<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Portræt af Louis Becker fra Henning Larsen Architects
Portræt af Louis Becker fra Henning Larsen Architects

Portræt af Louis Becker fra Henning Larsen Architects

Fotos af Martin Schubert og Hufton+Crow

Med et globalt udsyn og nysgerrighed tegner partner og Design Principal i Henning Larsen, Louis Becker, nyskabende arkitektur ud fra en tilgang om, at det skal være levende og designet til mennesker. Det handler om at læse stedet, om brugernes behov, lys, energi og om at det skal være umiddelbart.

Jeg møder Louis Becker i Henning Larsens studie i København. Et tidligere storcenter i tre etager, som tegnestuen for nyligt har renoveret for at skabe mere plads til eksperimenter og samarbejde. Der er lyst, luftigt og oser af kreativitet, og det er ikke til at tro, at der befinder sig 200 medarbejdere. Der er frit udsyn til alle niveauer med arbejdspladser, zoner til samarbejde, materialer, bordmodeller, bibliotek, 3D-værksted – og en terrasse og bistader på taget. Man fornemmer en dynamik og synergi hele vejen igennem. Vi bevæger os ovenpå til et mødelokale og Louis Becker starter:

 

 
 

Fra færdiguddannet til partner – 30 år hos Henning Larsen

- I år har jeg været ansat på tegnestuen i 30 år. Den 8. august 1989 blev jeg ansat, efter netop at have færdiggjort min uddannelse fra Aarhus Arkitektskole. Et af de første projekter jeg tegnede her, var Nordea på Christianshavn. Vi var spritunge arkitekter, der i 1995 sad og tegnede lidt i en sommerferie, Michael Christensen fra CCO Arkitekter, før han startede der, Dorthe Mandrup og jeg, hvorefter jeg færdiggjorde det og det blev til et byggeprojekt. Glyptoteket og Enghøj Kirke hørte også til mine første projekter. Det er en helt anden tegnestue i dag, end det var dengang – i dag er det en arkitektvirksomhed og meget har ændret sig siden, fortæller han. I dag står Louis Becker for tegnestuens designprofil, er optaget af at bygge kultur- og erhvervsbyggerier, universiteter og masterplaner samt har særligt fokus på virksomhedens indtræden på det nordamerikanske marked.

 

At møde de rigtige – om starten på den amerikanske rejse
- I det seneste stykke tid har vores opstart i USA og Canada fyldt meget, og vi har rejst meget. Det har været spændende og sjovt at opleve den skandinaviske tilgang finde fodfæste i en amerikansk virksomhed, siger han og fortæller, at det startede med at de som én af fem finalister blandt 130 arkitekter fra hele verden deltog i konkurrencen om en olympisk by i New York, NY2012. Arkitektverdenen i USA er dog meget netværksbaseret og deres udfordring var at møde de rigtige for overhovedet at komme med i konkurrencerne.

 

- I 2015 blev vi ud af det blå inviteret til en konkurrence om Performing Arts Center ved Ground Zero i New York, hvor vi blev nummer to, det var ikke til at holde ud! I den forbindelse begyndte jeg at have nogle forelæsninger. Samtidig ville vores Business Developer, der er amerikaner, gerne noget med USA, og nu mærkede vi pludselig en større åbenhed i forhold til at lade os konkurrere. Efter mange møder med forskellige bygherrer opstod der pludselig en mulighed på Carl H. Lindner College of Business i Cincinnati i Ohio. Selvom vi på det tidspunkt blot var på en longlist, rejste jeg til Ohio, hen til skolen, hvor det lykkedes mig at komme til at møde campusarkitekten. Det bragte os på en slags bruttoliste til et videointerview, hvor andre arkitekter fra hele verden også deltog. Herfra røg vi direkte til den næste konkurrence og videre i finalen, som udgjorde en 80 minutters lang offentlig forelæsning samt et formelt møde – og den vandt vi, og skolen er nu under opførelse. Efter det deltog vi i en konkurrence om en skyskraber, som vi fik en måned til at lave, og vandt også den. De to projekter var starten på det hele. Siden da har vi brugt meget tid i Canada på blandt andet Etobicoke Civic Center, et universitetsbyggeri, er i gang med nye konkurrencer, projekter og masterplaner – og har nu 15 ansatte på et kontor i New York, vi fejrede åbningen af i september 2018.

