Henning Larsen: Nye digitale spor og erfaringer midt i en krisetid

I Sydneys Cockle Bay Park mellem byens centrum og Darling Habour er Henning Larsen undervejs med et omfattende projekt inkl. park, byrum, shoppinggader og et 183 meter højt tårn. Et komplekst byggeri tænkt både som et offentligt mødested og et urbant ikon i byens skyline. Og et projekt, som på mange måder ikke kunne realiseres så effektivt og tidsbesparende uden brug af nyerhvervet digital teknologi hos tegnestuen. Det vender vi tilbage til, men først et kig på aspekter af den digitale udvikling midt i en udfordrende tid i samtale med Digital Manager David Fink og Mathias Sønderskov Schaltz, Computational Design Lead hos Henning Larsen.  

Kriser skaber også nye veje
Undervejs i sit professionelle virke har David Fink oplevet to af de største verdensomspændende kriser i moderne tid. Da finanskrisen satte ind i 2008, var skiftet fra 2D til det digitale spor i sin vorden. Krisen betød dengang, at mange projekter standsede op, hvilket skabte betydelige vanskeligheder, men også nødvendigheden af at sætte gang i mere effektive måder at arbejde digitalt på. Allerede nu har også coronakrisen flyttet på tingene i arkitektbranchen:

 

-Corona var en stor udfordring især i starten, hvor vi troede, at alt lukkede ned i lang tid. Det betød, at vi måtte finde ud af, hvordan vi bevarede vores work flow og arbejdsprocesser. Og svaret blev som hos andre, at vi bl.a. flyttede tingene til skyen, og at medarbejdere fik crash courses i online samarbejde. Udfordringen var egentlig ikke så meget selve det digitale, men mere det menneskelige aspekt, når nærheden forsvinder, og det meste foregår over f.eks. Skype, siger David Fink, og pointerer:

 

-Men vi opdagede, at det faktisk fungerer. Det gør livet lidt mere fleksibelt. Man behøver faktisk ikke opholde sig på kontoret hele tiden, når der digitalt set ikke er nogen globale begrænsninger i forhold til møder, kommunikation og arbejdsprocesser. Det er sikkert noget, vi tager med os fra det her, så på den måde lærer man også noget nyt af kriser.

 

 

Nye muligheder – og gamle vaner

I hans optik går udviklingen generelt stærkt på det digitale område i arkitektbranchen netop nu. Rigtig stærkt. Mens den i starten fulgte en langsommere kurve, så er begrænsningerne i dag færre, motorkraften større og tankesættet et andet:

 

-Nu har vi værktøjerne og programmerne og behøver ikke på samme måde at vente på projektudviklingen. Computerpoweren er så god nu, at vi kan lave meget mere og ikke er begrænset i forhold til f.eks. store modelleringer og beregninger. Men ironisk nok har det ikke betydet, at vi arbejder mindre. Tværtimod laver vi mere og hurtigere, fordi det ganske enkelt giver en masse nye muligheder. Og igen er der ingen globale begrænsninger. Vi kan problemfrit arbejde sammen på f.eks. et projekt i Australien og trække på de relevante eksperter via digitale værktøjer, siger David Fink.

 

 

Sætter spørgsmålstegn ved alle processer

Med sine fem år i branchen tilhører Mathias Sønderskov Schaltz den yngre generation, der er opvokset med det digitale lag som en naturlig del af faget. Han oplever, at ældre arkitekter godt kan blive lidt bange for algoritmer, som han udtrykker det, mens de yngre har en mere uimponeret tilgang:

 

-Som ung i faget sætter man spørgsmålstegn ved alle processer. Plejer er død, og vi vil udfordre alle processerne. Vi bruger SÅ meget software i et ellers håndværkspræget fag, og man føler lidt, at der er nogle store softwarefirmaer, der godt ved, hvad de skal tage sig betalt. Så det er en balancegang – hvornår skal man købe software, og hvornår skal man udvikle selv? Vi skal jo heller ikke opfinde den dybe tallerken på hvert projekt og udvikle en forkromet softwarepakke fra bunden, hvis det findes noget lignende, som kan tweakes. Hvordan kan vi lave en tung, teknisk beregning på f.eks. akustik, dagslys eller vindforhold ved et havneområde, men med lidt elastik i, i forhold til abstraktionsniveauet i tidlige faser? spørger Mathias Sønderskov Schaltz, og fortsætter:

 

-Man kan jo også tage noget software, der allerede eksisterer fra andre brancher og tilpasse det til et konkret projekts behov. Have en skræddersyet skruetrækker til hver software. Udfordringen har været at forbinde diverse digitale værktøjer til arkitektfaget – og at få det præsenteret ordentligt til lægmand i f.eks. en konkurrencemappe.

