Portræt af Mikkel A. Thomassen fra Smith Innovation

Mikkel A. Thomassen og Christian Niepoort stiftede Smith Innovation for 10 år siden med det formål at skabe en udviklingsafdeling for byggeriet til at belyse processer og udvikling fra et perspektiv uden for byggebranchen. Mikkel A. Thomassen har en baggrund som økonom, hvor han skrev Ph.d. om byggeriets organisering. Han forklarer:

 

- Jeg var som studerende formand for De uddannelsessøgende Almennyttige Boligselskab, og her havde vi som bygherrer nogle klare ønsker i forhold til ”byøkologi, som vi kaldte det på det tidspunkt. Men selvom der var penge til det, så var det alligevel svært at få vores ønsker gennemført. Det var tilbage i 1994, og det indledte min livslange interesse for hvordan, at både bygherrer, ingeniører, arkitekter og entreprenører kan have nogle klart definerede ønsker, men alligevel kan vi ikke få dem opfyldt. Hvad er det, der gør, at byggeriet har så svært ved at udvikle sig?

 

Kunsten at finde sprækkerne med udviklingspotentiale

De første år arbejdede Smith meget på bygningskomponent-niveau ud fra den tilgang at finde områder, hvor man ikke bare erstatter et velkendt produkt med et lidt bedre produkt, men hvor man tilbyder et nyt og anderledes system.

 

- Når det kommer til bygningskomponenter, så er de eksisterende løsninger ret optimerede gennem de sidste 10-20-30 år. Derfor har vi i Smith ledt efter steder med udviklingspotentiale, hvor rollerne ikke er låst – de små sprækker med lys, smiler Mikkel A. Thomassen og påpeger, at man som rådgiver bør tænke over hvor, man lægger sin innovationsindsats, og i den forbindelse fremhæver han klimatilpasningsdagsordenen, hvor Smith var involveret i Klimaspring-kampagnen for Realdania, der har som formål at udvikle nye løsninger og produkter til håndtering af regnvand i eksisterende byområder.

 

- Klimaspring var et vigtigt projekt for os ud fra en innovationsbetragtning, for her var kortene ikke givet på forhånd. Her så vi den landskabsarkitektfaglige tilgang gå fra at være nederst i fødekæden til at være øverst, og det er lige præcis det interessante – hvor har vi et område, hvor et system bliver ustabilt, og det åbner op for reel innovation, fortæller Mikkel A. Thomassen og fremhæver Klimaflisen og Vandvejen samt planlægningsværktøjet Scalgo som vigtige, konkrete resultater af innovationsprojektet.

 

 

Byggebranchen spiller miniput-fodbold

Smith har udarbejdet en innovationsstrategi for Marselisborg Ressourceanlæg, som skal sikre, at Aarhus Vand udvikler verdens mest ressourceeffektive renseanlæg. For Mikkel A. Thomassen var det et inspirerende samarbejde, da Aarhus Vand som bygherre var interesseret i at finde frem til de spørgsmål, der skal stilles nu, så man om 10-20 år har de rigtige løsninger:

 

- Der sker afsindigt meget på teknologisiden, når vi taler om håndtering af vand, og da Marselisborg Ressourceanlæg er en milliard-investering, så har man fra Aarhus Vands side hele tiden haft den bevidsthed, at det, vi kan i dag, er ikke nok i forhold til det, vi får brug for om 10 år. Og sådan tænker alt for få bygherrer desværre. Byggebranchen er i det hele taget alt for optaget af nu og her – det kan minder om det fodbold, som 6-8 årige børn spiller, hvor alle løber efter bolden på én gang. For eksempel løber alle lige nu efter træbyggeri, da det er der, bolden er. Ikke et ondt ord om træbyggeri, men jeg kan godt savne lidt større originalitet, så vi ikke kun arbejder på de samme ting, som vi alle sammen er enige om at udvikle. Selvfølgelig er der noget logik i det, fordi man er afhængig af de andre i værdikæden, men når vi kun griber fat i innovationer, som alle andre også er med i, så betyder det, at vi er kreative på en meget ukreativ måde.

Mikkel A. Thomassen anerkender, at der er en masse elementer, der gør byggeriets aktører sporafhængige og modvirker innovation, såsom lovgivning og brancheaftaler, men man må aldrig miste blikket for hvad, den enkelte kan gøre – hvor det er muligt at rykke. Måske er vores største problem, at byggebranchens generelle ”doer” mentalitet modvirker længerevarende udvikling:

 

- Innovation er noget, der sker i et system og ikke hos en enkelt aktør, og derfor bør vi være bedre til at adskille byggeprojekter og udviklingsprojekter. Hvis vi skal løfte branchen, så bliver vi simpelthen nødt til at være bedre til at skabe et rum for udvikling af nye tilgange, som ikke er bundet i det enkelte byggeprojekt. Vi skal være bedre til at bedre til at selvstændiggøre udviklingsarbejde, for på en byggesag kommer det hurtigt til at handle om tid og budget, og alt, der introducerer noget nyt, går stik i mod det.

