<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Fremtidens arkitektur kommer til at indeholde markant mere teknologi
Fremtidens arkitektur kommer til at indeholde markant mere teknologi

Fremtidens arkitektur kommer til at indeholde markant mere teknologi


Nye digitale teknologier skal hjælpe ejendomsbranchen med den grønne omstilling og at leve op til Millenniumgenerationens voksende servicebehov. Danske arkitekter får en nøglerolle med at implementere proptech i arkitekturen.

 

Indlæg af Nadim Stub, adm. direktør, PropTech Denmark

 

Uanset hvor jeg rejser hen, og hvilke ejendoms- og proptech-messer jeg deltager i, så er budskabet altid det samme, når jeg fortæller amerikanere, englændere, kinesere og andet godtfolk, at jeg er dansker: ‘Sikke en spændende og nyskabende arkitektur, I har i Danmark’.

 

Og noget er der bestemt om snakken. I hensvundne tider kunne vi bryste os af Utzons operabygning i Sydney og Spreckelsens triumfbue i Paris. I 2019 har BIG Architects for længst gjort det til hverdag at lande og realisere internationale byggeprojekter. Noget som har vist vejen for andre rødhvide arkitektvirksomheder. Blot i forrige uge alene vandt Henning Larsen et højhusprojekt i San Francisco samtidig med, at Schauman & Nordgren Architects landede en 85.000 kvm. universitetsopgave i Helsinki. Danmarks internationale arkitekturprofil står stærkere end nogensinde før. 

 

To store udfordringer
Og hvor vil jeg hen med det? Jo, de store opgaver og den respekt, der hviler omkring dansk arkitektur, kan betyde, at danske arkitekter får en fremtrædende rolle, når bygge- og ejendomsbranchen skal skabe mere bæredygtighed - branchen udleder skræmmende 40 % af verdens CO2 - og flere servicerede løsninger. Nemlig ved at arkitekterne i stigende grad implementerer de mange nye digitale teknologier - proptech - målrettet ejendomsbranchen, som vinder frem i øjeblikket.

 

 

Hvad er proptech?
Proptech - en sammentrækning af ordene property technology - er i sin essens nye, ofte disruptende teknologier, som brugerne af en bolig eller ejendom selv kan betjene. Det kan f.eks. være en app på en smartphone eller iPad'en, som gør det muligt for en ejer eller lejer at skrue op og ned for varmen eller regulere lys og vand i ejendommen. Samtidig får man et overblik over ens udgifter. Det kan også være en app, hvorigennem lejer og udlejer eller flere lejere i en ejendom kommunikerer sammen. 

 

Proptech bliver helt centralt for at kunne løse de voksende behov for bæredygtighed og servicerede løsninger i ejendommene. Såkaldte millennials - generationen født mellem 1980 og 2000 - udgør i 2025 70 % af arbejdsmarkedet og kommer til at definere kravene til vores boliger og ejendomme. ‘De unge’ forlanger energioptimerende løsninger, transparens i energiregnskabet og mulighed for selv at justere deres egen boligs CO2-aftryk.

 

Herudover kræver vi - jeg er selv en millennial - bedre servicer og funktionaliteter, der hvor vi bor og arbejder. Arkitekturen skal i højere grad facilitere en praktisk struktur, som skaber ekstra kvalitet for brugeren. Vi vil have elektroniske, app-styrede persienner til at regulere varme- og lysindtaget, printere, der virker, en smagfuld bønnekaffe, internetforbindelse af høj kvalitet, mulighed for at tilvælge en delebilsordning, levering af rensetøj til døren og det, der er værre. Kort og godt: Vi søger kvalitet i selv de mindste ydelser, ultimativ frihed til konstant at vælge til og fra og indflydelse på CO2-udledningen.

 

Hvordan implementerer bygge- og ejendomsbranchen proptech?

Heldigvis er mange arkitekter enormt nysgerrige og interesserede i, hvordan brugerdrevet teknologi kan tilføre værdi i alt fra sundhedsinstitutioner og læringsmiljøer til boliger og ejendomme. Fordi nye teknologier kan forbedre deres egne produkter. Samtidig ser vi gerne flere tværfaglige samarbejder - a la TRUST -, hvor arkitekter, ingeniører og developer arbejder tæt sammen, dog med en stærkere teknologidrevet platform. 

 

 

 

Udviklere bør tænke anderledes
Imidlertid er der brug for et paradigmeskifte hos udviklerne. Mange developere fravælger ofte arkitekternes løsninger, fordi de vurderer, at de unødvendigt fordyrer projekterne. Og dermed reducerer profitten. En tanke jeg gerne vil udfordre. 

 

Ejendomsudviklere bør i de kommende år i stedet fokusere mere på at anvende værdiskabende løsninger, der genererer ekstra omsætning. Altså ikke blot se kommende boliger som et statisk rum, men mere som en venue for at drive forretning på de ekstra ydelser, der kommer til at indgå i moderne bygninger. F.eks. billeje, mødelokaler, net, telefoni, personlige servicer. Samt køb og salg af ejendomme helt ned på selv de mindste enheder, fordi det fremover bliver muligt at måle værdien af alt i en ejendom.

 

Endelig savner danske proptechs mere risikovillig kapital til at modne deres forretninger i den indledende fase. Både Finland, Norge, Sverige og Tyskland er længere fremme på proptech-fronten, bl.a. takket være større adgang til risikovillig kapital. Som i øvrigt gør det nemmere at tiltrække de helt store venturefonde fra USA og England.

 

Proptech er kommet for at blive. Mere end 200 virksomheder herhjemme udvikler allerede nye produkter til ejendomsbranchen, og flere kommer til. Danske arkitekter holder en af nøglerne til at implementere ny brugerdrevet teknologi, der skaber bæredygtighed og mere kvalitet for slutbrugerne. En rejse der bliver spændende at følge.

 

Kort om Nadim Stub, adm. direktør for PropTech Denmark

Nadim Stub er 33 år og nyudnævnt direktør for PropTech Denmark, som i øjeblikket samler aktører i og omkring ejendomsbranchen for at understøtte teknologiudviklingen til ejendomme. Han har været chef for digitalisering, forretningsdrift og konceptudvikling hos Park Street Nordicom og bestridt en række ledelsesposter inden for proptech. Herudover har han været ombord i flere iværksættervirksomheder i ejendomsbranchen, hvoraf det ene i tre år gav ham fast adresse i London. Stub har en baggrund i organisatorisk innovation, design management og iværksætteri fra Regent’s University London, Copenhagen Business School og Stanford University.