
En klar og tydelig vej til nødudgang
Det er vigtigt at vide hvor man skal gå hen – især når der er behov for hurtigt at forlade et område…
I offentlige bygninger og andre steder, hvor mange mennesker ofte samles, kan der være mange der ønsker at informere eller guide dig et bestemt sted hen. Derfor er det yderste vigtigt at flugtvejsskilte, der har til opgave at vise dig den nærmeste udgang i tilfælde af en nødsituation, har et enkelt og klart budskab.
Et flugtvejsarmatur kan godt være effektivt i sin information og samtidig være elegant og stringent.
I Kastrup Lufthavn, har SafeExIT A/S succes med flugtvejsarmaturet Crystalway, der blandt andet anvendes i den nye, lyse Finger E. Finger E fremstår moderne med rå betonvægge og store vinduer med meget naturligt lysindfald. Nogle steder er der dobbelt lofthøjde, og man har ønsket at rummet skulle fremstå enkelt, uden nævneværdig ”støj” fra informationsskilte. Crystalway er her anvendt som vægmonteret og som lofthængt i wire.

Andre steder i lufthavnen, hvor det er svært at undgå ”støj” fra andre informationsskilte, skal flugtvejsskiltene også fremstå tydeligt. Med den rigtige placering fremstår Crystalway også her tydeligt med sit enkle og klare budskab.

Skiltet består af en transparent ramme i klar akryl, det oplystes af LED teknologi. Piktogrammet, der klart og tydeligt viser, hvilken retning du skal bevæge dig i, er af in-lay typen. Skiltet fås som enkelt- og som dobbeltsidet og kan monteres direkte på væk eller loft, eller det kan nedhænges i wire fra loft. Som tilbehør fås også stålafdækning i farverne stål, sort og hvid.
Crystalway anvendes blandt andet også på hoteller og hospitaler samt i storcentre.