 

David Fink er på linje og fremhæver samtidig, at den digitale udfordring ikke alene ligger i værktøjer og programmer, men også i mentale bomme og nedarvede traditioner i branchen:  

 

-Vi har platformene. Arbejdsredskaberne. Softwaren, som hele tiden videreudvikles og bygges ovenpå. Men det kan stadig være svært at få arkitekter, ingeniører, bygherrer osv. til at arbejde tættere sammen på de samme præmisser. Gamle vaner er svære at ændre på. På det punkt lever vi lidt halvt i den nye verden og halvt i den gamle. Men de nye generationer er til gengæld gode til at trække i den anden retning.

 

 

Skyen, machine learning og egenudvikling

David Fink ser en fremtid i branchen, hvor man trækker større og større veksler på skyen, computerens store potentiale og på mere egenudvikling:

 

-Om 10-15 år tror jeg, at vi vil se endnu mere Cloud-baseret arbejde i arkitektbranchen. Vi kan også trække på f.eks. computerspil, arbejde som 1. person i modellen og ikke som i dag, hvor vi arbejder på modellen som 3. person udenfor en model, og vi kan lave tegninger og beregninger direkte på byggepladsen med en device i hånden. Man kan arbejde som på kontoret, men have dialogen og kommunikationen inde i selve dokumentationen. Arbejde sig længere og længere væk fra en statisk måde at tænke og fremstille modeller og beregninger på.

 

Mathias Sønderskov Schaltz supplerer:

 

-En stor ting, der for alvor vil ramme byggebranchen i de kommende år, er machine learning, som allerede nu er ret avanceret som på f.eks. Facebook og Google. Vi kan have algoritmer, der kan genkende mønstre og tage ved lære til næste bygning. Det giver præcision og vil fjerne usikkerhed i forhold til parametre som f.eks. komfort og energi. Machine learning er effektivt og besparende, og automatisering gør også arbejdet sjovere og giver tid og plads til andre ting. Google gætter, hvad du vil søge, før du skriver det i søgefeltet – hvorfor kan vores tegneprogram ikke gætte, hvad vi tegner?

 

 

 

Et kvantespring i Sydney

Han påpeger en konkret investering, der har gjort en afgørende forskel for det igangværende projekt i Cockle Bay Park, Sydney:

 

-Hos Henning Larsen har vi bl.a. investeret i en kæmpestor server til at lave de tunge beregninger. I Cockle Bay Park var man f.eks. bekymrede for vindforholdene, da området ligger ved et havnemiljø. Her ville det blive så komplekst, at vi formentlig ikke kunne lave beregningerne uden serveren. Det er et kvantespring. Vi har selvfølgelig også fulgt alle tommelfingerreglerne, men vi har brugt den nye server til bl.a. beregninger på de værste hjørner, så vi ved, hvor vi f.eks. kan sætte læhegn eller pergolaer op. Og det hele er tænkt ind fra starten, siger Mathias Sønderskov Schaltz og understreger værdien af computational design:

 

-I dag har næsten alle større arkitektfirmaer en specialist ansat inden for computational design. Potentialet i at går fra 0-1 medarbejdere på det felt er kæmpestort og giver virkelig ny værdi. Det sparer både tid og penge – og selv om det kan betyde en stor investering, så er det måske allerede tjent ind til næste projekt.

 

Bedre arkitektur?

På spørgsmålet om de digitale landvindinger så også vil resultere i bedre arkitektur, er David Fink meget fortrøstningsfuld på en lang række af parametrene:

 

-Ja, jeg tror, at det vil betyde højere kvalitet. Større sikkerhed, højere præcision. Spare tid og ressourcer. Og det vil skubbe til grænserne for, hvordan vi generelt tænker og udvikler digitalt. Det vil give en mere gennemtænkt arkitektur. Fremtiden skræmmer mig ikke, tværtimod. Det er virkelig en spændende tid i branchen.