
Digitale postkasser med øget designfrihed
Tilpas postkasserne til bygningens arkitektur, farver og rummelighed. Med EP Digital postkasseanlæg fra Eden Park får man mulighed for at kombinere digital funktionalitet med øget designfrihed.
Postkasseanlægget er typisk det første beboere og gæster passerer ved indgangen og bør derfor tænkes ind i bygningens arkitektur og design. EP Digital er udviklet til moderne etageejendomme og der kan vælges mellem forskellige farver, postkassetyper, størrelser samt opbygning. Det giver både anlægget kant og karakter og gør det til en integreret del af byggeriet.
EP Digital er et moderne og smart postkasseanlæg, hvor postkasserne har integreret digitale navne-displays og elektroniske låse. De digitale navne-displays og adgangsrettigheder administreres via en webbaseret software. Beboerens adgangsbrik scannes foran en tilkoblet læser, som åbner den forprogrammerede postkasse. Ved godkendt adgang vises et flueben i displayet på den individuelle postkasse, som indikerer, at lågen er klar til at blive åbnet. EP Digital kan integreres i et større adgangskontrolsystem med dørtelefoni, adgangskontrol, infoskærme og meget mere.
Høj designfrihed og kvalitet
Hvis opgangen skal holdes i neutrale farver, er det muligt at vælge mellem Eden Parks fire standardfarver: hvid, sort, antracitgrå eller aluminiumsgrå. Hvis der derimod skal skrald på farven, kan der efter ønske vælges en special RAL-farve, hvilket gør det muligt at imødekomme ethvert behov. EP Digital udføres i galvaniseret / galfanbehandlet polyesterlakeret stål med 10 års garanti mod rustgennemtæring og kan derfor monteres både inde- og udendørs. EP Digital produceres i tre standardstørrelser, hvilket giver designfrihed til at vælge en af postkassestørrelserne og sammensætte et postkasseanlæg, som passer til opgangens mål, rummelighed og antal lejligheder.

Det digitale navne-display
Det digitale navne-display er udviklet af Scantron A/S, som erstatning for traditionelle papirnavneskilte. Det er udviklet for at gøre ejendomsadministrationen lettere for viceværter og varmemestre, som står for den daglige drift af adgangskontrolsystemer, postkasser og dørtelefoni. Displayet kan integreres i Eden Parks digitale postkasser samt i Scantrons Serie 410 & 510 dørstationer, som udføres i rustfrit stål eller messing. Navne-displayet har plads til 3 linjer (1 adresselinje og 2 til navne) med 20-22 tegn pr. linje. Navne-displayet har en sort baggrund med gul tekst, som kan ses både dag og nat. Der spares penge på skiltning, gravering og manuel udskiftning af navneskilte og samtidigt fås et pænt og ensartet udtryk.
Webbaseret administration
Udskiftning af navneskilte på postkasser og dørstationer har traditionelt været en tidskrævende del af hverdagen for viceværter. Ikke mindst i udlejningsbyggerier og kollegier, hvor til- og fraflytninger sker hyppigt. Men sådan behøver det ikke længere at være. Selve administration af det digitale navne-display foregår gennem den webbaserede Nova software, så det er hurtigt og nemt at opdatere og tilføje beboernes navne til de digitale displays, samt at styre hvem der har adgang til bygningen/postkassen. I softwaren kan man ligeledes administrere centraler, læsere, adgangsrettigheder, tidsskemaer mm., så man har et klart overblik over bygningens funktioner og brugere.
Kort om Eden Park
Eden Park har siden 2004 været markedets mest markante udbyder af kvalitets postkasseanlæg. Eden Parks postkasseprogram består af tre produktserier: EP Basic, EP Digital og EP Custom. Med dette produktprogram er det muligt at tilgodese enkle, komplekse og fremtidssikre ønsker. Eden Park er en del af Scantron group og kan derfor nemt levere løsninger, som er fuldkommet integreret med adgangskontrol og dørtelefoni.