<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Foersom og Hiort-Lorenzen: Et langt og produktivt makkerskab
Foersom og Hiort-Lorenzen: Et langt og produktivt makkerskab

Foersom og Hiort-Lorenzen: Et langt og produktivt makkerskab


Designduoen Foersom & Hiort-Lorenzen har siden slutningen af 1970’erne stået bag nogle af danske arkitekters foretrukne møbler til erhvervsindretning. En del af opskriften bag deres langvarige samarbejde findes i en ubetinget tillid til hinanden og - på trods af forskellige personligheder - nogle meget forenelige verdensopfattelser.

I en lille sidegade til Nyhavn midt i København holder de to herrer, Johannes Foersom og Peter Hiort-Lorenzen, til. Huset fra starten af 1700-tallet fik Peter Hiort-Lorenzen i slutningen af 1970’erne mulighed for at overtage fra Poul Kjærholm.

 

Det blev begyndelsen på et makkerskab, som helt fra starten har givet plads til både refleksion og fordybelse i materialer såvel som kommercielle interesser, og på kundelisten er store producenter som Lammhults Möbel, Kvist Møbler, Erik Jørgensens Møbelfabrik og Cane-Line.

 

Huset renoverede de to designere i 1980’erne, så det i dag både indeholder showroom, værksted og tegnestue.

 

Med blot to ansatte bruger de ikke meget tid på at drive organisation, for så kommer de for langt væk fra det, der er det vigtige: Den eksperimenterende tilgang til former og materialer på den ene side og rollen som sparringspartner og designer for flere store danske og udenlandske møbelproducenter.

 

Det er der kommet en lang række møbler ud af, som lige netop rammer den rette blanding af funktionalisme, tidsløshed og enkelhed, og derfor gennem årtier har været blandt arkitekternes favoritter.

 

Begge er de uddannet fra Designskolen, og det var da de begge underviste her, at deres arbejdsrelation blev etableret. Johannes Foersom rykkede over i Peter Hiort-Lorenzens hus, så de kunne deles om udgifterne, og sammen startede de det, der med Peter Hiort-Lorenzens ord var en ”filantropisk affære”, nemlig design af handicaphjælpemidler.

 

Det holdt et par år, hvor de samtidig løb både store og små producenter på dørene med deres designoplæg. I starten af 1980’erne brød de igennem hos både Lammhults Möbel og Erik Jørgensens Møbelfabrik, og allerede i 1985 modtog de Møbelprisen. En af duoens største, kommercielle successer er stolen Campus, designet til Lammhults Möbel.

 

Læs mere om Indretning og design

  

Langvarige kunderelationer

Når man taler med Foersom & Hiort-Lorenzen træder deres dybe branchekendskab tydeligt frem. De refererer til tiderne i 1980’erne, 90’erne og 00’erne og kan meget klart og præcist gøre rede for, hvordan tendenserne har bevæget sig i bølger omkring dem – nogle tendenser er forsvundet, mens andre dukker op igen.

 

Men én ting er blivende, og det er deres kunderelationer, hvoraf flere daterer tilbage til 1980’erne. Hvordan det kan lade sig gøre, giver Johannes Foersom et svar på her:

 

- Vi har ikke mange kunder, men vi har kunder, vi har haft i rigtig mange år. Over for dem er vi en enhed, som kan udfordre dem i deres opfattelser og måder at drive virksomhed på, og det er netop det, vi gør – udfordrer vi dem ikke, rykker de sig ikke.

 

Peter Hiort-Lorenzen tilføjer:

 

- Virksomhederne har ofte et billede af, hvad de ønsker at have i deres sortiment, og her er vi meget tit uenige i det billede. Jeg tror, at en af grundene til, at vores kunderelationer holder over så mange år, er, at vi på en eller anden måde formår at balancere mellem at være ukritiske og krakilske. Hverken det ene eller det andet holder et samarbejde til over mange år.

