Kreativ indretning giver børn mere energi
Den allerstørste gave, man har som barn, er, at man lærer gennem leg helt uden at opdage det. Det er en af de vigtigste processer, der er med til at skabe den identitet, som barnet ender med. Legen udvikler dem. Derfor er det helt afgørende for et barns udvikling, at der bliver skabt nogle gode og kreative rammer, hvor de kan udfolde de eventyr, der udspiller sig oppe i deres hoveder. Nogle af de steder, hvor børnene tilbringer allermest tid i løbet af deres unge år, er i fritidshjem, SFO’er og klubber. Derfor skal vi i Danmark sørge for, at disse institutioner ikke kun giver trygge rammer for børnene, men også udfordrer dem på deres kreativitet og intelligens.
Atypiske omgivelser udfordrer børnene
Et godt sted at starte i forhold til at udfordre børns kreativitet er ved at omringe dem med møbler og inventar, der inspirerer til leg og læring. Inventar til sfo og fritidshjem er meget vigtigt, da det sjove miljø ofte giver gode mulighed for lege, hvor børnene udvikler sig. Atypiske omgivelser udfordrer børnene på deres sanser og nysgerrighed, og det indbyder til at udforske og undersøge verden på nye måder.
Børnenes eget univers spejles af virkeligheden
Når børn leger, så lever de sig helt ind i deres eget univers. De udspiller en historie eller et eventyr, som foregår et sted, som kun børn forstår. Den uendelige kreativitet, som børn besidder, kommer dog et sted fra, og det afspejler ofte noget fra deres omgivelser, både fysiske og psykiske. Derfor er det vigtigt, at børn altid befinder sig i trygge omgivelser, hvor de er omringet af folk, der viser, at de gerne vil hjælpe og elske dem. Foruden disse rammer ville børnene ikke opleve den samme form for leg, der styrker deres udvikling, og lærer dem erfaringer og kompetencer, som de kommer til at bruge resten af livet.
En god SFO giver både leg og læring
Den gode SFO er et sted, hvor man kan spille spil, lave mad, spille computer, lege med legetøj og generelt have nogle sjove stunder med sine venner og klassekammerater. Den skaber de perfekte omstændigheder for, at børn kan udfolde sig og finde på de søde og skøre ting, som børn nu gør. Den skaber trygge rammer, hvor alle føler sig tilpas, både børnene selv, men også forældrene. I en god SFO er det vigtigt at have kompetent personale, som kan håndtere eventuelle konflikter mellem børnene, og som kan sørge for, at forældrene er trygge ved, at deres børn bruger halvdelen af deres dag i deres hænder.