 

 

Forudsætningen for at lære noget er gentagelser

- Helt grundlæggende er jeg optaget af, at innovation ikke er for de få, og derfor tror jeg ikke på ideen om, at innovation på et enkeltstående projekt nok skal sive ned til resten af branchen. Individuelt kan vi ikke løse de problemer, vi som samfund står overfor. Vi skal ikke lave bæredygtige huse, men bæredygtige systemer. I Danmark er vi gode til at arbejde sammen og skabe kollektive løsninger, eksempelvis vores fjernvarmesystem, og det er den vej, vi skal bevæge os fremfor at satse på stand alone-løsninger, siger Mikkel A. Thomassen, som fremhæver strategiske partnerskaber som et vigtigt instrument i fremtiden.

 

Et strategisk partnerskab består af et bestemt team, der arbejder sammen over en årrække, og Smith Innovation har sammen med NCC, RUBOW arkitekter, COWI og med BM Byggeindustri som leverandør vundet det strategiske partnerskab ”Hjem”, hvor FSB har indgået en fireårig rammeaftale om renoveringsprojekter til en samlet værdi af 2,4 mia.

 

- Når vi involverer os i strategiske partnerskaber, så er det fordi, projekterne ikke kun er drevet af en omkostningsrelation – her er læring også målet – og jeg forventer, at vi kan innovere på byggeprocessen ved at udnytte gentagelse i relationen. Det bliver spændende, fortæller Mikkel A. Thomassen og fortsætter:

 

- Forudsætningen for at lære noget er gentagelser, og læring er forudsætning for innovation. Smith er opkaldt efter moralfilosoffen og økonomen Adam Smith, der var optaget af hvordan, vi som individ og samfund bliver dygtigere og i enhver henseende rigere. Med Adam Smith i mente kan man tale om to typer af innovatører, pioneren og pottemageren: Pioneren lærer ved at kaste sig ud i det ukendte og opdage nyt land i modsætning til pottemageren, der bliver bedre ved at arbejde sig ind i materialet og forfine og forfine sine løsninger. Begge dele kan blive for meget, men i byggeriets samlede balance er der efter min mening for mange pionerer og for få pottemagere.

 

 

IT i byggeriet: The boring revolution

Når man spørger Mikkel A. Thomassen om hvilken rolle, IT kommer til at spille i fremtidens byggebranche, så tror han, det bliver en ”boring revolution”, forstået på den måde, at det helt store potentiale for IT og ny teknologi er at ændre den måde, byggeriet indgår aftaler på og laver aflønning på.

 

- Jeg tror fuldt og fast på, at vi står over for afgørende udvikling, og her er det ikke, om man kan printe et betonelement ud på en 3D-printer – den slags fortidsforlængende teknologi, tror jeg ikke, ændrer det store, men i forhold til at forbedre arbejdsprocesser og analysere driftsdata for bygninger og byrum, så står vi over for en rivende udvikling. Her er et område som adfærd rigtig interessant – lige nu har vi fantastisk gode redskaber til at se på bygninger, men ekstremt dårlige redskaber til at se på adfærd. For 500 år siden fik vi en række værktøjer – centralperspektivet, tekniske tegninger, tabeller og beregninger – som har været afgørende for den fysiske formgivning af verden lige siden. Nu får vi nye synlighedsteknologier, der viser adfærd og værdi, og som derfor også gør, at vi ser mindre på bygningerne og mere på livet mellem dem, siger Mikkel A. Thomassen, som til gengæld fremhæver, at der kommer til at skulle være en balance at købe ind i det her evidensbaseret design, så man ikke tror, at ALT kan sammenlignes:

 

- IT og ikke mindst data og beregninger gør det muligt at måle på en række nye parametre, men det er nødvendigt med en vis ydmyghed over for, at ikke alt kan og skal måles. Der er meget, som ikke vil fremgå af et excel ark, som stadig har værdi, og det er en meget vigtig balancegang. Innovationens tidlige faser skal altid bero på, at man har en mavefornemmelse af, at der er noget her, ligesom de løsninger og byggeprojekter, vi skaber, også har en vigtig æstetisk komponent. Hvis noget skal fungere, skal det have en klang i sig – en appel til flere sanser – og det er vigtigt at have blik for i innovationsprocesser.

 

 

”Vi er gode til at samarbejde og tænke i helheder”

- Alle manglerne i byggebranchen på trods, så synes jeg, vi er gode til at samarbejde på tværs af værdikæden og skabe værdi den vej. I Smith ønsker vi også at innovere på kundesiden, da de fysiske løsninger ikke kan adskilles fra kunderne og organisering af købet – og hvis man for alvor skal skabe en eksportsucces, så er man nødt til at tage et snit af værdikæden og løfte til udlandet, fortæller Mikkel A. Thomassen, som i den forbindelse med stor glæde hæfter sig ved, at flere tegnestuer nu laver udviklingsafdelinger og tænker tværfagligt. Han slutter af:

 

- Vi har en masse dygtige arkitekter og ingeniører i Danmark, men udvikling handler om meget andet end det, og det økonomiske og kundeorienterede perspektiv er noget af det, vi gerne vil bidrage med. Jeg kan godt have indtryk af, at man har en ide om, at hvis den miljømæssige bæredygtige er på plads, så skal den økonomiske bæredygtighed nok komme af sig selv. Her vil vi gerne befinde os på kanten af byggebranchen – hvilket kan være svært, når man har arbejdet med det i tyve år – men vi vil godt være dem, der kommer med helt andre perspektiver, så der kommer fokus på udvikling som en legitim indsats – ikke bare ildsjæle, men et professionelt stykke arbejdede, som kræver planlægning, mennesker og penge.