Designchef Jon Brøcker: Godt byrumsinventar skaber sammenhængskraft

C.F. Møller Architects’ designafdeling har i det seneste lille årti arbejdet en del sammen med producentvirksomheder, kommuner og trafikselskaber omkring design og udvikling af forskellige former for byrumsinventar. Det gælder f.eks. stoppestedsudstyr med mere til Nordjyllands Trafikselskab, Aarhus Letbane og Movia. For designafdelingens chef Jon Brøcker er byrumsinventar et yderst interessant område, som rækker ud over form og funktion og for kunderne handler lige så meget om branding, brugeradfærd og kommunikation:

 

- Københavns Kommune valgte som en del af deres Ressource og Affaldsplan 2024 at gennemføre en designkonkurrence om kommunens nye affaldssorteringspunkter, som skal bidrage til at nå det ambitiøse mål om 70 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i København. Det er et initiativ vi selvsagt bakker op omkring og som kommunen fortjener ros for, idet konkurrenceformen i modsætning til arkitektbranchen kun sjældent anvendes i forbindelse med produktdesign. Det understreger den vægt kommunen tillægger ikke bare planens gennemførelse, men også omsorgen for det københavnske bybillede, idet kommunen på denne måde får maksimal indflydelse på de nye affaldssorteringspunkter, som designes med udgangspunkt i københavneridentiteten og med respekt for de forskellige bydeles egenart.

 

Affaldssorteringspunkterne i København skal således ikke bare være affaldsbeholdere men samtidig fungere som symboler på byens ambitiøse mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Bedømmelseskomitéen udpegede ultimo februar 2020 C.F. Møllers forslag som vinderforslaget og fremhævede, hvordan konceptet fremstår stærkt, langtidssikret og realiserbart. Den designmæssige hoveidé baseres på en kubus, der med en række velplacerede og funktionelt betingede snit opnår en helt ny grundform, som kommer til at fremstå både nyskabende, særegen og tillidsvækkende, og som vil sikre, at de mange affaldssorteringspunkter ikke bare tåler gentagelse, men også beriger byen.

 

- Siden marts måned har vi i samarbejde med Københavns Kommune arbejdet videre med at få forslaget gjort klart til det kommende producentudbud. Det har været en fornøjelse og er virkelig stimulerende at arbejde sammen med en kommune med så høje ambitioner på området. Det har været sjovt at opleve, at centrale elementer i regeringens nylige udspil til en mere ensartet sortering af affaldet på nationalt niveau, er indeholdt i den københavnske model, som f.eks. antallet af sorteringsfraktioner, der er det samme som var defineret i Københavns Kommunes konkurrenceprogram. Jeg synes, det giver god mening, at arbejde med fælleskommunale retningslinjer for kildesortering i hele landet og håber, at initiativet bærer frugt denne gang.

 

 

 

Den udfordrende kontekst

Når man spørger Jon Brøcker hvad, der kendetegner godt byrumsinventar, så fremhæver han den hårfine balancegang mellem forskellige modsatrettede hensyn. Byrumsinventar kan jo f.eks. være stoppestedsudstyr. På den ene side skal produkterne ofte designes i sammenhængende serier med en grad af karakter og selvstændig identitet, der gør, at du som bruger af denne service får øje på og kan aflæse produkterne. På den anden side skal produkterne underordne sig helheden og besidde en tilpasningsduelighed, der gør designet anvendeligt i mange forskellige by- og landskabsmæssige sammenhænge, der spænder fra historiske bycentre over forstadsmiljøer til landlige omgivelser med langt mellem huse og træer. Det er en udfordrende kontekst.

 

- Byrumsinventar skal designes, så det tåler repetitionen; altså at optræde og blive set igen og igen – både på afstand og helt tæt på. Det er bare et af mange elementer i vores byrum og må nødvendigvis være i stand til at underordne sig og spille sammen med omgivelserne, der også omfatter byens infrastruktur, arkitektur og trafik mm. Ikke desto mindre har meget byrumsinventar både en lavpraktisk og en kommunikativ funktion, så det er en afvejning, hvordan alle hensyn tilgodeses.

For trafikselskaberne er stoppestedsudstyret en vigtig del af den samlede rejseoplevelse og kan være kundens første møde med kollektiv trafik.  Designet spiller derfor en væsentlig rolle, både i forhold til at fastholde eksisterende kunder og i forhold til at få flere til at benytte den kollektive trafik. Stoppestedets faciliteter skal her understøtte kundens behov for information, ly og læ, komfort, tryghed mv. og dermed bekræfte kunden i, at man har truffet det rigtige valg. Samtidig skal udstyret vedligeholdes og driftes, så det fremtræder rent og pænt, siger Jon Brøcker og fortsætter:

 

 

- Byrumsinventar skal kunne holde til at stå ude om natten og i al slags vejr og med alle typer af brugere, og designet stiller som sådan meget store krav til konstruktion og de anvendte materialer og overflader. Man er dog nødt til også at arbejde med robusthed på et mere underspillet og psykologisk niveau. Alt kan ødelægges, hvis folk ønsker det. Her foretrækker vi at arbejde med en positiv tilgang til, hvordan vi formgiver vores fælles omgivelser. Hvis nogen har gjort sig umage og lavet noget, som fungerer godt og er pænt og rart at se på, vil folk ofte også som regel behandle tingene ordentligt.

 

Jon Brøcker nævner som eksempel stoppestedsudstyr og omtaler begejstret samarbejdet med Nordjyllands Trafikselskab, som C.F. Møller Architects i flere omgange har bistået gennem årene:

 

- Nordjyllands Trafikselskab i samarbejde med Region Nordjylland og de nordjyske kommuner har høje ambitioner og er ikke bange for at gå nye veje i bestræbelserne på at sikre mobilitet og sammenhængskraft i regionen. Deres tilgang er ny og innovativ og involverer både private og kollektive trafikformer i bestræbelserne på at forbinde land og by. Det skal være nemt for alle, uanset hvor i regionen man bor, at komme til og fra arbejde, uddannelse, fornøjelse mv. Stoppestedskonceptet med læskærme og udstyr er designet med sin egen let genkendelige NT karakter. Sammenhæng og genkendelighed skaber tryghed hos passagererne og styrker NT’s identitet og udadvendte kommunikation.

 

De er superdygtige til at se de store perspektiver og finde løsninger på de udfordringer, de har i deres region. Deres digitale platform ’Rejseplanen’ er designet til at give rejsende overblik over den samlede rejse og omfatter både de store bus-/togkorridorer og mere fleksible transporttilbud som PlusBus, samkørsel, løbehjul, delecykler mm. Hvor flere mobilitetsformer mødes, og kunderne kan skifte mellem transportmidler, har NT etableret såkaldte Knudepunkter. Ligesom man kender det fra Hovedbanegårdens ’under uret’ skiltes de store Knudepunkter i den virkelige verden med en fysisk markør, som vi har designet og udviklet i dialog med Vejdirektoratet.

 

 

 

Design af byinventar i mange forskellige afskygninger har gennem de senere år været en rigtig spændende del af vores designaktiviteter, der kan sammenfattes som ”design til huse, deres omgivelser og liver, der leves i dem”.

 

Som noget af det næste kunne vi godt tænke os at finde sammen med en producent, som havde lyst til at involvere os i det vigtige arbejde med at designe og udvikle en serie af ladestandere til det offentlige rum, som vil blive en helt naturlig og uomgængelig del af fremtidens byinventar.