 

- I Europa og Asien er der også en masse projekter i gang, blandt andet har vi lige vundet en opgave i London, vi er i gang med udvidelsen af Bastille-operaen i Paris, et stort kontorhus i Saint-Deniz i Paris, Biotopen i Lille i Frankrig, Byudviklingen af Key West-området i Bruxelles’ kanalzone, Byudviklingsprojekt Imperial Skibsværft i Gdansk i Polen – samt et højhus i Manila på Filippinerne, en kæmpe masterplan i Shenzhen Bay i Kina og en opera i nærheden af Hongkong. Der er virkelig gang i den.

 

 
 

 

Mulighed for nye perspektiver – om at arbejde på tværs af lande og kulturer

- I Danmark minder konkurrencerne og processerne ofte om hinanden, hvilket giver nogle fordele. I udlandet er det derimod tit ubeskrevet og får os ofte til at være bevidste om kulturforskelle og at bruge det i designet, siger Louis Becker og kommer ind på et eksempel med en konkurrence til en skole i Hartford i Connecticut i USA, hvor det handlede om at skabe sikkerhed:

 

- Sikkerhed for borgere i det offentlige rum, skoleskyderier med mere, er jo ikke et tema i Danmark på samme måde som i USA. Hartford i Connecticut er en af de fattigste byer i en af de rigeste stater i USA, hvilket er et paradoks i sig selv. Når skolebusserne om morgenen ankom med børnene fra hele området, stod der vagter med geværer og sikrede, at børnene kom ind i skolen uden at blive overfaldet af hjemløse mænd, der ville stjæle deres mad, fordi de var så fattige – det syntes man var løsningen. Vi lavede et koncept med aflukkede porte, bag hvilke busserne kunne køre ind og sætte børnene af uforstyrret. Og måske endda, så de også kunne bruge området som legeplads, siger han og tilføjer:

 

-  I Hartford laves Colt-revolveren, Sikorsky-helikopteren og forskelligt krigsmateriel, men byen er kollapset som industriby og nu er der en fattigdom, som vi slet ikke kender til i Europa. Det er klart, at vi svarede på opgaven på en helt anden måde end en amerikansk arkitekt ville have gjort det, fordi for dem var det virkeligheden – det var en nødvendighed. For os var det derimod en skræmmende tanke at ens barn skulle opleve noget så forfærdeligt som hver morgen at blive eskorteret til skole af otte bevæbnede vagter. Vi valgte derfor at gentænke situationen og at give et skandinavisk bud på en løsning. Det endte imidlertid med at byrådet valgte at lave en helt ny skole et andet sted, hvorfor opgaven ikke blev udført, men ved på den måde at arbejde på tværs af lande og kulturer kan man få en sund mulighed for at få vendt op og ned på sine forestillinger og syn på verden.

 

Værdier om at fremhæve og støtte menneskelig aktivitet

Ifølge Louis Becker er arkitekturens rolle grundlæggende at fremhæve og støtte menneskelig aktivitet i en positiv forstand. Den skal skabe gode rum, glæde og udfoldelsesmuligheder samt være umiddelbar. Arkitekterne i Henning Larsen tegner ikke bygninger som objekter, da arkitekturen ikke står alene:

 

- Arkitekturen står altid i en sammenhæng med noget eller nogen, der bruger det, skal et sted hen, eller med noget vi skal løse – fordi vi elsker den bundne kunst i forhold til den frie kunst. Det er formuleret efter Hennings død. Han sagde det samme, bare ikke på den måde, da han syntes at alt med strategi var kedeligt. For ham handlede det bare om hvorvidt det var godt eller dårligt. Hvis det var godt, så gjorde vi det, og hvis det var dårligt, så skulle vi ikke lave det.

 

Om at være kompromisløs og kæmpe for det
- Hos Henning Larsen kæmper vi for tingene. Vi har dog samtidig en pragmatisk respekt for, at hvis noget ikke kan lade sig gøre, hvis der for eksempel ikke er penge, bliver vi nødt til at gøre det på en anden måde. Sådan havde Henning det også, selvom Operaen i København jo tydede på det modsatte. Men konflikten med operaen handlede om, han var fundamentalt uenig med Hr. Møller om, hvad arkitekturen skulle.

