Et sundt byggeri skabes gennem forståelse og dialog 

En af disse tovholdere er Henriette Falk Olesen, der er kompetenceleder indenfor bæredygtighed og DGNB-auditor hos Årstiderne Arkitekter – Part of Sweco. Hun har på flere projekter stået for at involvere alle byggeriets parter og udstikke en fælles kurs mod et certificeret byggeri.

 

 

- Bæredygtighed er et vidt begreb og certificeringen hjælper os til at konkretisere dette. Det hjælper os til at forankre og sikre de gode tanker i udførslen. Her er især DGNB-certificeringen bredt favnende, da den adresserer store og små detaljer og tager både sociale, miljømæssige og økonomiske hensyn. Det hjælper alt sammen til i sidst ende at skabe det vi alle stræber efter: Et godt byggeri, fortæller Henriette Falk Olesen.

 

Se på materialernes miljøprofil

Henriette er især opmærksom på den kemi som ofte ender i byggeriet. Det er skadeligt for beboerne, og kan i sidste ende kompromittere hele certificeringsprocessen:

- Vi skal se på de enkelte materialers miljøprofil, og her er det vigtigt ikke bare at se på produktionens CO2-omkostninger, men også hvilke stoffer det er sammensat af. Jeg plejer at sige, at alt det, som har flydende form, såsom lim, fliseklæber, maling osv., eller er blandingsprodukter, ofte er noget vi ikke helt ved hvad er, og det er i sidste ende det som kan afgasse. Det er alt sammen noget som kan være skadeligt for indeklimaet og beboerne vil hurtigt få det man kalder ” indeklimasyndrom”. Er der f.eks. for meget formaldehyd i luften, kan man også vinke farvel til certificeringen, siger Henriette.

At kontrollere alt hvad der er i flydende form, er ingen let sag, men det løses ved noget så simpelt som en god og konstruktiv dialog:

 

- Man skal tale i et sprog som alle forstår og sørge for, at den bæredygtige rejse, er en vi tager i fællesskab. Vi har jo alle det mål at skabe det bedst mulige byggeri. Der er mange faggrupper og nationaliteter på en byggeplads, men alle har nogle referencer man kan trække på. Jeg havde en sjov oplevelse med en byggeleder, der syntes at alt det her med certificeringer var noget pjat, men da han hentede æbler, så jeg at han kun købte økologisk. For som han sagde: Man kan jo set om et økologisk æble er godt eller skidt og det kan man jo ikke se på et sprøjtet æble. Det kan være smukt udenpå og råddent indeni.

 

Her påpegede jeg at vores byggeri jo var fuldstændigt som det æble. Unødig kemi er noget vi alle gerne vil undgå og alle de håndværkere, der til daglig er i kontakt med byggekemi, har jo heller ikke godt af det, fortæller Henriette.

 

 

Det gode eksempel

Et projekt, hvor man ifølge Henriette formåede at samle paletten af bæredygtige tiltag, til glæde for bygherren og beboerne, er Greensquare Garden på Amager:

 

 

- Her var der en villighed fra alle parter til, at vi undgik unødig kemi. Det var generelt et projekt, der bar præg af en grundig planlægning. Alt fra materialevalg til sammensætningen af lejlighedstyper var fornuftigt konstrueret. Også udearealerne er blevet godt aktiveret, så man kan trække folk ned fra lejlighederne. Det er jo også vigtigt når vi taler bæredygtighed. Vi skal jo skabe nogle boliger som folk har lyst til at blive i og det er jo også i os rådgivere og investors interesse, fortæller Henriette og afslutter:

 

- Jeg syntes vi her er endt med et stort byggeri, der skaber nogle gode og sunde livsbetingelser for beboerne og det har DGNB-certificeringen hjulpet til. Det har givet os en rettesnor, der sammen med generel villighed til at føre en konstruktiv dialog, er resulteret i et flot og spændende byggeri, som beboerne forhåbentligvis vil finde stor glæde i, mange år ud i fremtiden.