vision er at redefinere coating markedet med høj kvalitet, fleksibilitet og styrke. Med Contec Coating har man nu en kostbesparende og ukompliceret løsning til inventar, facader, diske, bordplader, vægge og gulve. Med Contec Coating går du ikke på kompromis med kvaliteten af slutproduktet, og du kommer til at stå med et utal af anvendelsesmuligheder.
Contec Coating er ikke en ny opfindelse, men et produkt vi har udviklet og benyttet internt igennem mange år, og som vi nu er klar til at dele med verden. Du kan ændre og skabe din egen unikke overflade, som kan klare sig ude og inde pga. Contec Coatings unikke egenskaber.

Produktets enkelthed kommer til udtryk ved, at du blot skal iblande vand, hvorefter du er klar til at gå i gang med dit eget coating-projekt. En ukompliceret løsning til både store og små projekter, hvor du med et væld af struktur- og farvemuligheder selv kan være med til at skabe det ønskede udtryk i overfladen.
Contec Coating er en del af Contec Group, som i mange år har været markedsførende indenfor højstyrkebeton. Vores viden, udviklingsevner og specielle højstyrkebindere har været brugt i projekter rundt i verden. Vi har deltaget i projekter som Qatar National Museum, Louvre Abu Dhabi og produceret interiørløsninger for bl.a. Carlsberg, Bestseller, Nemlig.com og mange flere.