Dagslyset fremhæver materialernes kontrast
Jyllands-Postens nye hus er orienteret mod bassin 3 på havnen og forbipasserende har derfor mulighed for at se ind i den arbejde redaktion. Dagslyset strømmer også ind af den store glasfacade og fordeler sig på alle etager.
Centralt i bygningen ligger et stort atrium, som samtidigt giver dagslys til huset. Medarbejderne sidder i et åbent miljø med lave rumdelere, men har også mulighed for at søge andre miljøer tiltænkt fordybelse eller mindre møder. En fleksibel og moderne indretning, der passer til en kreativ arbejdsplads. Træ er anvendt som et gennemgående materiale, der skaber en variation i rumligheden og som virker som ”anker” i det luftige hus. Træet fungerer også som en fin modvægt til de hårde væg – og gulvflader.
Akustisk løsning
Moelven Stripe akustik paneler i eg er anvendt på balkonforkanterne i atriet og ved de gemmengående kerner op igennem huset. I kantinen, der ikke har nogle rumdelere, er det anvendt på vægfladerne, hvilket har fået en flot virkning som ornament. Dagslyset giver nogle flotte skyggevirkninger og fremhæver træets stoflighed og varme overflade. Akustikken er naturligvis afgørende i et så åbent hus, om det er ved arbejdspladserne, atriet eller i kantinen.
Den akustiske virkning er fantastisk
Christian Dalsgaard Knudsen, projektleder ved entreprenørfirmaet CASA, som har opført bygningen fortæller:
- Den akustiske virkning er fantastisk. Der skulle ikke monteres særlig mange m² før man kunne høre forskel. Moelven meget behjælpelige med løsninger hele vejen igennem, som gjorde stribepanelerne lette at montere og arbejde med på pladsen.
Lyd er ikke bare lyd!
God akustik i nutidens rum er essentielt for at skabe et sted, hvor man har lyst til at opholde sig. Dette er gældende ikke kun for brugsrum, men også for at gøre det behageligt at være i almindelige opholdsrum.
Om projektet
Fra en placering i udkanten af Aarhus, er Jyllands-Posten nu flyttet ind på Aarhus havn, i et hus, som er indrettet efter en moderne avisredaktions ønsker om et kreativt og moderne arbejdsmiljø.
BYGHERRE: Jyllands-Posten / Politikens Hus
ARKITEKT: Henning Larsen Architects
INGENIØR: Rambøll
TOTALENTREPRENØR: Casa
BYGHERRERÅDGIVER: Bjarrum Architects, Niras
STØRRELSE: 8.600 M2
ÅR: Indviet 2020
FOTO: Helene Høyer Mikkelsen
PRODUKTBESKRIVELSE: Moelven har leveret Studio Stripe akustik panel til væg med eg 1 side, lak med lysfilm samt en bagvedliggende grå dug.