
Lys fra Zumtobel skaber lyst til læring hos danske elever
Kan man få skolebørn til at koncentrere sig ved hjælp af blot et tryk på en kontakt? Zumtobel er med til at skabe rammerne for god indlæring med Dynamisk Lys i klasselokalerne på Herstedlund Skole i Albertslund. Dynamisk Lys følger lærere og elever hele dagen og kan både øge koncentrationen og effektiviteten eller skabe en afslappet atmosfære – alt efter hvad der er brug for i løbet af skoledagen.
Klokken ringer. Eleverne fra Herstedlund Skole finder deres pladser i klasseværelset. Der høres en raslen af papir. Bøger og træningshæfter er fundet frem, og fjerdeklasses-eleverne venter på, at deres første time skal begynde. Spændte? Måske. Søvnige? Måske lidt. Men så trykker læreren på kontakten til lyset, og Dynamisk Lys fra Zumtobel fylder straks hele lokalet, og sætter gang i elevernes opmærksomhed, nysgerrighed og lyst til læring. Lyset fylder hele klasselokalet. Lys som ligner dagslys. Lys, der skaber en behagelig atmosfære for læring. Diskret og velbalanceret. Der er taget højde for visuel ydeevne, visuel komfort og både lærere og elevers behov. Nu kan der virkelig sættes fokus på læringen.
Efter en halv time bliver et smartboard tændt. Læreren justerer lysindstillingerne i lokalet for at hjælpe eleverne med at kunne koncentrere sig om smartboardet, men den gode synlighed for bøger og materialer på elevernes pladser forbliver på samme tid uændret. Dette fjerdeklasseslokale er et af tre undervisningsrum på Herstedlund Skole, der bruger Dynamisk Lys til at understøtte undervisningen, og som tilbyder lærerne fire forskellige præprogrammerede lysindstillinger. Runde dæmpbare ONDARIA 2-belysningsarmaturer fra Zumtobel skaber præcist det ønskede læringsmiljø: tidløs, naturligt og komfortabelt.

Efter frokost og det store frikvarter følger den uundgåelige eftermiddagstræthed. Men nu kan læreren bruge lys til aktivt at forebygge elevernes mangel på energi og styrke deres opmærksomhed. Stimulerende køligt hvidt lys vækker klasselokalet til live
Efter frokost og det store frikvarter følger den uundgåelige eftermiddagstræthed. Men nu kan læreren bruge lys til aktivt at forebygge elevernes mangel på energi og styrke deres opmærksomhed. Stimulerende køligt hvidt lys vækker klasselokalet til live i tråd med konceptet ” Human Centric Lighting” og løfter stemningen hos de trætte elever.
Gruppearbejde er det sidste på skemaet for eleverne i fjerde klasse. Svagt dæmpet varmt og hvidt lys skaber en afslappende stemning og scorer topkarakterer for at fremme den sociale interaktion. Frikvarter og afslappende pauser er også mest effektive, når dette hyggelige og uformelle lysscenarie benyttes.
Det er forskere fra Aalborg Universitet, der har udviklet de specifikke designkriterier for de forskellige lysindstillinger til klasselokalet, hvorefter Zumtobel har gjort dem til virkelighed. Projektpartnere brugte også belysnings-infrastrukturen og belysnings-styresystemet LITECOM til at indsamle data om brugen af lys i klasselokalerne over en periode på tre måneder. Resultaterne er nu blevet samlet i en nyligt udgivet undersøgelse, som giver stof til eftertanke. Kort sagt: Dynamisk Lys leverer belysningsmuligheder, der virkelig understøtter læringen på Herstedlund Skole. Denne tilgang er også med til at strukturere timerne og skaber alsidighed og afveksling for både lærere og elever i løbet af skoledagen.
Lærerne ænder lysindstillingerne tre gange om dagen i gennemsnit. Sæsonbestemte forskelle på dagslyset, og hvordan klasselokalerne – der alle vender i forskellige retninger – er indrettet, har alt sammen betydning for lysvilkårene.
”Det internet-aktiverede og app-baserede belysningsstyresystem gør, at de fire præprogrammerede lysscenarier nemt kan styres af lærerne. De lysscenarier, de vælger, er personlige og varierer fra lærer til lærer,” forklarer Casper Lybeck der er salgschef for Zumtobel i Danmark.
Farveindstillinger og lysintensitet på hvert enkelt belysningsarmatur i klasselokalet kan justeres individuelt, og lærerne kan også definere deres egne indstillinger. Det er alt sammen med til at understøtte den vision, som alle projektpartnerne havde – at gøre Herstedlund til en ægte rollemodel for fremtidens skoler.