 

Langtidsholdbart design

Tiden i 1980’erne hvor Foersom & Hiort-Lorenzen for alvor brød igennem, fremhæver de begge som en markant anderledes tid end i dag:

 

- Dengang entrerede vi med virksomheder uden et stort, professionelt apparat. Der blev ikke talt om penge og økonomi hele tiden på samme måde, som man gør i dag. Dem, der beskæftiger sig med møbler i dag, er handlende og ikke håndværkere. De tænker ikke med hænderne på samme måde som dem, der arbejder med møblerne.

 

Det er ikke for at romantisere, men håndværkeren tænkte med hænderne, hvilket skabte en helt særlig følelsesmæssig relation til møblerne. Det gør handelsfolkene ikke. De har er et større fokus på, hvad tingene koster at indkøbe, og hvad kan de tage for det, forklarer Peter Hiort-Lorenzen, og Johannes Foersom supplerer:

 

- Der er stor forskel på, om du er styret af aktier og obligationer, eller om du på en eller anden måde har en følelsesmæssig tilknytning til dine produkter.

 

Vi er på nogle punkter lidt uden for det loop, for vores produkter er meget styret af funktionalitet. Det er ikke møbler, der skal skille sig ud ved at være ekstravagante eller outrerede. Det er møbler, der skal ud og virke i store mængder og for mange mennesker.

 

Denne type produkter har en anden profil end modebaserede produkter, som mere skal ud og gøre opmærksom på sig selv. Vi laver design, som har en stor brugsværdi og som holder i lang tid - både i brug og i design.

 

 

 

Outsourcing - frem og tilbage

Da den danske møbelbranche i slutningen af 1990’erne var hurtige til at lade produktion af værktøj og sidenhen produktion af møbler vandre til Kina, var det ikke med duoens ubetingede velsignelse, forklarer Johannes Foersom:

 

- Vi sad i slutningen af 1990’erne og rystede på hovedet og følte os allerede for gamle dengang. Hele handlen havde fundet ud af at købe noget billigt og sælge det dyrt, og sådan blev markedet så. Vi var nødt til at acceptere hele outsourcingen, og det var en totalt kontrast til snedkermesterlivet, vi var skolet til.

 

Det var en ny arbejdsproces, hvor vi var nødt til at lære at forudse de problemer, som unægtelig opstår, når du slipper kontrollen med produktionen, og han fortsætter:

 

- Lige nu er der en lille tendens til at man sourcer tilbage igen, fordi man har opdaget, at der er mange processer, man ikke kan føre kontrol med.

 

Det fryder os, fordi vi dengang, det blev indført, sagde, at det var en skidt ide at save den gren over, man selv sad på, men vi blev måske nok opfattet som lidt bagstræberiske.

 

Peter Hiort-Lorenzen uddyber:

 

- Man er nødt til kunne stå inde for kvaliteten af møbler, og det er måske den del, der bliver svær, når det hele foregår i Kina, hvor arbejderne ikke nødvendigvis er uddannet til arbejdet.

 

I dag foregår meget af produktionen i de gamle østlande, og det er helt fint, for her har man en tradition for snedkerarbejde, og man har i øvrigt også meget bedre træ, end vi har i Danmark.

 

Pris versus kvalitet

Netop kvaliteten er altafgørende i kontraktmarkedet, og diskussionen pris over for kvalitet er en genganger, fortæller Johannes Foersom:

 

- I kontraktmarkedet får du defineret nogle helt klare behov og krav til funktion, og man har ikke mindst nogle konstante ønsker om kvalitet. Når du sælger 500 stole til en kunde, vil den kunde gerne have nogle garantier.

 

Samtidig vil producenten være sikker på, at du ikke får 500 stole retur, hvis der er noget i vejen. Det giver nogle konkrete og meget håndgribelige krav, som vi efterlever så godt, vi kan.

 

Men det er sjældent uden diskussioner, og dem tager vi gerne, når vi mener, det betaler sig, slutter han af, mens vi drikker den sidste kaffetår i det smukke showroom tæt på Nyhavn.