 

 

God arkitektur skal være levende og designet til mennesker
En del af metoden hos Henning Larsen handler ifølge Louis Becker om at lave et strategisk koncept, hvor de arbejder på at forstå projektet og hvad det skal kunne, før de tegner noget. At indstille sigtekornet, så man får fat i essensen af, hvad man skal løse, før man starter. Det handler for dem om at skabe levende arkitektur, der er designet til og centreret omkring menneskers trivsel. At lave meningsfuld arkitektur, der bare fungerer. Derudover udspringer tilgangen samtidig også af den skandinaviske tradition for arkitektur, samt et stort fokus på dagslys og bæredygtighed.


- Netop bæredygtighed, energiforbrug og dagslys begynder man at se en stigende interesse for i USA, hvor man begynder man at tale om hvordan man laver en europæisk arbejdsplads, og hvorfor folk er så glade for at arbejde der – og man taler om at bygge højere til loftet for at få lyset ind. Det er en tendens der er i gang, og her leverer vi nogle anderledes kolleger end vores amerikanske kolleger. Af den årsag, at vi er en del af en skandinavisk arkitekturtradition, hvor eksempelvis lys er en naturlighed, siger han og fortsætter:

 

At lytte til rum – om patenteret software, 3D og brugerinddragelse
- En vigtig del af vores planlægnings- og designmetode er desuden at bruge værktøjer, teknik og at inddrage brugerne. I forbindelse med at vi har udviklet en software, som vi har patenteret, har vi haft et byråd til at lytte til deres eget rådhus og byrådssal. Med en 3D-model, 3D-briller og høretelefoner bliver det muligt at lytte til rum. Man oplever at være i rummet og kan med forskellige absorbenter tilpasse lyden i rummet til ens ønsker. Via en QR-kode kan man få adgang til det fra sin mobil. På denne måde videregiver vi indflydelse til dem, vi arbejder sammen med og kan anerkende deres behov og ønsker. Det er vigtigt.

 

At tage beslutninger på et informeret grundlag – om erfaringen fra USA

- Jeg har lært meget af projekterne i USA og Canada, blandt andet om at tage beslutninger på et mere informeret grundlag, da amerikanerne undersøger mere, før de beslutter sig. Store projekter i Danmark kan ofte løbe løbsk og det kan blive dyrt, fordi man har en tradition for at organisere projekterne på en måde, hvor man træffer 80% af beslutningerne om økonomi, tid og kvalitet efter at have arbejdet på det 20%. Hvorefter vi bliver overraskede over, at det ikke gik helt efter planen. Det er en del af vores kultur og tradition, som rækker helt ned i, hvordan vi bliver honoreret og samarbejder med ingeniører med mere.

 

- Et eksempel er et projekt vi arbejder på i San Francisco, hvor vi har været meget igennem før der er søgt om byggetilladelse. Til gengæld er budgettet ikke løbet løbsk og ingen er blevet overrasket over at pælene skal funderes længere ned, for der er nogen der har undersøgt det inden. Vi har lært, at hvis vi ikke er med og er vågne, bliver kvaliteten dårlig eller også står vi bagefter og vil lave noget om, hvilket der ikke er forståelse for, forklarer Louis Becker.

 

Vi skal blive bedre til at omsætte og bruge det, vi lærer
- Noget af det min partner, Jacob Kurek, og jeg er meget enige om ud fra hele den internationale rejse, vi har været på er, at man tager enorm meget læring med hjem. I forhold til idéen om, at vi eksporterer dansk arkitektur, skal vi også huske, at vi selv importerer amerikansk, tysk og fransk viden hertil – og vigtigt er, at vi forstår at omsætte og bruge den viden. Vi kunne ændre byggesektoren i Danmark radikalt, hvis vi gik til det på en anden måde. Kultur er dog noget af det sværeste at ændre på, det skal påvirkes på en helt anden måde. Måske skal man se et pilotprojekt, nogle eksempler på, hvordan andre har gjort samt nogle resultater, så man tør noget mere.

