Grøn Tænketank: Træ i byggeri kan gemme på miljømæssige faldgruber
Tænketanken CONCITO har kigget på den stigende brug af træ i byggeriet - der er mange fordele, men konsekvenser for biodiversitet, fødevareproduktion, klima og miljø skal med i overvejelserne.
Træ som byggemateriale præsenteres ofte som noget nær et mirakelmiddel, når byggebranchens klimaaftryk skal gøres mindre.
Og øget brug af træ kan da også være et solidt skridt på vejen mod en mere bæredygtig byggebranche – men mange faktorer skal indregnes, hvis træbyggeri for alvor skal få en betydning på klimafronten.
Det viser et notat, der er udarbejdet af den grønne tænketank CONCITO i samarbejde med Rådet for grøn omstilling som led i projekt om bygninger og grøn omstilling.
- Der er et stort behov for fokus på byggesektoren, for den står for en stor del af klima- miljø- og affaldsaftrykket i Danmark. Derfor er det vigtigt at kigge på materialevalgene, og her kan træ spille en rigtig stor rolle. Træ har et mindre CO2-spor end for eksempel beton, og vi forventer en stigning i antallet af træbyggerier i takt med, at der kommer lovstramninger på CO2-kravene, siger seniorkonsulent hos CONCITO Camilla Damsø Pedersen.
Biodiversitet i fare
Hun opfordrer til, at man ikke ser træ som en magisk løsning på CO2-problemerne, før man har undersøgt konsekvenserne ved det øgede brug af træ. Øget træproduktion kan nemlig give nogle udfordringer.
- Træ er ikke bæredygtigt, blot fordi det er træ, og vi har behov for mere viden om og fokus på, hvad en stigende efterspørgsel på træ vil have af konsekvenser, siger hun.
- Vi har en klimakrise, men vi har også en biodiversitetskrise, og mere intensivt skovbrug kan gå ud over biodiversiteten. Det er vigtigt at finde ud af, hvordan vi får dækket det øgede behov for træ, uden at vi omdanner urørt skov til dyrket skov, og uden at vi globalt kommer til at påvirke fødevareproduktionen, siger seniorkonsulenten.
Hun påpeger, at byggebranchen ikke er den eneste, der efterspørger træ. Tekstilbranchen har øjner muligheden for at lave tøj af træfibre, brændstofbranchen har fokus på bioethanol og meget energiproduktion foregår allerede nu på biomasse fra træer.
- Netop biomassen ville kunne udnyttes bedre, hvis man fandt måder at benytte mere resttræ i byggeri frem for i energiproduktionen. Samtidig kræver udviklingen generelt et øget fokus på genbrug og genanvendelse af det træ, der allerede er i bygningerne, siger Camilla Damsø Pedersen.
Holistisk tilgang
Hun opfordrer til en mere langsigtet og holistisk tilgang til træbyggeri.
- Klima er ikke det eneste parameter, vi skal have fokus på. Vi skal også sikre, at vi bygger sunde, holdbare og robuste bygninger, der i langt højere grad kan tilpasses nye funktioner. Klima er vigtigt, men vi skal også have øje for miljømæssig og social bæredygtighed og på at vælge de materialer, hvis kvaliteter bedst kan udnyttes i et givent byggeri Det er ikke hensigtsmæssigt blot at omstille til træbyggeri, hvis der gås på kompromis med holdbarhed og bæredygtighed.
Gennem arbejdet med træanalysen er seniorkonsulenten blevet opmærksom på nogle begrænsninger i de LCA-modeller, der benyttes i livscyklusanalyser.
- De LCA-modeller, vi bruger i dag, tager udgangspunkt i historiske data og indeholder ikke konsekvensbetragtninger, hvor man for eksempel ser på, hvad øget brug af træ vil betyde for fødevareproduktion eller biodiversitet. Der har vi behov for et større fokus og en strategi for, hvordan vi bæredygtigt kan møde den store efterspørgsel efter træ, både lokalt og globalt, siger hun.
De rigtige kompetencer
Hvis de udfordringer kan løses, venter nye, inden man for alvor kan høste klimagevinsten ved træbyggeri.
- Hvis vi for alvor skal op i skala med træbyggeriet, skal der skabes forsyningskæder på linje med de, der findes i beton med moduler og elementbyggeri. I dag er markedet for CLT-løsninger relativt spædt, og der er ikke ingeniører nok, der kan regne på de store træbyggerier. Men jeg tror, at man arkitektonisk kan skabe nogle rigtigt smukke byggerier i bæredygtigt træ, når vi får udbredt de rigtige kompetencer hos arkitekter, rådgivende og udførende. Der venter vi også på myndighedernes arbejde med at få udviklet præaccepterede løsninger for eksempel i forhold til brand, siger hun.