<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Odense Kommune: Grønne byrum og naturområder binder Odense sammen
Odense Kommune: Grønne byrum og naturområder binder Odense sammen

Den fremtidige grønne kile. Visualisering: JAJA Architects

Odense Kommune: Grønne byrum og naturområder binder Odense sammen

LANDSKAB OG BYRUM Byudvikling

En vision om at blive Danmarks grønneste storby danner rammen for byudviklingen i Odense Kommune. Med et grønt net af parker og naturområder er der fokus på at binde byen sammen.

Odense er en grøn by, med parker, skove og naturarealer langs ådalene, og med grønne bånd, der skaber forbindelser mellem bydelene. Trækker man en linje fra Odenses bymidte syd for banen, over Byens Bro til den grønne kile, der er ved at blive anlagt – til Åløkkeskoven og Odense Havn, har man nogle af de grønne byrum og områder, Odense nu anlægger.


- Med vores Grøn-blå struktur, som er dette net af naturområder og stisystemer, bliver det muligt at cykle i grønne omgivelser på tværs af byen og helt ind til banegården. Det er ikke i mange storbyer i verden, man kan det. Det er meget unikt, siger Merete Dalnæs, byplanlægger i Odense Kommune.

 

1_1500Nørrebro byrum og omkring den grønne kile. Plan af JAJA Architects



Fra ingenmandsland til grønt velkomstområde
Af grønne byrumsprojekter i Odense kan nævnes små projekter med mulighed for fortovshaver over krible-krable-faciliteter i Munkemose til omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade fra gade til by, som er et markant eksempel på et projekt, der viser at byrumsudvikling og arbejdet med at skabe grønne byrum med genetablerede torve og pladser er til gavn for hele byen.


Et nyt byrumsprojekt er Kottesgade-projektet, der er en del af planerne for udviklingen af Nørrebro, der er bydelen mellem havnen og den centrale bymidte. Første etape af projektet anlægges i 2021 med COWI som rådgiver. Projektet skal forbinde Byens Bro og den grønne kile nord for broen.


- Fra at have været et ingenmandsland er det blevet et livligt område ved siden af nybyggede uddannelsesinstitutioner og Odenses største streetfood-marked i Storms Pakhus, fortæller Rune Bugge Jensen, landskabsarkitekt i Odense Kommune, og fortsætter:


- Med inspiration fra pladsen på sydsiden af broen, der ligesom broen er designet af Gottlieb Paludan Architects, får pladsen på nordsiden af broen et ø-tema. Der kommer opholdsmuligheder, træer, regnbede, og med fortsat plads til togbusser og parkering til HF + VUC Fyn. Vi skaber en ny løsning med et grønt udtryk, der byder velkommen til Odense og Nørrebro bydel.

 

5Gasværksgrunden. Foto: Opland

 


Fra forurenet grund til biotop
Et andet eksempel på et grønt byrumsprojekt er Gasværksgrunden ved Skt. Jørgens Gade i den østlige del af bymidten. Fra at have ligget forurenet hen siden gasværket blev nedlagt og fjernet i midten af 1970’rne, er forureningen nu dækket til efter forskrifterne med en halv meter jord, og med tegnestuen Opland som rådgiver er området blevet transformeret til et karakterfuldt friareal, og sted, hvor man kan opleve biodiversitet og natur.


- Stedet knytter sig nu sammen med de andre parker langs med Odense Å, der har forskellige udtryk og brugsmuligheder – det bliver en ny perle i rækken, siger Bo Seidelin Hune, landskabsarkitekt i Odense Kommune.


Han fortæller, at vilde blomsterområder var noget, de havde i tankerne, men at de efter stor efterspørgsel fra borgerne udvidede blomsterfelterne og mindskede felterne med klippet græs. Derudover ønskede de at bevare nogle af træerne, men da de ikke kunne tildække træernes rødder med jord, da de så ville gå ud, lagde de i stedet store kampesten. Herved kan brugerne ikke komme i kontakt med den forurenede jord, men der kan stadig komme luft til træernes rødder.


- Det er blevet et landskabsarkitektonisk element, hvor træernes krone via de store sten bliver projekteret ned på jorden. Samtidig er det en biotop for mus og insekter og et legeelement, hvor man kan hoppe fra sten til sten. Det er et eksempel på at svære benspænd kan tilføre noget særligt og karakterfuldt til et område. Benspænd er tit det, der gør det til et særligt sted. Nogle gange er det uperfekte dét, der gør det interessant, slutter Bo Seidelin Hune.


6Gasværksgrunden. Foto: Opland
Anbefalede artikler