 

 
 

 

At læse stedet og forstå situationen – om inspirationen fra Louis Kahn

- Jeg er inspireret af den amerikanske arkitekt, Louis Kahn. Jeg så engang et af hans projekter i Indien. Han læser og forstår Indien på en meget stærk måde. Det har jeg været inspireret af lige siden og jeg har altid tænkt på hvor god man skal være til at prøve at forstå den situation, man er i. Et eksempel er på Carl H. Lindner College of Business i Cincinnati i Ohio, hvor vi brugte en uge på at betragte studenterlivet på og omkring campus, hvor der var meget trafik. Det endte med, at vi tegnede et forslag til en helt ny masterplan, som vi placerede bygningen i. Dette for at få trafikken væk og skabe en større mening og sammenhæng, der gav mere værdi til huset. Det er meget skandinavisk i tankegangen, men det handlede også om at kunne læse stedet – og det er Louis Kahns måde, som jeg er meget betaget af.

 

Store ambitioner, dedikation og dygtige folk – om tillidsfulde samarbejder
- Det er vigtigt for os at have gode og tillidsfulde samarbejder. I USA og Canada er vi meget glade for Adamson Arkitekter, som er meget dygtige til at projektere. Vi er begge drevet af en stor lyst til at få tingene til at ske, og nogle forholdsvist vilde ideer for os, kan i samarbejde med dem blive til noget meget konkret, der kan implementeres og udføres. Det kan noget. Derudover har projektet med masterplanen og Hotel Alsik i Sønderborg med Danfoss og Bitten & Mads Clausens Fond været rigtig sjovt. Vi havde et fantastisk samarbejde med Enggaard og gode ingeniører. Det har været en virkelig en god oplevelse med store ambitioner, en dedikeret bygherre og dygtige folk.

 

 

Hård vind og minusgrader – om at være arkitekt

- Jeg er vild med at være arkitekt. Jeg er vild med at komme til et nyt sted og overveje, hvad vi kan gøre her. Første gang vi så grunden til Etobiocke Civic Center i Toronto var der minus 25 grader. Vi havde dynejakker på, men det blæste lige igennem os. Vi var i taxa og kunne slet ikke kunne være udenfor, så vi kørte rundt om grunden, steg ud af taxaen og prøvede at tage billeder og gik så ind i den igen. Der stod en stor gravemaskine med et stort skovlblad, hvor skovlen var så stor at vi kunne gå ind i skovlen og stå, da den stod med ryggen til vinden. Pludselig blev der varmt, solen skinnede på os og der var læ. Så var det, vi tænkte, at det var dét, projektet handlede om, lige præcis det her sekund, lige at stå her – med udfordringen om at skabe nye muligheder for et sted med vind og minus 25 grader.

 

Den vidensbaserede tilgang til design er fremtiden
Ifølge Louis Becker får viden, data og digitalisering en stor betydning i forhold til samfundet i fremtiden:

 

- Jeg tror at hele den vidensbaserede tilgang til design er fremtiden og jeg tror at kravene stiger, hvilket også er en af grundene til at vi professionaliserer os så meget som vi gør. Der er også en diskussion i arkitektfaget og byggeriet i det hele taget om, hvordan vi hæver produktiviteten, og det mener jeg kan ske gennem en anden organisering. Digitaliseringen og big data kommer til at have en kæmpe betydning. Det er en meget spændende udvikling og vi bruger meget energi på at holde os opdateret og søge ny viden, hvilket også er en af vores konkurrencefordele rundt omkring i verden. Jeg tror meget på, at den vej vi er gået med Henning Larsen, er den vej, vi skal gå, og jeg tror der er stor fremtid i det, slutter Louis Becker.

 

Faktaboks – Henning Larsen:

Henning Larsen er grundlagt i København i 1959, har kontorer over hele verden, mere end 300 medarbejdere og arbejder på tværs af arkitektur, landskabsdesign, ingeniørvidenskab, interiør og grafisk design samt bygherrerådgivning.

Faktaboks – Igangværende og kommende projekter:

Nordamerika:

  • Minneapolis Borgerservice. Under opførelse.
  • Nyt rådhus i North Carolina – i opstart.
  • Masterplan i byen Brampton i Ontario, som vil opføre et nyt Center of Innovation som en del af en større plan om at omdanne downtown-området til en bæredygtig midtby.
  • Masterplan i Shenzhen Bay i Kina

 

Europa:

- Udvidelsen af Bastille-operaen i Paris

- Et stort kontorhus i Saint Deniz i Paris

- Biotopen i Lille i Frankrig

- Byudviklingen af Key West-området i Bruxelles’ kanalzone

- Byudviklingsprojekt Imperial Skibsværft i Gdansk i Polen